retroblog

som en slags tidlig julegave til min(e) skønne læser(e) (hej mor!), kommer her et lille tilbageblik på min allerede for 4 år siden fabelagtige vid og lune. og hypokondri. take it away ungeida:

"
nå ja. og så er jeg blevet syg. jeg er en raging aspergerssyndrom. jeg har googlet en udmærket definition, og ligheden med undertegnede er jo decideret rystende.

• manglende evne til og forståelse af socialt samspil. (vi taler frk. totalt socialt handicappet.herself.)
• ekstrem egocentricitet (taler jo for sig selv).
• klodsethed og ukoordineret motorik (jeg ER uden skyld i det 7tal der står som en skamplet på mit eksamensbevis ud for idræt- if only sadistiskidrætslærerpoul knew)
• begrænsede og/eller usædvanlige interesser (besættelser) (sudoku og kakao og skodtv. den er vist god nok.)
• gentagelser af rutiner og ritualer (spise, ryge, sove, spise, ryge, sove)
• usædvanlig sprogbrug og dårlig evne til non-verbal kommunikation. (den er HELT gal med kropssproget. har desuden tendens til at misbruge nye gadesmarte til folk blir sindssyge)
• glimrende hukommelse og musikalske evner (ja da. hvis jeg selv skal sige det)
• evnen til total fordybelse i et eller få emner ad gangen (=totalt verdensfjern og umulig at få kontakt med. langt væk i sudokuverden)
• kan tale i lang tid om deres favoritemner (taler aldrig om andet end mig selv=altoverskyggende interesse)
• og ofte gentage ord eller sætninger, de særligt holder af (undskyld)
• Børn med AS opleves ofte at befinde sig i deres egen verden (du har altid virket lidt som om du er faldet ned fra månen. citat; mor (tak for lort))
• kan underholde sig selv. (ja. her kniber det så lidt. ingen asperger er ufejlbarlig)

som det fremgår helt tydeligt er jeg as asperger as can be. vil føje det til listen over sygdomme lige under narkolepsi. glæder mig faktisk allerede lidt til at komme til lægen og blive diagnosticeret. har hørt det kan bringe førtidspension og lignende fryns med sig. måske er min mission samfundsnasser knap så umulig som først antaget. hurra.

og jeg har kørt med nymodenstransportmiddel idag. med metro. det er ikke noget for mig. for jävla de kører hurtigt. før man får set sig om står man langt ude på amager, selvom man skulle have været af ved nørreport. det var noget værre rod. var nær aldrig kommet tilbage til fastlandet.

"

beware, loose canon ahead!

det er kun et par dage siden, at en fin ven kom med en flabet antagelse. du er garanteret sådan en, sagde han. som når du drikker, blir helt kuk. det går helt galt for dig, tror jeg. ja, undskyld, det er jo ikke personligt, men det tror jeg. pinligdamepåudgangtypen, mig? man kan jo ikke have andet end hånlatter tilovers for sådan en kommentar. hånlatter og seriøs bekymring. det er åbenbart så tydeligt. at jeg er et løstgående missil. jens rohde-style.

nåmen, så i eftermiddags havde vi meget alvorlig midtugentlig skoleudstilling med lærere og andre voksne mennesker. altså, præsentation af seriøst eksamensprojekt. på skolens regning kunne man så tage sig et par agurkestænger, en lille chokolade og et glas vin. eller. man kunne bælle en halv flaske hvidvin på en halv time. ren og skær idioti. det er onsdag aften, klokken er kvart over ni, og jeg har tømmermænd. nogen lærer det bare aldrig, og den nogen er mig. ak.

svulstige cookies

jeg har fået den her opskrift på cookies fra min fars kone, og har brugt den flere gange. de er lige som cookies skal være, store og sprøde og bløde/seje i midten. og selvfølgelig med så meget chokolade og nødder, at det næsten (men altså kun næsten) er lige rigeligt.


240 g blødt smør
1/2 tsk salt
180 ml sukker
180 ml rørsukker
2 æg
560 ml mel
1 tsk bagepulver
1 tsk kogende vand
220 g hasselnødder
300 g mørk chokolade

smør, salt og sukker røres grundigt sammen. tilsæt æg, og pisk godt. tilsæt mel. bland kogende vand med bagepulver og tilsæt til dejen. hak til sidst chokolade og hasselnødder, og bland med resten af dejen. dejen placeres på en bageplade i små halvflade "kugler", lidt større end en bordtennisbold. bag 8-12 minutter ved 175 grader. kagerne er helt bløde når de kommer ud, og skal køle helt af før de blir rigtigt håndtérbare. så holder de sig tilgengæld også lækre og sprøde i flere dage.

cheesecakemarmorerede brownies

jeg har fundet en ny opskrift, som er virkelig fantastisk, hvis man er til det virkelig tunge/søde/chokoladede/syndige. og det er vi vel allesammen engang imellem. idéen er at man laver en browniedej og en cheesecakedej, lægger den sidste oven på den første, marmorerer lidt i det, og bager indtil det forvandler sig til 1000% lækkerhed. og det gør det!


browniedej:
225 g smør
200 g chokolade
5 dl sukker
4 æg
1 tsk vanilie
3.5 dl mel

smør og chokolade smeltes over vandbad, og når det er kølet lidt ned, blandes det sammen med resten af ingredienserne.

cheesecakedej:
400 g flødeost
1.5 dl sukker
2 æggeblommer
1/2 tsk vaniliesukker

det hele røres bare rigtig grundigt sammen, før det spredes oven på browniedejen i et stort lasagnefad, lille bradepande, el.lign. jeg brugte en kniv til at marmorere, og bagte kagen ved 180 i ca. 40 min. den er nemmest at skære pænt, når den er helt iskold. Jeg ventede til dagen efter, og faktisk synes jeg også den smager bedst efter en nat i køleren.

fødselsdagskalas

vi har efter flere uger endelig fundet vores kamerakabel. nu kommer der billeder og opskrifter som skidt fra en spædekalv. som man siger.

thaisuppe med portobellosvampe

jeg laver alvorlige mængder suppe for tiden. vintertid er suppetid. idag har jeg endda fået det til frokost, fordi der var en rest fra igår, hvor jeg havde besøg af majs, katrine og anne. desværre er den ikke nær så pæn i dag, alle farverne er falmet. jeg er dødærgerlig over ikke at have taget et billed igår, hvor den var så fin. men godt smager det.


rigeligt til 4:
2 bakker portobellosvampe
1 bundt porrer
1 dåse bambusskud
2 dåser kokosmælk
evt. lidt fløde
grøntsagsbouillon
hvidløg
ingefær
citrongræs
grøn karrypasta
fiskesovs, lime og sukker
koriander

jeg starter med at svitse 3-4 fed hvidløg og en tilsvarende klump ingefær+ en stængel citrongræs, i lidt olie + grøn karrypasta. jeg havde købt min hos en af thaigrønthandlerne på reverdilsgade, og der er altid godt knald på dem. jeg brugte nok et par spskfulde. supermarkedsgrønkarry er aldrig ligeså stærkt, så hvis jeg havde brugt det, havde jeg nok tilføjet et par chilier. den her suppe blev dog rigeligt stærkt uden.

nå, men så steger man lige sine porrer med, før man hælder lidt vand og bouillon ved, og lader det simre. imens skar jeg portobelloerne i fine store stykker og stegte dem i salt og peber og smør på panden. godt og længe, til de har smidt al væden, og begynder at branke.

når suppen har stået lidt, tilføjer jeg kokosmælk og skruer helt ned for varmen, så det bare minisimrer. i med bambusskuddene, så de kan nå at være med i 10 minutters tid. smage til med masser af lime, fiskesovs, og lidt sukker til at justere. i med et skvæt fløde hvis man har fortjent det. portobelloerne og masser af friskhakket koriander i. og så lige ned i løgneren.

jeg havde købt en pakke kyllingeinderlår som jeg stegte i ovnen i almindelig sød chilisovs. pigerne lagde et par stykker i deres tallerken før de hældte suppe over. jeg undlod pg.a. stædige vegetarambitioner. (og dårlig samvittighed over den gigantiske t-bone, der måtte lade sit liv pg.a. mig dagen før).

portergryde!

igår lavede jeg portergryde med mette i hendes nye hjem. jeg synes det er en fantastisk ret, og jeg har lavet det 3 gange i løbet af den sidste måned. satandyret er lidt mindre imponeret. og jeg vil godt indrømme at det smager lidt af karolines køkken og 80erflødegryde. så hvis man ikke er til den slags, kan man springe over. men helt ærligt, hvem er ikke det? bare en gang imellem. perfekt ret til en led oktoberaften.

