lidt om sygelighedens glæder og det ærgerlige ved et velfungerende immunforsvar

jeg er faktisk aldrig nogensinde syg. udover naturligvis de lejlighedsvise madforgiftninger der er obligatoriske når man lever af snask fra steder med suspekte hygiejneforhold. mit eget køkken inklusiv. men derudover. er jeg faktisk nærmest sådan lidt en superwoman.

det er helt klart meget et hit. og det giver en vis frihed, at man som passioneret pjækker kan planlægge helt frit. uden at skulle tage hensyn til de 7 dages ellers ret obligatorisk januarinfluenza.

ja altså jeg klager ikke, men det gør jeg så alligevel. for nogle gange, bare engang imellem, ville det være alletiders med en lille halsbetændelse, eller noget bihuleværk, eller måske bare en gang nældefeber, der kunne retfærdiggøre en uge på langs med ineffektivitet og ynk og kakaomælk og underlødigt tv. helt uden samvittighedskvaler.

så måske blev jeg næsten lidt glad da jeg i morges, efter kold nat i satandyrets kolde kollegiehybel, vågnede med en helt umiskendelig begyndende ondt i halsen. og det har bredt sig. der er noget med ørerne nu, utvivlsomt, og jeg mærker helt klart en feberstivhed i musklerne.

ja jeg havde egentlig allerede set for mig hvordan vennerne ville komme springende med suppe og varmedunke og medlidenhed. hvordan jeg ville ligge under dynerne og være tapper og let lidende, men stadig i stand til at nyde oprah. og hvordan sådan en uge på langs bare ville være lige hvad jeg trængte til. og derfor er det bare så pisseærgerligt at tjekke sin temperatur og opdage at man kun lige kan svinge sig op på 36.2. der er tilsyneladende endnu et stykke vej til galopperende influenza.

tøsetuderi galore

måske er det bare årstiden. for historien om den efterladte nyfødte dreng er helt klart sørgelig. altså. det er da frygteligt. og bt's bulletin med overskriften "jeg varmede ham i mine arme", er da osse ret rørende. men det er alligevel bare helt definitivt ikke noget der legitimerer pludselig krampegråd på gl. kongevej.

meget humørforladt meme

jeg er blevet memet af mette. i virkeligheden en velkommen mulighed for at blogge. ligenu. hvor al skrivelyst har forladt mig. desværre er det bare megetmeget kedeligt. bær over, jeg skal gøre det kort.

1. hvad står øverst på din ønskeseddel til jul? en uforskammet billig 2v'er på vesterbro. lige under den står der en laptop. hvis det er over budget kan jeg fint nøjes med verdensfred eller strikkede sokker.
2. hvem er din favoritperson i matador? jeg bruger ikke matador.
3. nævn et blæret fremmedord. jeg bruger heller ikke rigtigt fremmedord.
4. hvad var din senest købte cd? ships med danielson. den er ret god.
5. Hvor mange dage siden er det, du oprettede denne meme i forhold til da det blev startet, som er 15. november 2006? jeg er sproglig, og ikke stærk i hovedregning. men det er nok 12. 13. sådan cirka.

sådan. og nu er det meningen at jeg skal tagge 4 andre. synes dog ikke jeg vil byde andre denne ørkenvandring i kedsommelighed. jæs. sådan er jeg en lorteblogger. lover at vende stærkt tilbage med fornyet inspiration. eller blot lidt generel galde og livslede. snart.

name that smell part 2

kan i huske det der med lugten? jeg var måske lige hurtig nok til at konkludere at det i hvert fald ikke stammede fra noget herinde fra. og jeg syntes ellers den var lidt væk. men måske var jeg bare blevet immun. kilden er i hvert fald fundet.

okay. det hele startede med at hamdersatandyret ringede og varslede pludseligt besøg. på det tidspunkt var jeg gået i seng med min fjernbetjening og dåsen med schweizerdrops, og lignede alt andet end lækker kommende kæreste. så jeg gik selvfølgelig i panik. og kastede mig op fra sengen smed dynen til side, og tabte fjernbetjening om bag sengen.

fjernbetjening går selvfølgelig i tusind stykker og taber batterierne og før jeg ved af det ringer det på døren. mens jeg ligger, stadig i gammel tshirt og vaskedagstrusser, og roder desperat bag seng. jeg finder ikke mine batterier, og jeg får ikke slukket for pinligt tvdrama før han står der. tilgengæld når jeg lige at få fingrene i etellerandet blødt-på-den-suspekte-måde.

tilsyneladende havde det engang været en madpakke. en gang for meget længe siden. nu var det en frysepose med ubestemmeligt brungrumset indhold der var så usandsynligt ulækkert at bare tanken giver mig gagreflekser.