600g choppet okseklump/gullaschkød el.lign.
1/2 liter porter (jeg har prøvet nogen forskellige med cirka ligemeget held)
en stor dåse koncentreret tomatpure
nogen rodfrugter at koge med (evt. bare lidt bouillon istedet)
4 fed hvidløg
en stor bakke svampe, hvilken slags man nu har lyst til.
krydder: enebær (bare et par stykker), allehånde, nelliker og laurbærblade.
lidt fløde

kødet skal brunes i lidt olie sammen med hvidløget. herefter hælder man bare porter og tomat ved, sammen med nogen rodfrugter (jeg bruger halverede løg, gulerødder og pastinak, og tager dem op igen før jeg serverer) og alle krydderierne. kogekogekoge, 3 timers tid. steg svampene i lidt smør og peber på panden. og så i med dem, og et par deciliter fløde, hvor meget man nu synes. jeg serverer rodfrugtmos med stor smørklat i til.

mig, mette, katrine og jannik spiste de første 2 tredjedele, spillede tp i 6 timer, og spiste så den sidste tredjedel ved 3tiden i nat. puh. tp-tømmermænd. jeg har ikke været så sent oppe siden jeg var ganske ung.

når jeg finder vores kabel til kameraet, skal jeg også lige have vist kagebordet til jespers fødselsdag, det var fint.

fattigrøvssuppe

jeg er pt. meget fattigrøvstypen, og lavede i den anledning fattigrøvssuppe i mandags. som sædvanlig kom jeg til at lave en KÆMPE portion, som ikke kunne være i suppegryden, så jeg måtte koge i to gryder. nu har vi 4 poser suppe i fryseren.
det er hverken avanceret eller raffineret, men det smager dejligt:

1/4 hvidkål
1 blomkål
10-15 mellemstore kartofler
4-5 store gulerødder
3 løg
3 fed hvidløg

grøntsagerne skal koges møre i lidt bouillon og derefter blendes suppen helt glat. til sidst skal den lige have lidt mælk, og en god klat smør hvis man er et smørsvin. fløde ville sikkert heller ikke skade. salt, peber og muskatnød. bacon og persille på toppen. bum. det smager faktisk overraskende fantastisk.

indsigter

selvom det er sjældent, sker det af og til at jeg lærer noget nyt. i løbet af den sidste uges tid er mit generelle indsigtsniveau steget betragteligt. nye og vigtige erkendelser, september 2009:

1. jeg hader ikke danskvand. faktisk smager det dejligt. alle disse års modstand uden grund.

2. jeg kan løbe 12 minutter i træk uden at dø.

3. hvis man har en virkelig langsom cykel, en lortesneglefartscykel klar til lossepladsen. skal der nogengange ikke andet til end lidt nyt luft i dækkene. før man igen ligger i overhalingsbanen.

så blev man så meget klogere. det er lang vej igen. dog.

chow mein

så i weekenden syntes jeg, at det var på tide at prøve at kaste sig ud i tofuen. jeg har vegetariske ambitioner, som jeg ikke helt ved hvad skal ende med. men i hvert fald skal man jo starte et sted.

en klump tofu (220g)
en pose flade ægnudler
3 æg
1 rød peber
en håndfuld skåret hvidkål
3 juliennede gulerødder
en håndfuld choppede sukkerærter
en håndfuld bønnespirer
3 fed hvidløg

man lader ægnudler opbløde i varmt vand, de skal være helt aldente når de tages op og skylles i koldt vand og sættes til afdrypning.
bagefter steger man hvidløg og tofu godt i lidt olie, og tilføjer derefter gulerødder, rød peber og hvidkål som lynsteges møre. på en anden pande scrambles æggene, før de tilsættes retten sammen med sukkerærter, bønnerspirer og ægnudler . måske skal der lidt ekstra olie over, og så skal det bare lige have to minutter på panden, før man kan tilføje dressingen og servere.

dressing:
2 spsk soya
1tsk tamarind
2tsk mirin
2tsk risvineddike
et par dråber sesamolie
lidt tørret chili

lækker lynvegetarisk. satandyret craver protein, men jeg er godt tilfreds.

mandagsmad

ok, så nu har jeg lavet noget virkelig nemt, men godt, og det er altid meget en succesoplevelse den slags. i mandags spiste vi kammuslinger på halmtorvet. købt på frost i super best, så ikke helt den samme oplevelse som når man får det på en restaurant, men det var sådanset ret læks alligevel.

jeg sauterede sådan en pakke kammuslinger i masser af smør og en anelse salt og peber i cirka 5 minutter. derefter tog jeg dem af, og ristede en håndfuld pinjekerner og en håndfuld valnødder. så tog jeg også dem af, og hældte en kvart piske på panden som jeg lod simre tyk og lækker. jeg ville gerne have haft et halvt glas hvidvin i også, men den flaske jeg troede vi havde, er på mystisk vis forsvundet.

nåmen, i mens kogte jeg lidt pasta, og til sidst blandede jeg lige det hele sammen, og kastede også en hel bakke rucola i. det smagte vildt godt, og var næsten budget mad.

ps. dette er indlæg nr. 200 på den legendariske lortelagkageblog. og jeg er begyndt at løbe, hvorfor jeg har tænkt mig at indtage piskefløde hver dag.

cheesecaken

jeg er helt vildt cheesecakesulten. hvis jeg nu giver en opskrift, er der så ikke én der bager til mig?

150 g havregryn karamelliseres på panden i 50 g smør og 75g sukker. det er vigtigt at sukkeret smelter helt, før man putter smør på, og at smørret er helt smeltet også, før man tilføjer havregryn. ellers bliver det noget rod. det hele kommes i en springform, trykkes fladt med en ske og sættes til afkøling.

3 æggeblommer piskes med 250 g sukker, 25 g maizena og kernerne fra en vaniliestang. gem hviderne, de skal også bruges. vend det sammen med 2 bakker (400g) fuldfed philadelphiaost og 2 dl cremefraiche 38%. de stiftpiskede æggehvider vendes i til sidst.

massen hældes oven på havregrynsbunden og bages i ovnen ved 175 grader i 50-60 minutter. kagen skal afkøle langsomt inde i ovnen, ellers falder den for meget sammen (det er ikke altid man lige har tålmodighed til det, og den blir altså fin og lækker alligevel)

når kagen er afkølet skal den have et lag hindbær. man koger en pose (300-400g) op med lidt sukker og et skvæt vand, og stavblender det. det er et værre svineri! bagefter skal hindbærsovsen sigtes for kerner, og så tilbage i gryden for at få et opkog, og tilsat en spsk maizena. når det er kølet af, hældes det over kagen, og så tilbage i køleskabet indtil den skal spises. mm. cheesecake.

dal makhani

til mig selv og andre dalfans, kommer her min opskrift på en dal makhani. det er noget af det bedste mad man kan få i verden, og en af de ting man ikke rigtigt kan få til at smage andet end fantastisk, så målene er altså lidt på slump, tag det ikke alt for højtideligt. hvis man vil, kan man sagtens skære ned på smør og fløde, så smager det bare ikke helt så godt. man kan også sagtens gøre det mere simpelt med krydderen, f.eks. med udgangspunkt i garam masala, og så bare lidt ekstra spidskommen, koriander, kardemomme og kanel. og chili for satan, masser af chili.

ok, så jeg ville lave dal til 6 gæster i sidste uge. udover måske at være min livret, er det noget af det allerbilligste mad i verden. og jeg tænkte at jeg lige så godt kunne lave rigeligt. så jeg lagde lige halvandet kilo linser i blød over natten, hvilket (surprise!) nærmest voksede ud af suppegryden. jeg endte med at fryse omkring en tredjedel af dem ned. nedenstående er cirka opskriften som jeg lavede den, og det bliver en GIGANTISK portion. så med mindre man er en 10-12 mennesker kan den med fordel halveres:

1 kg linser - ca. 2/3 hel urad og 1/3 channa dal
god stor klump hakket ingefær, ca. 30 gram
4 chilier
8-10 fed hvidløg

linserne skal ligge i blød, helst natten over. de skal skylles og vandet skiftes 3-4 gange. de koges med ingefær, chili og hvidløg til de er nogenlunde møre og overskydende vand hældes fra.

100 g smør
2 fed hvidløg
4 tsk spidskommen
3 tsk koriander
3 tsk chili
4 tsk chaat masala
4 tsk garam masala
1 tsk bukkehornsfrø
6-8 grønne kardemommer
4-6 nelliker
6 laurbærblade
3 dåser flået tomat
1 stor dåse koncentreret tomatpure

alle de tørrede krydderier skal brændes af på panden før smørret tilsættes. når det er smeltet hælder man tomat ved, og lader det stå og simre mens linserne koger. når linserne er kogt, hældes de sammen med tomatkarryen. måske skal der lidt vand i. og så skal det bare simresimresimre, mindst et par timer, eller til linserne så småt begynder at koge ud. smag til med salt og sukker selvfølgelig, og peber. tilføj evt. ekstra tørret chili.

50 g smør
en kvart piske
frisk koriander

tilsidst tilsætte lidt ekstra fløde og smør, og masser af frisk koriander på toppen. jeg har desværre kun et elendigt billede fra sidste gang jeg lavede det til mig og satandyret, men det er bedre end ingenting:

folk

for tiden mister jeg en del folk. til udlandet og jylland og andre modbydelige steder. heldigvis får vi også nogen retur. f.eks. dan. jeg er ekstremt taknemmelig for den slags udligninger fra universet. for nylig lavede jeg tærter til ham og mette. en klassiskagtig én med tomat og løg og feta, og et eksperiment med spinat, stegte kantareller og forårsløg og lidt revet parmesan på toppen. det var en ubetinget succes. jeg gør mit bedste for at spise kantareller mindst en gang om ugen, det er nu det skal gøres!

først blev jeg født og så blev jeg voksen

de to ting skete med ganske kort mellemrum, hvis du spørger min mormor.

jeg har haft besøg af hende i tre dage, og vi har været på louisiana og havnerundfart og ude at spise indisk. den slags eksotiske ting. det har været virkelig hyggeligt.

min mormor fortalte om den gang jeg blev født. min far ringede og fortalte det. og så satte min mormor og morfar sig ind i sofaen og drak en gammeldansk og holdt hinanden i hånden og tudede. den historie kunne jeg godt lide.

sushi feast

chow mien

vietnamesisk nudelsalat

her har i mig tilbage

jeg har kun lavet mad to gange siden vi returnerede fra indien. sommeren gør mig sløv og slap. idag lavede jeg nudelsalat til mig og rikke, og det er muligvis det mest fotogene mad i verden- og så havde jeg selvfølgelig glemt kameraet nede på hotellet! prøv det alligevel, det er virkelig godt, og endda sådan sundtagtigt.

dressing:
2 store fed hvidløg
en stor klump finthakket ingefær (ala 2 spsk)
1 stor rød chili, finthakket (eller mere, hvis du kan lide det stærkt)
saften fra en lime
4 spsk fiskesovs
4 spsk vand
2 spsk sesamolie
1 spsk sukker

dressingen skal hældes over salaten, som indeholder:
et par håndfulde bønnespirer
en håndfuld mangetoutærter (evt. snittet i strimler, hvis man som mig har det lidt svært med så stor sprødhed, og lige overhældt med lidt kogende vand)
1 bundt forårsløg
et bundt koriander
nogle blade sød basilikum
en lille håndfuld hakkede peanuts

samt en pakke glasnudler, som overhældes med kogende vand, og trækker til de er møre, ca. 10 min.

jeg marinerede lidt kyllingeinderlår i sød chilisovs og stegte dem i ovnen, man kunne også bruge rejer (f.eks. marineret i lidt af dressingen).

jeg laver det helt sikkert snart igen, og så skal der nok komme billede på. indtil da kan i hygge jer med billedet af verdens bedste cheesecake:
opskrift følger.

motiveret ansøgning

kære itu.
mit store problem er at jeg synes alting er spændende. det hele uden undtagelse, og jeg vil gerne vide mere. derfor tror jeg at en kandidat hos jer er lige sagen. i ser ud til at i særlig høj grad undervise i lidt af det hele. og det er det jeg vil have. det hele. jeg har ikke tænkt mig at specialisere mig i nogetsomhelst, nogensinde. som bekendt er et hvert valg et fravalg, og det er ikke noget jeg har tænkt mig at acceptere. fravalg. det er simpelthen ikke noget for mig. derudover blir jeg en helt fabelagtigt pligtopfyldende og seriøs studerende. ser frem til et positivt svar.
venlig hilsen ida, håbløs.

ps. jeg fik aldrig skrevet om vores coq au vin, på trods af at det er noget af det bedste jeg nogensinde har spist. vi fik bagte rodfrugter til. jeg gider ikke skrive opskriften, når pricerne gør det så glimrende.

desværre er der tale om en ret ufotogen ret, eller en ret udygtig fotograf, højst sandsynligt en uskøn kombination. bær over og stol på mig, når jeg siger at det var fantastiskt.

pølse

det der er sjovt ved pølse. er hvor klamt det som regel er. hvordan jeg kan få kvalme blot ved tanken om en fransk hotdog. og hvor lækkert det er samtidig. hvordan jeg nogengange er ved at dø for en sprukken frankfurter. sådan var det f.eks. i weekenden, hvor mig og mette var alene hjemme på halmtorvet og hyggede os med kartoffelsalat og dødsstegte grillerter. fantastisk klamt og fantastisk læks på én gang.

kartoffelsalat:
en bakke små nye kartofler, kogt, afkølet og skåret i stykker.
dressing af:
1/2 l ylette
1 dl mayo
et lille løg hakket helt fint
1 tsk sennep, cirka.
salt og hvid peber
en ordentlig masse purløg
et enkelt lillebitte fed hvidløg hvis man er til den slags. jeg er.

i aften skal vi have coq au vin.

fridag

eller i hvert fald en halv. aftenvagter er noget af det kedeligste jeg ved. jeg savner noget ordentlig mad, seriøs social omgang og en døgnrytme der bare nogenlunde følger alle andres. men idag havde jeg altså tigget mig fri, og har haft hele eftermiddagen til at endeligendelig lave andet i køkkenet end at ryge en godnatsmøg. alle pigerne kom og holdt mig med selskab, og nu er jeg knap så tæt på at blive rablende sindssyg.

jeg lavede en masse mellemøstligtagtigt mad, det er lidt en besættelse for tiden. tabouleh, harra batata, babaganoush, hummus, muhammaha og dagens eksperiment, kippeh. det blev godt!babaganoush og muhammaha har jeg jo lavet før. hummus bryder jeg mig sådan set ikke så meget om, men de andre sagde det smagte godt, så jeg stoler på dem. jeg brugte en dåse kikærter, saften af en halv citron, 1-2 spsk tahine, 2 fed hvidløg, et lille pinch spidskommen og salt og peber.
taboulehen lavede jeg helt oldschool med masser af persille, mynte, finthakket agurk, forårsløg og tomat og en dressing af olivenolie, citronsaft, hvidløg, salt og peber. og harra batata er strengt taget bare ovnbagte kartofler vendt i panden med 3 fed hakket hvidløg, en hakket frisk chilipeber, et stort bundt koriander, citronsaft og lidt cayenne.

og så kippehrne! de består af en yderskal af bulgur og kød, og fyld af stegt kød og krydder. først yderskallen:
omkring 300 g fin bulgur skal trække i koldt vand og lidt salt til de er udblødte. derefter vrides de i et viskestykke og blendes derefter til en grov "dej". deri blandes ca. 500 g oksekød, 2 løg, blendet til pure, 1 tsk allehånde, lidt korianderfrø og spidskommen, cayennepeber, salt og peber. æltes grundigt og så i køleskabet.
derefter fyldet:
1 lille pose pinjekerner ristes på panden og tages af. 2 finthakkede løg steges blanke og 300 gram hakket oksekød steges med. smages til med granatæblepure, spidskommen, stødt koriander, salt og peber.
og så kommer det sjove. hvis man er til den slags. af yderskallen laver man en lille bolle og presser et hul i den, som man fylder med kødfyldet og lukker til. jeg pressede bollerne lidt flade, hvilket er håbløst uautentisk, men meget praktisk når man ikke har tænkt sig at friturestege, men gerne vil have så meget sprød overflade som muligt. jeg stegte dem helt almindeligt med olie på panden og tadaa! ja, ok. de ligner karbonader lidt. men de smagte ikke spor af farmor.

pasta ala sommerhus

efter en halv dagsrejse igår, er jeg havnet midt i bobedres sommerhussærnummer. her er hvidt og madamblåt og vattæppet over det hele, og jeg går lange ture med otto ved vandet, og laver mad, mens min mor skriver sin eksamensopgave.

igår kom jeg sent, og lavede min hurtige yndlingspasta, som jeg sædvanligvis kalder carbonara. den er latterligt uautentisk, så det vil jeg dog ikke være bekendt ude i offentligheden. men det smager godt!