der er bare nogle ting man ikke har lyst til at spritnye kærester skal få indblik i. at man ser tvdramaer er vel egentlig slemt nok. at en totaltskadet fjernbetjening kan få en til at gå i panik er helt klart værre. men at man ovenikøbet kan trylle årgangsmadpakker frem må sgu tage prisen.

så jeg gjorde altså det eneste fornuftige. jeg smed den diskret ind bag sengen igen og kastede mig sådan lidt henkastet lækkert i sengen. tror ikke han opdagede det. at jeg i virkeligheden er virkelig ulækker. virkelig ulækker og virkelig meget i gang med at revurdere rengøringsindsats.

endnu et vægtigt argument mod kollektiv trafik

jeg kan godt lide at få øjenkontakt med almindelige mennesker i bussen. sæt-dig-bare-her-øjenkontakt, der minimerer risikoen for at man i stedet skal dele sæde med standardfreak eller gammel mand der lige har tisset i bukserne eller -oh the horror!- et forkølet børnehavebarn.

det plejer at være en ganske succesfuld taktik, og idag resulterede det altså i at helt normal mappeoglæderjakkefyr placerede sig ved siden af mig. lugtede ok, læste lidt i urban, og var endda sød nok til osse at sprede den halvt ud over mig så jeg ku lure lidt med. sad godtnok lidt tæt, men ellers ingen problemer.

jeg nåede sgu lige at tro at jeg havde skudt sidemands-papegøjen. altså indtil han, godt kamufleret af opslået urban, begynder at massere mit lår. først troede jeg det var en fejl, altså. måske troede han det var hans eget. og man vil jeg nødigt være hysterisk og skyde folk skumle hensigter i skoene bare fordi man skal sidde lidt tæt. vi har vel alle været både ophavsmænd til og ofre for lidt ufrivillig myldretidsgramseri.

ja og så var det altså at han begyndte at bevæge sin hånd opad. og jeg vågnede fra min koma og fik fnyst højlydt og klemt mig sådan ret tæt op ad vindue. måske troede han at jeg var klar på lidt action. måske må man bare ikke smile til fremmede mænd i a-busser. i hvert fald steg han af ved næste stop.

ligner jeg en der er frisk på lidt tilfældig promiskuøsitet i overfyldte transportmidler? altså. jeg udsender tydeligvis helt forkerte signaler. og jeg har et gennem-æltet lår og en noget besudlet selvfølelse to prove it.

den slags sker bare altid for mig. jeg har bigtime dårlig buskarma. og nu skal jeg simpelthen have fikset den cykel.

overbebyrdelse

der er sket noget forfærdeligt. jeg har fået travlt- sådan rigtigt ægte travlt. måske endda for første gang i mit liv. det er lige gået op for mig i dag, efter voldsomt besvær med at få kalender til at gå bare nogenlunde op. det ser ud til at jeg har min næste fridag engang i januar. og det huer mig bestemt ikke. får faktisk nærmest ikke tid til at gå i skole.

opgaverne trækker tænder ud, og selvom vi væbner os med tysk chokolade og gemmer fjernbetjeningen, går det bare så langsomt. det er virkelig demoraliserende at bruge en hel lang dag på at skrive 3 sider. principielt er gruppeeksamener jo både hyggelige og svært politisk korrekte, men derfor er de altså stadig en bitch, sådan en dag som i dag, eller. de næste 2 måneder.

jeg har sovet 4 timer i nat. jeg tog afsted hjemmefra kl 8.30 i morges og jeg er lige trådt ind af døren. forstår ikke rigtigt hvordan jeg stadig er vågen, og endnu mindre hvorfor jeg ikke bare er gået i seng. åh. ynk. verden er ond og uretfærdig.

ps. har jeg fortalt at jeg har mødt én? han er sjov og klog og virkelig sød, og det allermest fantastiske er at han tilsyneladende synes det samme om mig. hurra.

vintervejr og vrangforestillinger

kombinationen af meget pludseligt og uvelkomment vejrskift og punkteret cykel har resulteret i, at jeg har spenderet mere end rimelig tid i de københavnske offentlige transportmidler de sidste par dage. det er forfærdeligt.

de overfyldte busser der kører forbi én med et hånligt grin, de hæslige og ildelugtende tosser der puster én i nakken og glemmer alt om intimsfære og almindelig høflighed, og den generelt aggresivt forfærdelige oplevelse det er, at dele transportmiddel med alt for mange andre stressede morgenmennesker. jeg skal helt klart have min cykel fikset. og jeg har på en eller anden måde fået fortrængt det siden sidste vinter. sidste vinter var det sguda nemt og hurtigt og dejlig varmt at sidde i 6a'eren på vej ud i verden.

jeg har en fantastisk evne til at ændre minder efter forgodtbefindende. det er den slags vrangforestillinger der gør at min barndoms juleaftener altid var fyldt med sne og evig happiness, og den slags vrangforestillinger der gør at jeg i går var uhyggeligt tæt på koldbrand i begge ben fordi jeg helt klart gik i kjole hele sidste vinter.

der må på en eller anden måde være sket noget siden. og jeg er i den grad desillusioneret. desillusioneret og stadig rimeligt bundfrossen. og så vil jeg gerne snart have sommeren tilbage.

mit navn er ida. og jeg har været take that fan.

i et par år var mit værelse tapetseret med plakater. og ja. jeg skammer mig. selvom jeg kun var 10-12 år undrer det mig alligevel at jeg ikke bemærkede de ekstremt bøssede undertoner (og den forfærdelige musik). altså. hvordan kan det her nogensinde have været min romantiske drøm? det må være verdens mest homoerotiske billede nogensinde.


jeg var forelsket i mark. hvis der mod forventning er nogle læsere der ikke har været hardcore takethatfan som jeg, kan det oplyses at det er ham den fine maskumand i midten.

min smag i fyre er måske stadig ikke helt finpudset. men. det er, trodsalt og uden at det siger så meget, gået fremad.

for de nysgerrige er her en video af hvad der satte en 12årig hestepiges hjerte i brand. det er helt fantastisk.

jeg har tømmermænd. de er tilstrækkeligt slemme til at eksamensopgaveskrivning er definitivt uladsiggørligt. men alligevel så relativt meget under kontrol nu, at jeg kan blogge. og spille tetris. og spise schweizerdrops. jeg har ellers brugt hele dagen på at ligge i fosterstilling og kigge ind i væggen og klynke. men mads hentede bagels og cola til mig tidligere, det hjalp. og bitten og anders er på vej med fritter, og jeg ville være prisgivet uden mine madleverandører. jeg synes ellers det går ok med projekt mådehold, men. min mave er helt klart ikke enig.

næste stop er projekt afholdenhed. jeg ser ingen andre alternativer.

ida den frygtløse

nja, eller. ikke helt. inspireret af majas paniske fodfobi kommer her

en liste over ting jeg er bange for. i rimeligt vilkårlig rækkefølge.

• fisk
• tandlæger
• at køre over skovsnegle på cykel
• at komme til at drikke sur mælk
• børnehaver i bybusser
  
• motorveje
  
• næsesprays
  
• at dø ensom og alene

og jeg har en frygteligt kedelig tendens til at kede mig frygteligt.

tavshed er guld og jeg skal simpelthen lære at holde min mund

kender du typen. der altid kommer med fornuftige og velovervejede udtalelser, altid siger passende ting på passende tidspunkter. det er ikke mig.

i torsdags var jeg på århusshopping med bitten. og jeg spottede selvfølgelig to gamle bekendte i salling. den slags som man egentlig har været virkelig gode venner med, men som man alligevel ikke lige orker at smalltalke. den slags der kan få panikgenet op i mig, og få mig til at liste rundt langs hylderne i desperat forsøg på at gemme mig.

jeg burde have lært min lektie- det går galt hver gang. og selvfølgelig ramler jeg lige ind i mandlig del af parret i h&m og når ikke at gemme mig bag tøjstativ før jeg får et knus. hvem der havde en smalltalk-knap man ku skrue op for ved passende lejligheder. jeg har bare ikke, og forvandler mig selvfølgelig til mumlende mytoman idiot. men han er stadig sød, virkelig. og verdens flotteste fyr. og jeg skynder mig op til bitten. og når lige at råbe noget i stil med "føj for satan hvor er han bare møgbeskidt". og etellerandet x-rated. da hans kæreste/min fine veninde prikker mig på skulderen for at sige hej.

man skulle tro at jeg var i stand til at lære af bitter erfaring. men det er jeg ikke. jeg må være rasende ubegavet. det er den oplagte konklusion. da maja og mette idag præsenterede mig for stor forfærdelse over min (jaok, lidt sygelige) fascination af simon cowell, var den kvikkeste comeback-kommentar jeg kunne komme i tanke om et "jaja, jeg har jo også en røvhulsfetisch". sørgeligt men sandt. og vel sagtens udemærket. bortset fra at det vist kunne misforståes. og bortset fra at jeg sad på lille propfyldt kinarestaurant. og bortset fra at jeg vidst stirrede lille genert kinatjener dybt i øjnene mens jeg sagde det. nej. skreg det. hvis jeg nu skal være helt ærligt.

og. jeg tænker lidt på sådan en sy-læberne-sammen-operation. det ville spare mig (og staklerne omkring mig) for så uendeligt meget.

ferie

jeg er god til ferie. afslapning har altid været en af mine absolut stærkeste sider. og jeg ville give næsten hvad som helst for at blive beamet ned på en strand i spanien med en papvin og en knaldroman. men nu er det efterårsferie i jylland, og det er osse heltheltok. jeg savner privatliv, og grønne look og at høre morrissey højt på mit stereoanlæg om morgenen. men det går overraskende godt her. jeg hygger mig.