200 g røget skinke, 400 g champignoner, 1 løg og et fed hvidløg steges godt på panden men en masse friskkværnet peber. imens kogte vi en halv pose pasta. når pastaen er aldente hældes vandet fra og det blandes sammen med fyldet. det tages af varmen og overhældes med sovsen bestående af 2 æggeblommer, 250 ml fløde (i dette tilfælde ulidelig vegetabilsk helsefløde for moderens skyld) og en ordentlig humpel reven parmesan. normalt ville jeg drysse en masse persille over også, men min mor synes jeg bruger "sindsygt mange ingredienser altid", så jeg prøvede at begrænse mig. det smagte dejligt.

bizart og fantastisk.

jeg taler naturligvis om træstammer. jeg har googlet internettet tyndt for opskrifter på træstammer. det findes ikke for alvor. men udgangspunktet er jo ikke nogen hemmelighed, så jeg besluttede mig for at bare kaste mig ud i det. resultatet blev en totalt uforbeholden succes, og det eneste problem er at jeg er bange for at jeg aldrig mere kommer til at lave andre kager. en træstamme er ligesom alle kager i en. bogstaveligt talt. jeg slumpede, og det kan man sagtens, jeg tror ikke lige mængderne er altafgørende. dejen endte med at indeholde:

1 billig chokoladekage fra kagehylden i brugsen
1 ditto sandkage
1 fedtet daggammel dagmartærte
cirka 1/2 glas syltetøj fra den gamle fabrik, blandede røde bær
omtrent 1 dl kakao
et par dl mel
1-2 dl piskefløde
en hel miniflaske med romessens
25-50 g smør

det hele røres sammen med en elpisker, hvilket gik virkelig nemt. sådan et par sandkager har overraskende lidt modstandkraft. det endte med at blive en gigantisk megaportion. jeg havde troet det ville svinde helt vildt når man bankede luften ud af kagerne, men sådan gik det ikke. massen fik et par timer i køleren, hvorefter vi rullede pølser ind i marcipan. da vi havde brugt en hel marcipanrulle var der stadig 2/3 af massen tilbage. så begyndte vi at rulle trøffelkugler i det krymmel jeg havde liggende fra mettes fødselsdagscupcakes. da vi løb tør for krymmel havde halvdelen af massen stadig overlevet. den er endt i fryseren til en anden god gang.

jeg sluttede af med at dybbe enderne i mørk chokolade. desværre blev de lige rigeligt rustikke til min perfektionistiske kagesmag, men kun fordi der skulle vende koftaer og bages naan og tages opvask og passes gæster imens.

men for satan hvor blev de gode! jeg er så stolt. det er det bedste jeg nogensinde har lavet. og jeg har både fryser og køleskab fyldt med lækkerierne. jeg fik to til morgenmad, det tog lige toppen af tømmermændene. ny livret.

restemad

onsdag aften lavede jeg moussaka til øko. det var et stort hit, men det allerbedste er at det smager endnu bedre dagen efter. og. på andendagen, til morgenmad. jeg har fridag og fortjent det. jeg havde købt ind til en stor skudefuld, men endte med istedet at lave to liidt små i hvert sit fad. satandyret fik det ene med til champions league på kollegiet, jeg er en god kone på den måde.

kødsovsen er en klassisk nobrainer:

800g god hakket oksekød
2 løg
3 fed hvidløg
2 dl hvidvin
2 dåser flået tomat
1 kanelstang
et tsk hel allehånde
4-5 nelliker
et par laurbærblade
timian
salt og peber

går ud fra at selv en lillebror kan regne ud hvordan man svinger sådan noget sammen. der er kun to vigtige ting: brun kødet rigtig godt og grundigt før du hælder væde på. og. lad det simre rimeligt længe. en times tid velnok. jeg piller også de hele krydderier op, før jeg bygger moussakaen. det er så ledt at tygge i en nellike.

kødsovsen skal bygges i lag sammen med stegte aubergineskiver. jeg havde købt 3 store (kunne faktisk nemt have brugt 4!), som jeg skar i skiver, dryssede med salt, og lod dehydrere i en halv times tid. derefter skyllede jeg dem grundigt, tørrede dem fri for vand og sprinklede dem med lidt olivenolie før de kom i ovnen. på lidt bagepapir og en halv times tid, til de er bløde og brunede.

sidste del, det allermest magiske ved moussakaen, er bechamelen. når man er på charterrejse på en græsk ø og får moussaka rejser der sig altid et flere centimeter højt luftigt og fedt bechamelsovsbjerg øverst i fadet, og jeg har prøvet og prøvet at nå frem til det samme. nu er den ved at være der. tror faktisk at det eneste jeg mangler er at gå all in rent mængdemæssigt.

udgangspunktet er omkring 40g smør og 3-4 spsk hvedemel, helt klassisk. når det er varmet og rørt sammen tilsættes det meste af en liter letmælk. det koges op og simrer lidt tid, til det blir godt tykt. jeg rev en god humpel parmesan i. så tager man lige sin bechamel af varmen og når den er kølet liiiidt ned pisker man 2 æggeblommer i. æggehviderne piskes stive og vendes i til sidst. det er det der er luftighedshemmeligheden. salt, hvid peber, og muskatnød selvfølgelig også.

175 grader i 35 minutter fik den, så ku vi ikke vente længere. næste gang får den 45 minutter, det tror jeg nemt den kan tåle. nu er der ikke mere, det smagte dejligt.

rabarbertrifli

headsetmanden er min grønthandler, han har et meget nært og kærligt forhold til sit headset. og igår opdagede jeg at han har fået årets første omgang rabarber. når solen ovenikøbet skinner, SKAL man sådanset lave rabarbertrifli.jeg startede ud med rabarberkompotten, som jeg lavede i ovnen. 600 g rabarber skåret i tern, overhældt med saften fra en citron og en deciliter sukker. derefter ind i ovnen ved 175 grader i et kvarters tid. 20 minutter måske. jeg tilføjede en god slat ekstra sukker midt i bagetiden, efter at have smagt på saften, som var lige rigeligt sur. når rabarberne er bløde og har smidt en masse væske tages de ud.

saften hældes fra og over i en gryde, og rabarberkompotten sættes i køleskabet til afkøling. saften koger jeg ind til en tyk sirup, og lader den afkøle så den blir helt geleret.

og cremen! cremen er 2 æggeblommer pisket hvidt med 1/4 dl flormelis og kernerne fra en vaniliestang. derefter røres ca. 150 ml marscarpone ud i æggesnapsen, og til sidst vendes en deciliter stiftpisket fløde i. det smager ret godt. forresten lod jeg den udkernede vaniliestang bage med rabarberne i ovnen.

nåja, og så makronerne. jeg overdoserede helt vildt med makroner, så jeg blir nødt til at meget snart lave rabarbertrifli igen. ærgerligt. faktisk har jeg jo også både æggeblommer og piskefløde og marscarpone nok til at lave en ekstra omgang. måske i morgen. nåmen, i virkeligheden skal der nok bruges omkring 100g. som stænkes med lidt madeira og kvases i tusind stykker.

når alting er kølet af skal det bare samles. rabarber-makroner-creme-rabarber-makroner-creme. og så lidt rabarbergele på toppen. jeg havde naturligvis ikke tålmodighed til at vente på at siruppen blev helt kold, så det blev ikke helt så pynteligt som det kunne være blevet. og så skal det hvile en halv times tid i køleskabet. det havde vi selvfølgelig heller ikke tålmodighed til. men det smagte virkeligvirkelig godt! iøvrigt havde jeg ikke helt nok rabarberkompot, næste gang køber jeg et kilo, så jeg har rigeligt. yndlingsfirserdessert.

introducing

min nye altopslugende hobby. jeg har fået fisk. i fødselsdagsgave, som et slags plaster på såret fordi satandyret hverken vil have kat eller minigris eller marsvin. eller baby. et meget dramatisk plaster på såret, der er blevet parforholdets hidtil største prøvelse.

der var én ting jeg ikke vidste om fisk før jeg fik dem, og det er at de hele tiden er på dødens rand. ingenting skal man gøre forkert, så dør de. det er nogle sygelige kræ simpelthen, og de første par uger kunne jeg knap nok sove om natten fordi jeg var så bekymret.

ovenikøbet udviklede hobby sig temmelig makabert, da vi kom hjem en aften og bodil svømmede rundt uden øjne. én af de andre fisk havde simpelthen spist dem. jeg er ikke en hård nyser, det ved jeg, men jeg synes faktisk det var meget rimeligt at græde sig lidt i søvn efter den omgang.

og ellen. dont get me started om ellen. hun var ellers min yndlings, men det viste sig desværre hurtigt at hun var svært handicappet. fisken kunne simpelthen ikke svømme, hvilket jo er ret uhensigtmæssigt. hun flød godt. efter et par dage besluttede vi os for at det ikke var et værdigt fiskeliv. satandyret nægtede at aflive flere dyr (bodil havde været en traumatiserende omgang), og så kom maskumorten og ordnede det for mig. jeg gik i seng og skruede højt op for musikken og sagde godnat og tak, og i morgen er ellen væk lovede han.

nu har vi gitte og anette tilbage. gitte er en harmonisk og glad fisk og en god svømmer, hvilket er et slemt held når hun deler akvarie med anette. annette er nemlig rablende vanvittig og totalt psykotisk og ynder at suge sig fast på sine roommates øjne. det er tarveligt og det er klamt. jeg frygter stadig at komme hjem til en apatisk og blændet gitte, og en anette der holder festmåltid i hendes lækre saftige øjne. tilværelsen som akvarist har en ikke ubetydeligt horrorværdi.