jeg har besøgt min mormor idag. det er altid en oplevelse. idag, under et spil geni (fattigmands-tp) udviklede mit liv sig lynhurtigt fra den lidet underholdene standardfarce til en horrormusical. fik ikke rigtig opklaret hvorfor min mor og mormor så sig nødsaget til at give os alle syngende hints. men musikalitet er i hvert fald ikke min families stærke side. og mine ører bløder stadig.

min familie er som en logaritmisk skala. når antallet af personer fordobles, ryger tosserierne bare sådan lige op i tredje potens. eller noget. jaok. det er længe siden jeg har haft matematik.

men jeg har kvalme nu. meget kraftig aftenkvalme. det har som altid en ganske naturlig forklaring. jeg er klar til at nedkomme med 200 gram jordbærskum kværnet under kedelig tvkrimi. flot ida.

jeg får aldrig smser om natten. jeg ved ikke om det giver nogen mening at snakke om at savne noget man aldrig har haft. men af og til savner jeg at få smser om natten. til gengæld sender jeg selv natlige smser ud i en lind strøm. tror jeg kan sige med ret stor sikkerhed at de ikke ville blive savnet hvis de udeblev. jeg kan godt selv se at det er en lidt dum situation. og selvom det måske virker fjollet, overvejer jeg om ikke jeg ligeså godt først som sidst bare kan begynde at sende dem til mig selv.

hvis jeg var diktator

ville jeg forbyde folk over halvanden meter at gå til koncert. evt. kunne de stå bagerst i lokalet bag et hegn, så de ikke forstyrrede os lavstammede typer. det obligatoriske post-koncert-holdinakken er allerede på vej.

ryan adams var fantastisk og helt overraskende veloplagt. og selvom jeg kun sjældent kunne se mere end toppen af hans lhasa apso-agtige hårpragt var det alligevel alletiders fine koncert. mit hjerte gik i tusind stykker da han spillede what sin replaces love. og jeg håber at den her aggresive lykke der gerne følger i kølvandet på gode koncertoplevelser vil holde. i hvert fald til i morgen formiddag hvor jeg skal lave ydmygende og pinlig fremlæggelse af et emne jeg endnu ikke rigtigt ved hvad er. jeg kører den hjem på rutinen.

en mytoman i maven

jeps. sådan en har jeg. og den hopper gerne frem på de alleralleruheldigste tidspunkter. som når jeg feks. idag til jobsamtale kommer til at betegne mig selv som computer-superbruger. bare sådan. uden at blinke.

sidder nu og hyperventilerer lidt af panisk angst for at blive proppet på et eller andet it-relateret, så det blir afsløret at jeg kun er superagtig til tetris og overspringshandlinger på underlødige internetsider. og til at lyve naturligvis.

menmen. jeg fik i hvert fald jobbet, og er nu i besiddelse af 4 af slagsen+to eksamensopgaver der skal afleveres indenfor de næste 14 dage. det blir et ubetinget hit.

jeg har haft mit livs til dato mest inaktive dag. næsten. jeg elsker at lave ingenting, men jeg kan bedst lide at lave ingenting med andre har jeg opdaget. i nat har jeg sovet 14 timer og det synes jeg på en eller anden måde er lidt af en bedrift. tine har sagt at jeg ser kernesund ud. det er bestemt ikke sådan jeg føler mig. og jeg har fået mit tastatur til at virke. nu mangler jeg bare noget fornuftigt at skrive med det. det mangler jeg, ligesom jeg generelt mangler mange ting i dag. feks.

• min pung
• min baglygte
• mad i køleskabet (løg og gulerødder ikke iberegnet)
• vaskepulver
• lyst til at arrangere ny aftale med megaloman jurastuderende
• batterier til mit kamera

der er mange ting man først indser at man går og mangler når man blir præsenteret for andre der har det. som sex. og rihannamusik feks. og et stort køkken at danse rundt i. til rihannamusik. det mangler jeg i den grad lige nu.

smadreida

jeg sidder hjemme hos ruth og skriver opgave. eller. det vil sige. vi ville have skrevet opgave hvis ikke jeg lige havde ødelagt rasmus' computer. som alle vores data ligger på.

det er meget frustrerende. så frustrerende faktisk at jeg lige kom til at pille lidt ved min telefons batteri. der er sådan et klistermærke på den. det må man IKKE pille af. øhm. så jeg har osse lige ødelagt min telefon. så hvis der er nogen der vil i kontakt med mig må de benytte messenger eller email. jeg svarer ikke forresten. jeg har nemlig ødelagt mit tastatur også.

så. ja. hav det godt allesammen. jeg vil gå hjem og se fjernsyn og vente på det uundgåelige. er spændt på hvor længe det holder. måske kan jeg ligesågodt bare sætte mig til at kigge tomt ind i væggen først som sidst.

åh den kærlighed

jeg har boet sammen med mads i over et år nu. og vores forhold er ved at udvikle sig i en lettere bizar retning. en ret så mundhuggende bizar retning that is. selvom de der små latterlige skænderier er noget af det jeg savner mindst fra dengangmanhavdeenkæreste, så er der alligevel noget trygt og genkendeligt ved dem. og jeg får MASSER af tryg genkendelighed for tiden.

således endte en lang diskussion af hvis tur det var til at købe hovedpinepiller i decideret smsterror på tværs af lejligheden den anden dag. og i går brugte vi ti minutter på at diskutere hvorvidt mads havde lungebetændelse ("kold lungebetændelse ida! der er faktisk noget der hedder kold lungebetændelse! jeg er altså lægebarn og jeg har slim i lungerne!"), og om han i så fald kunne have smittet mig.

og nåja, idag gik det så på om vi skulle spille kort før eller efter jeg pakkede min taske. og på hvorvidt jeg var svært overvægtig. og på hvor mange penge jeg skulle have for at være hans kæreste. eller for at blive i jylland for evigt. og jeg sagde jeg ikke kunne købes for penge. men at jeg ville overveje det hvis jeg måtte få en pony.

psst. dette er faktisk en hyldestblog til en sød og fantastisk (men grænsepsykotisk) roommate. og dette er ikke engang skrevet i en paranoid forestilling om at han kunne finde på at læse med. jeg ved at han aldrig ville nedlade sig til at bruge tid på en kornfed jydes ligegyldige skriblerier.

name that smell

hvis jeg ikke har gjort rent i køkkenet inden midnat vil mads ligge nøgen i min seng hele natten. det er da en trussel der er til at få øje på. bare tanken giver mig koldsved, og en hidtil uset rengøringsmotivation. det kommer til at skinne som en cillit bang reklame.

jeg er blevet bedre ellers. til at gøre rent. mit værelse er næsten hele tiden beboeligt. og det er i hvert fald under en uge siden jeg støvsugede. det er helt uhørt. men så er der begyndt at lugte lidt mærkeligt herinde- sådan på en ikkelækker måde. pruttet nærmest. jeg har tømt skraldespand og vasketøj og været omme bag sengen og kigget i ubrugte tasker. der ligger ikke nogen gammel madpakke eller andet der burde generere dårlig lugt. jeg forstår det ikke, men skyder skylden mads' slummede tilstødende værelse og det ulækre springvand nede på torvet.

ærligt talt synes jeg ikke det er særlig fair at en god rengøringsgerning besvares med en dårlig lugt. og så er det klamt osse. på den måde er min fine nye efterårsforkølelse nærmest velkommen.

noget om mand

advarsel: dette indlæg er et tøseblogindlæg, det er selvudleverende og omhandler mit vilde og promiskuøse liv som single.

ok. jeg blir aldrig singleton eller sille. mit liv er nok bare ikke actionpacked nok, og min ekshibitionisme ikke tilstrækkeligt ekstrem. og det er osse helthelt i orden. men jeg skal på date! jæs. og det er ikke en tysk fætter. det er til gengæld en rimeligt bizar historie.

der er sådan en fyr der blir ved med at ringe. og skrive. helt fuldstændig upåagtet at jeg konsekvent ignorerer hans smser og undlader at tage telefonen. jeg har endda, tilsidst, skrevet og indrømmet at jeg ikke engang kan huske hvordan han ser ud og at sådan noget datehallo ville være temmelig omsonst. og det er forresten lyv. det eneste jeg rigtigt kan huske er at han var utroligt flot. og en anelse irriterende.

men han giver altså ikke op. og nu har jeg sådan nærmest opgivet og skal altså mødes med ham i næste uge og jeg ved ikke hvad jeg har rodet mig ud i. manden må jo være helt gak, eftersom jeg temmelig sikkert ikke har givet noget særligt charmerende førstehåndsindtryk i den kl 5 brandert han mødte mig i. men man skal vel osse have noget for stædighed ikke. og han er måske en udemærket bejler til den stilling som personlig stalker der ærligt talt har stået ubesat lige lovligt længe.

jeg ved det ikke. og vil ikke begynde at glæde mig for tidligt. måske skal han bare have fortalt mig at han har mundgonorré.

burkatid

top 1 over ting man aldrig skal sige til en frisør:

"nej jeg er egentlig ikke så sart med mit hår, så bare klip lige som du har lyst til"

pis.

lidt om at være født under en uheldig stjerne

jeg har tilbragt det meste af min søndag i sengen med skodtv og cola. min inaktivitet skyldes, ud over almindelig ladhed, et pænt søvnunderskud efter en rimeligt vild lørdag nat. hvad der startede som hyggelig aften med venner, og forsigtige forslag om drukture, udviklede sig til 8-9 timers kortspilsmarathon.