øverst: gitte, sund i hovedet og helthelt upsykotisk. nederst: anette, sygihovedet, massemorder in the making.

til jer der ønsker jer en guldfisk, og tror i dermed springer over hvor kæledyrsgæret er lavest. dont do it! få en hamster.

sofafest

mig og rikke er alene hjemme og holder fest i sofaen med dyner, småkager og american idol. før det hjalp rikke mig med at lave mad i køkkenet, sådan indimellem hendes meget alvorlige eksamenslæsning. vi har fået kylling paneret i dukkah, kisir bulgursalat, babaganoush og muhammara. man skal fejre det når man har en lørdag uden planer. og jeg har fået så meget lyst til at blive millionær (meget hurtigt, tak) og rejse rundt i hele verden og spise god mad og svømme i swimmingpools og læse paperbacks. skal meget snart melde mig til lottoservice.
kylling dukkah
dukkah er en fantastisk nødde/krydderblanding, som vist normalt er mest en dip. jeg brugte det til at panere nogle stykker kyllingeinderlår. det laves af:
spidskommen 3tsk
korianderfrø 3tsk
fennikelfrø 1tsk
sort peber
1tsk salt
en stor håndfuld hasselnødder
og en lille håndfuld sesam

først brænder man krydderierne af på en tør pande, og så kvaser man dem lidt i en morter. bagefter skal hasselnødderne ristes på panden, og skralden skal lige skrubbes af så godt som muligt. hasselnødderne blendes med en stavblender til de er finthakkede, de skal ikke pulveriseres helt. det er et værre svineri, jeg glemte at holde et viskestykke for og har hasselnødder i hele køkkenet. til sidst rister man lige sesamfrøene lidt, og det hele blandes sammen.

når man når til stegningen skal kyllingestykkerne lige vendes lidt i krydret mel, og pisket æg, før de blandes godt med dukkahen til de er helt dækket. bagefter skal de steges på panden, pas på med at pære for meget rundt i det, for paneringen kan godt finde på at falde af. det smagte sindssygt godt og jeg skal lægge hovedet i blød for tusind måder at bruge dukkah på fremover.

kisir
kisir er tyrkisk bulgursalat lidt ala tabouleh, men faktisk spændendere hvis du spør mig. den primære forskel er at bulguren koges med tomat- og peberfrugtpure.

mellemfin bulgur
1 lille dåse tomatpure
1 peberfrugt
2 bundter forårsløg
en agurk
cherrytomater
bredbladet persille
citronsaft
hvidløg
chilipulver
olivenolie
granatæblepure

før man går i gang skal man lige have ventet en halv times tid eller tre kvarter mens peberfrugten bager i ovnen ved ca. 180 grader. når den er kommet ud og kølet af piller man skrælden af (hvilket går nærmest helt af sig selv), tømmer for kerner, og blender.

så koger man bulguren i vand, peberfrugtepure og en dåse tomatpure. og salt selvfølgelig. det skal bare lige i kog, og så trække under låg til det er mørt. bagefter kan man knalde det i køleren og køle det af så meget som man har tålmodighed til.

imens finthakkes en udkernet agurk, forårsløg, udkernede tomater og en masse bredbladet persille. det blandes sammen med bulguren, og smages til med en spsk granatæblepure, saften fra en citron, 2 fed presset hvidløg, en smule olivenolie og chilipulver efter temperament. og salt og peber selvfølgelig.

muhammara
er en dip lavet af bagte peberfrugter og valnødder. jeg har lavet en stor portion så jeg har masser at smøre på brød de næste par dage.

3 bagte røde peberfrugter
1 kop valnødder, ristet på panden
2 fed hvidløg
1 kop rasp
2 tsk spidskommen
1 spsk granatæblepure
1 tsk salt
tørret chili
så meget olivenolie som man vil være bekendt. jeg brugte omkring en halv deciliter, der skal liiidt til, hvis det ikke skal blive for tørt.

når peberfrugterne er færdigbagte, flåede og udkernede, og valnødder ristet på en tør pande, blendes det hele godt sammen. det er nemt. og temmelig godt.

det eneste vi manglede var lidt brød at dippe med, men det gik nu fint med at få det ned alligevel. jeg skulle hilse fra rikke og sige at det allerbedste var babaganoushen. opskriften ligger allerede hér.

jeg er meget tæt på cookieoverload. god påske.

pad thai

idag har vi lavet pad thai, som smager fantastisk og har den ekstrafeature at det er færdigt et kvarters tid efter man går i gang. meget heldigt når man er kæreste med et meget sultent satandyr der truer med at tage en leverpostejmad. han undlod, og maden stod klar inden nogen nåede at dø af sult.
vi brugte:
300 g kyllingeinderfilet
1 pk (500g?) brede risnudler
2 små bundter forårsløg
1 håndfuld mangetoutærter
1 håndfuld bønnespirer
1 håndfuld jordnødder
2 æg
2 fed hvidløg
1 lille klump ingefær
sort chilipasta

til sovsen:
2 tsk tamarindpasta
2 tsk brun farin
2 tsk fiskesovs
evt. en smule vand

til toppen:
lidt frisk koriander
limebåde

først gøres risnudlerne klar. de skal lægges i en gryde og overhældes med kogende vand. derefter skal der låg på, og de skal trække til de blir bløde men stadig er meget al dente og seje at bide i. det tager 5-10 minutter. man skal også lige finthakke jordnødderne og riste dem lidt, evt. bare på et stykke bagepapir og i ovnen.

imens kan man gå i gang med resten. jeg bruger en stor sauterpande, men en wok er jo oplagt. jeg synes bare de er så besværlige at vaske op. lidt olie opvarmes med chilipasta, hvidløg og ingefær, og kødet steges med. når kødet er ved at være færdigt lægges det ud langs kanten og to æg slåes direkte ned på panden. man pærer lidt rundt i dem, så de scrambler. det gør ikke noget hvis kyllingen blir en lillesmule sølet ind.

så skulle det gerne passe nogenlunde med at nudlerne er klar. de hældes i panden og steges med. tilføj evt. lidt ekstra olie, hvis det klistrer for meget. kort efter hælder du grøntsagerne i, og sovsen over, og vender det hele godt rundt. jeg havde hakket forårsløg og ærter groft. grøntsagerne skal være lidt crispe, så der skal ikke gå mere end et par minutter før du tager det hele af varmen og serverer. gennemkogte bønnespirer er IKKE lækre.

det hele skal garneres med de hakkede peanuts, lidt frisk koriander og limebåde så man kan justere syrligheden. vi fik også soya til, jeg er en saltefanden. og så igang med pindene. læks.

lammetagine

jeg lavede tagine til rikke og katrine igår, og idag har vi spist rester. jeg elsker nordafrikansk mad, det smager varmt og sødt og kødet. og så er det hyggeligt at have det stående i ovnen hele eftermiddagen så lejligheden kommer til at dufte af al lækkerheden. det er cirka præcis et år siden vi var i marrakech, og der fik jeg muligvis det bedste mad nogensinde i mit liv. lammesatanen nedenfor nøjedes jeg med at kigge på. jeg er sart og kræsen og vil helst have mit kød uden ansigt.

jeg havde købt en hel lammekølle nede hos slagteren, 1.4 kg, hvilket var rigeligt til både i går og i dag. jeg skar knogle fra og skar det i store tern hvorefter jeg marinerede det i krydder og lidt olie. jeg har ingen mængdeangivelser, man skal bare hælde lidt. så længe man ikke overdoser helt vildt på nelliker f.eks. så klarer man sig. kanel, kardemomme, spidskommen, stødt koriander, paprika, lidt chili, lidt nelliker, gurkemeje, peber. husk at brænde det af på panden først. jeg glemte safran, det burde man jo ellers have husket. kødet skal marinere så lang tid som muligt, jeg er dårlig til at planlægge så det blev ikke mere end 2 timer.

godt. så skal man brune kødet sammen med 4 fed hakket hvidløg og en masse olivenolie. derefter tilsætter man lige 3-4 løg i både. når de er okaysauterede, hælder man 2 dåser flået tomat over. derudover saften af en lime, en spiseskefuld honning og et par laurbærblade. man lader det lige koge lidt ind og smager godt til med salt og peber.

derefter kan man bare lade det simre ved laveste blus. jeg hældte det i stedet i min stegeso, og tilføjede 3 store gulerødder skåret i kvarter, en håndfuld sultanarosiner og en stor håndfuld meget grofthakkede mandler. på med låget og så i ovnen i mindst et par timer. jeg tog låget af den sidste halve times tid, for at lade sovsen koge lidt ind.

ud af ovnen kommer den dejligste lækkerhed, som man lige kan garnere med lidt hakket koriander og persille hvis man er til den slags. vi fik couscous til, kogt i lidt bouillon, og derefter blandet med olivenolie, saften af en lime og hakket mynte og koriander.

herrebesøg

vi havde inviteret drengene over til en gang kortspil (som endte med at blive ved smalltalk istedet, men det er en helt anden historie) og jeg syntes det var den perfekte anledning til at flotte mig med lidt kød- og så har det jo lige været d. 1.

jeg er kæmpefan af gordon ramsey, godtnok primært fordi han er flot. men også lidt fordi han kan lave mad. så jeg fik lyst til at lave en hellskitchenklassiker, beef wellington. min blev ikke helt så flot som hans, men det smagte latterligt godt. mørbrad, parmaskinke, svampe og butterdej. det kan næsten ikke gå galt.

jeg lavede ovnkartofler til, og smørsauterede gulerødder, og så selvfølgelig en sovs. med lidt kødsaft fra dyret, scallotter, portvin og fløde. nåja og de timiankviste jeg havde til overs. og et laurbærblad. lidt af hvert, jeg kan ikke huske det.
jeg havde købt en ordentlig satan af en oksemørbrad på halvandet kilo eller sådan noget, som jeg lige brunede på panden med salt og peber. så har man også et godt udgangspunkt for en sovs.

mens den køler af laver du din svampepure. jeg brugte 1 kg champignon, 2 scallotter og 2 fed hvidløg. det skal blendes helt fint, til det ligner øllebrød, og så ellers stege på panden til det meste væde er fordampet og det er en halvfast masse. det tager lidt tid.

og så skal tingene ligesom bare rulles sammen. jeg brugte et stykke madfilm som jeg fordelte to pakker parmaskinke over, sådan at stykkerne overlappede hinanden. da svampepureen var kølet af fordelte jeg den ovenpå, jeg havde vist lige rigeligt af det. og så ellers kødet på til sidst, rulle det hele tæt sammen, og lade det stå indpakket i filmen og hvile en times tid i køleren.

sidste trin er at rulle to plader butterdej ud, sådan at man ruller dem sammen til ét stykke. og så rulle hele kødet ind i den. hér blev det lidt grisset for mig. men det lykkedes, i nogenlunde ro og orden. og så i ovnen 35 min ved 180 grader. såre simpelt, helt vildt lækkert. notetoself; spis mere oksemørbrad.

i aften skal vi have påskelam, hvis jeg når det. min mor har givet mig en stegeso, så jeg har gået lidt og pønset på en tagine. vi får se.

meget alvorligt syg og dårlig

jeg har galopperende halsbetændelse og det er ikke særligt befordrende for madlysten. jeg lever af youghurt og suppe på pose og strepsiler som ikke hjælper på noget som helst men smager dejligt. og så ringer jeg med jævne mellemrum til min mor og græder. stakkelsstakkelsmig.

jeg var til lægen igår. hun kiggede mig i halsen og sagde nånå. så mærkede hun mig på halsen og sagde nånå. ikke noget "du godeste!", ikke noget "jamen dog!" eller "jeg har aldrig kendt mage!" bare nånå, nå. er du øm. ja, nå. ville helt ærligt godt have haft lidt anerkendelse for helt klart at være hendes sygeste patient nogensinde. nåmen, så podede hun mig, og sagde jeg var halsbetændt. hvilket jeg godt kunne have fortalt hende.

jeg har set en hel sæson af hells kitchen og når alligevel at sove 15 timer i døgnet. og satandyret kommer hjem med burgere og fritter som meget belejligt er det eneste jeg synes jeg kan få ned. åhhh. det er syndt og meget uheldigt, det var slet ikke det jeg ville bruge mine fridage på. av, det gør så ondt, av. må hellere lige ringe til min mor.

jeg er snart oppe at køre igen. hvis altså jeg overlever.

familiefredag

jeg har hele familien jylland på besøg, og det er som altid lige dele dejligt og enerverende. jeg har bagt en kanelkage til dem og lavet ovnbagte enchiladas/burritos/fajitas/chimichangas-etellerandet. er mildest talt ikke særligt godt hjemme i den texmexgastronomiske lingo. men det var nemt og smagte virkelig godt. selv den kræsne mindstelillebror spiste op.

kanelkagen ligger ikke ligefrem højt på blæreskalaen, men selv om det måske ikke er en kage der på den måde vil frem i verden, er den altså en klassiker med god grund. rita fra vuggeren har givet mig opskriften.
Dej:
1oog blødt smør
200ml sukker
175ml farin
500ml mel
4tsk kanel
1 1/2tsk natron
4 dl kærnemælk
det hele røres godt sammen og hældes i en stor springform. bages ved 180 grader til den er klar. jeg glemte at tage tid. 40 minutter eller sådan noget vil jeg tro. når den er kølet af skal der bare dengodeglasur på:
50g smeltet smør
250g flormelis
2tsk vaniliesukker
4spsk kaffe
1 spsk kakao

homesick texan havde givet mig lyst til texmex, og jeg endte med at lave bagte tortillas med kyllinefyld, og salsa og gratinering på toppen. i bunden lå der brune ris og bønner. jeg skriver opskriften i morgen, det er ikke på den måde særligt raffineret. men det virker. vi fik masser af guacamole, salsa og salat til.

hemmeligheden bag god kartoffelmos

imorgen begynder jeg at lave mad igen. og kage. sov godt.

lasagne med svampe

jeg spiser så co2neutralt for tiden, at jeg i hvert fald nemt kan forsvare at vi tog kassevognen ud til mcdonalds igår og købte en sundae. selvom der også ligger en lige ovre på hovedbanen. jeg gør mit for det overophedede miljø, helt sikkert. og igår lavede jeg en vegetarlasagne til jesper og øko. champignons prutter som bekendt noget mindre end køer, og min samvittighed er ren som sne. ovenikøbet smagte det godt, jeg elsker svampe.

vi købte et kilo cirka, måske lidt mere, af små markchampignoner, de almindelige hvide, et par kæmpestore portobelloer og nogle østershatte. dem stegte jeg godt sammen med et fed hvidløg og to små løg. masser af friskkværnet peber. og salt. til sidst hældte jeg også lidt hvidvin over, som lige fik lov at dampe af, før jeg tog dem af varmen. og så en stor håndfuld hakket persille.

så skal der bare laves en bechamel. et stor klat smør smeltes, der tilsættes et par skefulde mel, og så hældes der en halv liter mælk på eller sådan noget. det skal koges op under omrøring til det har den rigtige konsistens. jeg gav den lidt bouillon og muskatnød, og en hel del reven parmesan.

jeg havde planlagt at lave mine egne plader, havde alligevel en hel masse æg, men irma city havde friske plader på køl, og så vandt dovenskaben. jeg syntes nu det blev ok alligevel. og så skal lasagnen bare bygges, hvilket vel ikke kræver nogen stor forklaring. jeg sluttede af med et lag bestående af en bakke ricotta, en god sjat mælk, og et par æggeblommer. og masser af parmesan på toppen. det smagte godt, når det meget snart blir efterår igen vil jeg på svampejagt.

jordbærtærte!

i lørdags var jeg alene hjemme, og bagte en jordbærtærte til mine to roommates. jeg lavede endda et hjerte af hindbær på den, så meget savnede jeg dem. de er heldigvis hjemme igen. opskriften er rimeligt tyvstjålet fra nikolaj kirks hjemmeside, stortset.
bund:
125g smør
125g mel
25g flormelis
1 tsk vaniliesukker

rulles ud og lægges i bunden af tærtefadet.