jeg ælsker at spille kort. og når man er en strateg af guds nåde er det jo en fornøjelse at sidde med det kølige overblik og se hvordan alle de andre dummer sig. jeg var ovenpå- benyttede mine taktiske og analytiske evner og gennemskuede lynhurtigt de andre hvorefter jeg, naturligvis, jordede dem totalt og overlegent. gang på gang. sådan er det bare at være lidt af en kortspilshaj- og jeg bærer egentlig mit talent med en vis ydmyghed hvis jeg selv skal sige det.

derfor er det osse så skide urimeligt og højst uforståeligt hvorfor nemesis giver mig sådan en springskalle. jeg endte, efter at have været nede og snuse til 300 et par gange, på godt 250 kr minus, og dækkede dermed for de 3 amatørers pæne overskud. jæs- jeg betalte simpelthen gildet. mage til urimelighed skal man lede længe efter!

og så vil jeg ikke høre et ord om overtrætte og underbegavede panikmeldinger! hrmf.

humøropsving

de sidste par dage har mit humør været bedre end det har været længelænge. helt upåagtet af

• virkelig elendig økonomi
• noget usikker boligsituation
  
• studie jeg kraftigt overvejer at droppe
• job jeg er voldsomt træt af
• lidt for vedholdende hjertesmerter
  
• og utjekket bule efter kollision med væg

det er i virkeligheden mærkeligt, men også meget velkomment. jeg har fået lasagne til morgenmad. mads har spurgt om ikke vi skal være kærester, og har forsikret mig at han kan lære at elske mig. og tine har efterladt en seddel hvor hun kalder mig sød og fantastisk.

endda har jeg fået at vide af både cæcilie og hendes mor at jeg har "flotte baller". magnus er pludselig stoppet med at skrige og lave grimasser af væmmelse når han ser mig og ruth har omtalt min cykelstil som "meget ala lance armstrong".

så i det hele taget har dag været noget af et selvtillidsboost. solen har resulteret i humørmæssigt kvantespring, og lige pt. kunne tingene næsten ikke været bedre. det er helt ok at være ida.

bøvl med grovmotorikken

jeg vågnede i morges, kiggede på mit ur og opdagede at klokken kun var 8. bestemte mig for at jeg med god samvittighed kunne sove et par timer til, og vendte mig om på den anden side, med den helt urimelige konsekvens, at jeg knaldede mit hoved for fuld kraft ind i væggen. lider pt. af lille bule og stor hovedpine. det kan ikke have sin rigtighed at jeg skal være så motorisk udfordret. og min mor blir voldsomt gal og arrig hver gang jeg nævner det. men jeg hælder altså til føtalt alkoholsyndrom.

ida er så glad for sin cykel

nåmen jeg har fået min cykel tilbage. hun har været stjålet siden januar. og et eller andet sted vidste jeg jo nok godt at det bare var pedellen der havde fundet hende i en snebunke og troet hun var skrot. men jeg fik først lige taget mig sammen til at spørge igår. hun var låst inde i et skur, men har det efter omstændighederne godt. hun er ikke så blank og sort mere, nærmere lidt rustiskt brun, og hun knirker. men hun kører. det er rimelig fantastisk og jeg har nærmest ikke været af hende siden.

farvel til kæmpe klippekortbudget og klamme overfyldte a-busser og hej til god kondi og frisk luft og masser af nærdødssituationer i hasarderede christianiacykeloverhalinger.

lagde stærkt ud med at cykle hen og hente børnene idag. mig og cæcilie snakkede om kærester. hun har to for tiden, men virkede egentlig ikke spor stresset over det. og magnus skreg som sædvanlig som en sindssyg da han så mig. klamrede sig til pædagogen og gik i flitsbue. de må virkelig tro jeg mishandler ham. og det gør jeg altså ikke, så jeg forstår ikke rigtigt mit manglende magnustække. det er ret deprimerende. men jeg gør mit bedste for at bestikke ham med rosiner og sutter. det er desværre pt. ikke den store succes.

jeg har ellers ikke noget dårligt at sige om de børn. ud over lige deres yderst kritisable musiksmag. idag har vi hørt bryan adams til mine ører blødte. det må være tæt på det hæsligste musik nogensinde. han har faktisk lavet et nummer der hedder i wanna be your underwear. hvis du ikke tror mig, kan du opleve det ved selvsyn når han senere på måneden gæster ballerup. jeg ved det, fordi jeg ved et ulykkeligt tilfælde var ved at anskaffe mig to billetter til den forfærdelige forestilling. ignorant fonadame kunne tilsyneladende ikke høre forskel på bryan of ryan. jeg slap udenom i allersidste øjeblik. gudskelov.

fobisten får oprejsning

jeg er ikke bange for højder. jeg er heller ikke bange for mørke, eller edderkopper, eller slanger eller små rum. faktisk er jeg slet ikke nogen angst type. der er kun (cirka) én ting i hele verden som gør mig rædselslagen. fisk. jeg hader hader hader fisk og bader derfor kun nødigt andre steder end i pools og min mors badekar. jeg er blevet mobbet og latterliggjort hele mit liv, men nu må det være slut.