ovenpå fordeles mazarinmassen:
50g smør
50g marcipan,
50g sukker,
2æg

og så skal den have små tyve minutter i en 200 grader varm ovn. når den er kølet helt af putter du omkring 75g smeltet mørk chokolade på. når det er stivnet, skal den afkølede kagecreme over:
1/2l mælk
3æggeblommer
3spsk. sukker
1tsk vaniliesukker
1-2spsk. maizena

maizenaen skal blandes op med lidt af mælken. resten af ingredienserne koges op i en gryde, mens maizenablandingen tilføjes lidt ad gangen. kog lidt under omrøring, indtil konsistensen er passende.

når cremen er kold og hældt over bunden, putter man bare halverede jordbær på. jeg brugte som sagt også hindbær. og så smeltede jeg et lille glas ribsgele og hældte over, i et forsøg på at få den til at ligne dem fra bageren. det lykkedes ikke rigtigt, men den smagte godt!

youth is wasted on the young

jeg er blevet meget glad for barndomsbilleder, det er sært. det har aldrig rigtigt interesseret mig før, men nu ved jeg intet bedre. jeg kigger alle mapperne igennem hver gang jeg er i silkeborg. jeg vil gerne føle mig meget tæt på. alle de ting som efterhånden rykker meget langt væk. det kan godt være lidt svært for mig at huske.

min morfar hed baba, og jeg havde aldrig nogensinde kaldt ham andet, før efter hans død. det var det første ord jeg kunne sige. forældre er så nemme at imponere når man er den førstefødte. så det blev det, som han hed.

mens min mormor var nærværende og blød og skrap og god til at hjælpe mig i tøjet og den slags. var min morfar helt anderledes. han sad tit for bordenden med emma på skødet, og lavede cigaretter på cigaretmaskinen. og så røg han en masse mens han var helt stille. han spiste også mystiske mintgrønne piller. og han arbejdede i en genbrugs, og når han kom hjem var det altid med indleverede pelse som min mormor skulle have. hvis hun ikke ville, så skulle min mor.

min morfar stak også altid fingrene i lagkagen, før den var blevet sat på bordet, og vi fik lov til at være med. når de andre ikke så det. så kunne min mormor godt skælde ud, for hun så det jo altid alligevel. men jeg tror nok at min morfar var vant til det. min morfar var rar og han var lidt uhyggelig. sådan var det med mange ting dengang jeg var lille. især mange af de allerbedste ting. min morfar var fantastisk.

det føles som om jeg slet ikke var i stand til at sætte pris på hans fantastiskhed. dengang han levede, og jeg var meget mindre. den slags kan jeg ærgre mig over, og især når jeg finder sådan et billede. baba og emma. og mig klædt ud som emma. han ligner præcis på en prik sig selv. og jeg ser jo glad nok ud. men jeg ved bare at jeg ville have sat meget mere pris på det idag.

hyggemad

jeg havde lige nået at anrette en tallerken med al lækkerheden da kameraet helt uden varsel løb tør for batteri. første gang endnu, og vi har haft det i over en måned, så det er vel egentlig ok. jeg havde nået at tage et par stykker heldigvis, de kommer på i morgen, når der er krudt i batteriet igen.

jeg tager kødfattigambitionen alvorligt, og har lavet (næsten) helt vegetarisk mad for anden dag i træk. i dag græskagtige mezer i rå mængder. tzatziki, fetacreme, taramosalata og squashfrikadeller. lidt salat til, og nogle små dyppekartofler der var blevet sprøde og bløde i ovnen. nåja, og så stegte jeg lige svamperesterne fra igår i lidt hvidløg, og spiste dem på et stykke brød, for lige at varme op. jeg har lidt en svaghed for græsk mad, som måske ikke ligefrem er raffineret, men i hvert fald smager af havudsigt og 30 grader. jeg tror jeg har brugt et helt hvidløg idag. tillykke til hotelgæsterne i morgen.

tzatziki
godt og klassisk; en revet og drænet agurk, græsk yoghurt, hvidløg, salt, hvid peber, lidt olivenolie, lidt eddike.

fetacreme
i ca. størrelsesforhold: 500 g feta, 200 g græsk yoghurt, 1 lille rød peberfrugt hakket helt fint, et bundt finthakket purløg, en god sjat olivenolie og en lille smule peber og lidt citronsaft. fetaen moses med en gaffel, og det hele blandes godt sammen. det blev en giga portion, jeg satser på at spise det på brød resten af weekenden.

taramosalata
blev som den eneste ikke heeelt så god som originalen, tror det er rognen den er gal med. smagte dejligt dog.

1 dåse torskerogn
4 stykker hvid toastbrød uden skorper, opblødet i vand.
saften af en hel citron
et fed hvidløg
olivenolie
salt og peber

brødet skal lige krammes fri for vand, og så skal det hele ellers bare blendes. jeg gav det lige en lillebittesmule rød frugtfarve der var tilovers fra cupcakesne i sidste weekend. ville så gerne have det til at ligne det vi spiste på thassos, og det duer sådan en dansk konservesrogn ikke til.

Squashdeller
2 squash, revet, drænet i salt, skyllet grundigt, og presset fri for vand i et viskestykke.
3 skiver hvid toastbrød, opblødet
1 revet løg
ca. 100 g smuldret feta
1 æg
peber
en lille smule salt
lidt mel
det hele skal sådanset bare røres godt sammen, som når man laver en almindelig fars, og så steges på panden i olie. de skal have godt med varme, og helst kun vendes én gang, da farsen blir lidt våd. de blir tilgengæld helt vildt lækre sprøde udenpå og bløde indeni. faktisk ligeså godt som en frikadelle i ægte svin.

god mad, godt selskab, dårligt tv. og nu skal jeg i seng. der kommer billeder i morgen.

parceremonipizza

torsdag er en ganske særlig dag på halmtorvet, men af en eller anden absurd grund måtte jesper bære mig i seng kl halv ti. altså fik jeg først set parceremoni her til morgen i sengen. claudia fik sparket, hvilket er ekstremt ærgerligt. irriterende og slutty på en gang, det er jo det paradise har brug for. øv. nå, men jeg nåede da lige at ondulere en pizza før jeg gik i gulvet. lavet med pizzamelsblanding, fordi jeg var doven og havde sent fri.
begge pizzaer er lavet med pesto som sovs, istedet for tomat. det var et kæmpe hit synes jeg. jeg lavede pestoen helt klassisk med basilikum/olivenolie/pinjekerner/parmesan/hvidløg. ovenpå pestoen fik de hver en klump mozzarella.
første pizza er med portobelloer og markchampignoner stegt i smør og hvidløg, og lidt balsamicomarinerede skalotteløg. anden pizza er med blancheret babyspinat, lidt smuldret feta og to bagekartofler i tynde skiver. simpel, syndig og helt fantastisk aftensmad.bemærk venligst den fine rustikke skorpe. bunden er håndåbnet, uden kagerulle eller noget. det bedste jeg nogensinde lærte på italiano i silkeborg. at bande på italiensk kommer ind på en klar andenplads.

sobanudler med kylling i peanutsovs

jeg har lavet mad til rikke og øko idag, hurtigt og kødfattigt som planlagt. jeg har aldrig prøvet boghvedenudler før, men de smager faktisk helt vildt godt og den her opskrift var et kæmpe hit! lækkert nøddet og salt, masser af knas og cremethed. instant klassik.
1 pakke boghvedenudler
300 g kylling
hvidløg
ingefær
soyasovs
sesamolie
grøn peberfrugt
2 bundter forårsløg
en håndfuld peanuts
lidt hakkede korianderblade

kog nudlerne efter anvisningerne. de skal have lidt bid. skær kyllingebryst i passende stykker og steg i 1 fed hvidløg, en stor klump hakket ingefær, lidt soja og et par dråber sesamolie. tag kyllingen af varmen og steg nu en grøn peber i tynde skiver til de bliver næstenmøre. derefter to bundter hakket forårsløg der bare lige skal vendes i et par minutter. kylling og nudler hældes sammen med grøntsagerne, og en håndfuld ristede hakkede peanuts og lidt korianderblade blandes i. så mangler bare sovsen:

3-4 spsk soja
1-2 spsk mirin
nogle dråber sesamolie
1 stor spsk peanutbutter
en lille smule vand evt.

hæld sovsen over, vend godt rundt og pynt med ristede sesamfrø. skal spises med pinde, så smager det bedst.