den brave australier steve irwin har battlet krokodiller og tigre og giftslanger. han har levet på kanten og set døden i øjnene. men det var en fisk der slog ham ihjel. jeg så det komme. og jeg vil aldrig mere høre at fisk fandme ikke gør en sjæl fortræd. aldrig mere "kom nu ida, det er bare en fisk" eller "helt ærligt din hystade, fisk er sguda ikke farlige". for det er de nemlig! og jeg har vidst det hele tiden.

søndagsstatus

- det forekommer mig at enelleranden har stjålet 7000 fra min konto. og jeg kan ikke anmelde det, da stærke beviser peger på mig selv og ebay
- jeg starter på studie igen i morgen og lægger hårdt ud med 7 timer med ekstern lektor fra helvede/bornholm
- og jeg er stadigvæk i syv sind i forhold til om jeg overhovedet gider det
- mit cdromdrev er gået i baglås og nægter at give slip på min cat power cd
- mit skrivebord er gået i baglås, og nægter at give slip på mine koncertbilletter og alt andet jeg ejer af værdi. har prøvet at lirke, lokke, liste, skrige, snige og sparke
- jeg har jokket på mine hørebøffer og nu vil der ikke komme lyd ud af dem
- mads har lige åbnet mit skrivebord så let som ingenting, og sendt mig hånligt+overlegent smil
- jeg kom til at sige at jeg elskede ham. og kunne godt med det samme høre at det måske var lige voldsomt nok
- en eller anden har stjålet mit lagen fra tørreloftet
- og min seng er købt brugt af kvinde med ulækre uhumske børn, så i nat skal jeg sove på rullemadras med lorte- og ørlepletter
- sommeren er endegyldigt slut

opsummering: jeg er en bitter gammel kone. lortesøndag.

datinghelvede

jeg har en (eks)ven der hedder dan. han har en blog, og uendeligt mange fine ideer. og så er han bare skide god til at lokke andre med ned i sølet. f.eks. fik han én, som jeg bestemt skulle være med i. han reklamerede med fine begreber som "sociologisk eksperiment" "prøve grænser af" og "stof til uendelige blogposter". og, idiot som jeg er, hoppede jeg selvfølgelig på den. ideen hedder dating.dk.

efter min date med tyskeren fra helvede tænkte jeg at jeg ville kunne overleve hvad som helst, og i et anfald af overmod og silkeborgkedsomhed fik jeg så lavet mig en profil. den er ganske kort, ikke særligt spændende og uden nøgenbillede.

alligevel bliver man på det nærmeste bestormet. 5 mails fik jeg i løbet af den første times tid. og hvilken skuffelse! mage til intellektuelt lavvande skal man lede længe efter. alle mine fordomme, og flere til, er blevet bekræftiget. der er alt lige fra lumre tilbud til elengante icebreakers som "hvad betyder drømme for dig?". og lingoen er præget af tusindvis af smileys, 20-30 udråbstegn efter hver sætning og den helt obligatoriske heyza søde. du godeste en elendighed!

jeg har brugt mine to dages gratis plusprofil til at lure efter folk jeg kender og grine lidt af trusseløs, wellhung og dreamboy. men underholdningsværdien er altså til at overse.

jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med, men jeg er under alle omstændigheder pisseskuffet.

hvis dan tror jeg har i sinde at betale penge for det her idéforladte desperate datinghelvede tager han grueligt fejl, men han har tilsyneladende forladt den synkende skude, og nægter at svare på mine hademails.

kære dan. hvis du læser dette, vil jeg bare fortælle at du er i bigtime badstanding. knuzzer ida.

har just modtaget sms fra tysken

hi ida. hope you picked up your brother in time! iam back in hamburg. weather awfull. farvel. olaf.

efter den længste og kedeligste time i mit liv håber jeg at det er et endegyldigt farvel. det var alligevel dødsdømt fra starten. hamborg-københavn er en dårlig kombo, og alle ved jo at den slags romancer får en hurtig og smertefuld død. især når den ene del af romancen går i for korte hørbukser og strikcardiganer, og afslutter alle sætninger med "jAA" eller "Ne".

to fluer med et smæk

jeg er sulten og overvejer at tage mig lidt natmad. en klapsammen med tatarkylling måske. dejlig mæthedsfornemmelse i aften, kraftigt ørleri der umuliggør datenfrahelvede i morgen. det er jo nogle gevinster der er til at forstå.

oh the horror!

jeg har været til barnedåb i dag. min eneste søster fik det fine mundrette navn luise. et udemærket bevis på at min far og hans kone ikke vil hende det godt. det svarer jo til at kalde sit barn christophpher eller stiina eller pehrnille. og det er ikke engang fordi de har været til numerolog. det er bare fordi de er tossede.