osso buco med rodfrugtmos

rigtig vintermad, hvilket ærligt talt er helt rimeligt, marts' dårlige humør taget i betragtning. vi kom pludselig sent hjem fra brunch, og det endte med at den kun fik lov at simre 3 timer, hvilket faktisk næsten var i underkanten. jeg ville egentlig gerne have stået og smagt til og røget under emhætten hele dagen. det var dog lækkert med mosen, jeg har næsten (men også kun næsten) sluttet fred med pastinakken.
ossobuco:
1.2 kg kalveskank
2 løg
2 fed hvidløg
4 gulerødder
6 stængler selleri
1 dåse flået tomat
1 dåse koncentreret tomat
3-4 dl hvidvin
masser af timiankviste
et par laurbærblade
en bouillonterning

vend kødet i mel krydret med salt og peber og brun dem i gryden med en masse olivenolie. hiv dem op, og steg grøntsagerne, før du lægger kødet ved igen, og hælder hvidvin og tomat over. derefter skal det sådan set bare koge med krydderierne i hundrede år indtil kødet falder fra hinanden.

jeg lavede rodfrugtmos til: kartofler, pastinakker, gulerødder, jordskokker. skæres i små stykker og koges møre uden salt. moses med lidt mælk og en stor klat smør, og smages til med salt og lidt hvid peber. jeg hældte også den lillelillebitte piskefløderest fra kagerne igår i, det kunne den bestemt godt tåle, men det er nok ikke helt nødvendigt.

jeg lavede en gremolata til, fordi det er godt, og giver en lækker heftig ånde. en håndfuld persille, et par fed hvidløg og reven skræl fra en økocitron blendes, og drysses over. mums.

jeg tror jeg har slået kødrekord de sidste par uger, og fra i morgen står den altså på lidt lettere mad. noget nudelværk måske, eller et forsøg på at imitere svampelasagnen fra barcelona. ikke mere kogekogekød for nu i hvert fald. sov godt.

mette har fødselsdag!

og jeg har bagt kager til hende! de er blevet fine. det eneste ærgerlige med cupcakes er at jeg ærligt talt synes det er en større fornøjelse at se på dem, end at spise dem. opskrift følger.
jeg ydede slet ikke kagerne retfærdighed igår, faktisk smager de mindst ligeså godt som de ser ud. opskriften er verdens nemmeste og efterhånden perfektioneret, efter nogle mindre vellykkede eksperimenter.

faktisk rører jeg bare alting godt sammen, og putter det i 20 amerikanske muffinforme. de skal have omkring 20 minutter ved 180 grader.

500 ml hvedemel
500 ml sukker
125 ml kakaopulver
1 1/2 tsk natron
3,5 dl mælk
125 g blødt smør
2 tsk vanilie
2 æg

de kan godt finde på at hæve så meget at de brækker sig lidt ud over formene, måske fylder jeg dem bare for meget. jeg skærer lidt af de værste, så de har en god jævn overflade at smøre fudge på.

den består af 125 g smør, 500 g flormelis, 1 tsk vanilieessens og et par skefulde piskefløde. jeg delte den op i to, og den ene del fik rød frugtfarve, den anden del fik nogle skefulde kakaopulver. derefter fik de igen lidt fløde (mest den med kakaopulver selvfølgelig) til de havde passende blød og glat konsistens.

så er der bare tilbage at vente til kagerne er kølet af, smøre godt med lækkerhed på, og pynte med en hel masse lyserødt.

risotto

igår lavede satandyret mad til os, og det er svært for mig. vi fik svamperisotto, fredagsbøffers og stegte auberginer, og det var virkelig lækkert. jeg kan desværre ikke gengive opskriften, da jeg af flere omgange blev skubbet ud af køkkenet, og endte med at give helt op. det var ubehageligt, på samme måde som når mine veninder skulle prøve min pony. jeg skal lære at blande mig udenom, jo. jeg er forfærdelig. nedenfor følger min egen risottoopskrift, som nok ikke er milevidt fra jepsers. bare lidt bedre.
alle mængdeangivelserne er bare nogenlunde, jeg tager det altid på gefühlen, og man må altså bruge sin sunde fornuft.

500-700 g svampe (champignons hvis man er fattig, men helst med lidt f.eks. østershatte og portobello også)
300 g risottoris (eller grødris i en snæver vending)
1 stort hakket løg
1 fed hvidløg
2-3 dl hvidvin
grøntsagsbouillon
parmesan
persille

først steger jeg svampene godt i en stor klat smør, og med godt med peber. bagefter stiller jeg dem til side. i samme pande steger jeg så løg og hvidløg i godt med olivenolie. når de er blevet bløde og blanke tilføjer jeg risene, og lader dem suge det resterende olie. varmen må ikke være alt for heftig. når risene lige har suget lidt, hælder jeg hvidvin over, og lader det simre næsten væk, hvorefter jeg putter bouillon og lidt vand ved. det skal igen simre lidt væk, før man tilføjer lidt mere vand. og sådan blir man sådanset ved til risene er møre men stadig faste. det er vigtigt at man plejer sin risotto lidt, den har ikke godt af at passe sig selv.

når risottoen har fået passende konsistens, er der nok gået en halv times tid. først smager jeg til med slat. så hælder jeg svampe, revet parmesan (og ret meget af det, hvis du spør mig) og en klat smør i. tilsidst en hel masse finthakket persille over, og så direkte på bordet. verdens lækreste yndlings.

æblekage!

eftersom vi bare skulle have rester, syntes jeg at jeg havde tid til at bage lidt. igen. jeg ville ønske jeg var typen med et galloperende stofskifte, så jeg kunne spise kage hver eneste dag, helst slet ikke andet. mette bad om æbler, og det fik hun.
dej:

250 g smør
500 ml mel
300 ml sukker
3 æggeblommer (gem hviderne!)
3 tsk bagepulver
1.5 dl mælk

smør smeltes og afkøles, og blandes godt med resten af ingredienserne. puttes i en lille bradepande el.lign. og bages ved 175 grader i ca. 20 min. den skal stadig være lidt blød når den kommer ud. 3-4 æbler skæres i tynde både og fordeles over kagen.

de tre hvider piskes med 175 ml sukker, til de er luftige og godt stivnede. derefter fordeles marengsmassen over kagen og drysses med lidt kanel. det hele puttes igen i ovnen, ca. 180 grader, godt en halv time.

lasagnen

i aften har jeg lavet lasagne til rikke og mads. min livret siden jeg fik det første gang i rundhøj børnehave engang i slutfirserne, hvor det må have været ret eksotisk. billedet blev ikke så godt, jeg havde lidt travlt med gæsterne, men det blev maden heldigvis. opskrift følger i morgen.

jeg har eksperimenteret en del med lasagnelavning, og det her er min absolutte favorit. opskriften er hjemmestrikket ud fra nogle forskellige internetfund. vistnok er oprindelsen en jamie oliver opskrift, men jeg kan ikke finde den i nogle af mine bøger. godt. man starter med at lave en ordentlig kødsovs. jeg brugte:
800g oksekød
1 pk bacon
1 fed hvidløg
1 stort løg
6 stængler selleri
4 store gulerødder
1/2 flaske hvidvin
2 dåser flået tomat
1 lille dåse koncentreret tomat
og krydder; timian, oregano, laurbærblade, lidt paprika og en tsk fennikelfrø. godt med salt og peber selvfølgelig, og så den obligatoriske skefuld sukker, som undertegnedes søde tænder synes får alting til at smage meget meget bedre.

brun kødet godt af, en halv times tid gerne, sammen med grøntsagerne. hæld derefter væde og alt det andet ved, og lad det stå og simre, helst et par timer. imens stegte jeg 500 g svampe i smør, hvidløg og frisk timian, som jeg brugte som et lag, men det kan man jo gøre som man vil.

derefter "bechamelsovsen", som i det her tilfælde er creme fraiche 38% (og du kan lige så godt lade være med at begynde at eksperimentere med lavere fedtprocent, det blir ikke godt).
500g cremefraiche
4 ansjosfiletter, finthakkede
en god humpel revet ost, jeg brugte pecorino, men parmesan er nok ligeså godt.
og så en slat mælk, så det får en passende konsistens.

og så er det ellers bare at bygge lasagne. jeg bruger friske plader, det gør faktisk en ret stor forskel, og starter ud med olie, en anelse hvid sovs, og så første lag plader. derefter skiftevis kød og plader, for til sidst at dække sidste lag pasta med al den lækre cremefraichehed. jeg puttede en skiveskåren mozzarella på toppen, og rev lidt ekstra pecorino over.

bedste yndlingslasagne, og rigeligt af den. læks.