men hun er nu sød, og stemningen var fin indtil jeg kom til at sige til min far at hun havde unibrow. og et tungt underansigt. men det har hun. og han måtte give mig ret. på den betingelse at jeg gav ham ret i at hun er det mest bedårende væsen nogensinde.

i tilgift med sin nye kone har min far, og dermed mig, fået en stor tysk familie. de hedder gerhardt og dietmar og den slags. og så hedder de fætter olaf. fætter olaf er sådan en to meter høj tysker med vigende tindinger og strikcardiganer der hører new order og føler sig meget ung og flot. i virkeligheden er han bare meget gammel. og kæmpe stor. og så ringer han jævnligt til mig "just to hear how life is in copenhagen ida". og så skriver han mails og smser i linde strømme og sender fødselsdagsgaver og udviser en generelt unaturligt stor interesse.

det er noget af en prøvelse. til min fars 50års fødselsdag erklærede han desuden at jeg var "the most amazingly fotogenic girl he had ever seen". hvilket for evigt ødelagde hans troværdighed. han hev mig endda ud på dansegulvet til unchained melody hvor han vuggede mig blidt og kyssede mig i håret på trods af mine højlydte "ich tanze nie!"-protester.

håber det fremgår tydeligt. at fætter olaf er kæmpestor, kæmpeklam og kæmpebelastende. og så inviterede han mig på frokost i morgen. "but ida (indsæt selv kraftig tysk accent), i will just drive by silkeborg tomorrow. and envite you to lunch! yes! that is an amazing idea!"

what to do?! jeg mindes stadig med gru dengang han ville have mig til at vise ham århus by night. eller dengang han ringede og lige tilfældigvis var taget et smut fra hamborg til silkeborg og virkelig trængte til en kop kaffe. og jeg magter det ikke. skal inden i morgen have fundet enten

- pludselig fullbodylammelse, salmonellaforgiftning eller anden indiskutabelt alvorlig sygdom der umuliggør date
- rygrad. eller bare evnen til at sige nej
-virkelig besidderisk kæreste der er klar til at springe på enorm tysker hvis han nærmer sig silkeborg

vurderer umiddelbart mine chancer til at være ret dårlige.

hår fra helvede

kedsomhed er dødsens farligt. feks. har det just resulteret i hjemmepermanent. med puddelhår af david hasselhoffske dimensioner til følge. det er fandme ikke særlig flot. når nu jeg måske har fundet ud af at det her bibliotekarhalløj ikke er noget for mig, skulle jeg måske overveje en karriere som puddelrocker i stedet.

jeg ved ikke hvad det er med august og mig. men det er ikke godt. jeg blir så rastløs. feks. er det gerne i august jeg får mine eksistentielle kriser og feks. pludselig dropper pladsen på idehistorie i århus for at pakke mine ting, skride fra kæreste og fælles lejlighed og flytte til københavn.

og nu er det så tilsyneladende i august jeg pludselig blir i tvivl om jeg overhovedet skal være bibliotekar. for det første er strukturering og organisering jo ikke lige mine stærke sider. og for det andet er det osse bare ret kedeligt i længden. men hvad fanden skal jeg så?

jeg ender med at blive oldgammel og bruge al min SU på de første 2 semestre af alle mulige obskure uddannelser. christ. jegvedikke. heldigvis gør omstændighederne at jeg den her gang har længere tid til at tænke over det. og det er jo nok meget godt i virkeligheden. mig og beslutninger. jeg ville bare så gerne brænde for noget. sådan rigtigt.

og så har jeg forfinet mit brandsårslook så jeg nu ud over to store væskende vabler på fingrene også kan blære mig med et halvt afbrændt øjenbryn. i morgen må helt sikkert blive bedre.

5 gode grunde til at jeg aldrig skal have kørekort

1. privatchauffør er bare lige den tand mere cool
2. jeg vil meget hellere have en macbook
3. jeg har 3 gange kørt frontalt ind i parkerede biler. gudskelov på cykel.
4. jeg har en grim tendens til at sætte hænderne for øjnene når jeg blir bange/stresset/chokeret.
5. min far har totalskadet sin bil og idag har min mor kørt tværs gennem naboens hæk i forgæves forsøg på at ramme (virkelig bred) indkørsel. biler er bare ikke vores ting.

det kan godt være at det er skide besværligt og det kan godt være at der er mere streetcred i en bil end i en ht-bus. men jeg har det heltok på passagersædet, og det tror jeg egentlig er meget fornuftigt.

og det rabler i silkeborg. det er ikke så meget det der er mærkeligt som det er det faktum at jeg formår at fortrænge det hver gang jeg er alle andre steder. er ved at være sådan rimeligt klar til at komme hjem.

det er ingen skam at skifte ham

jeg har skiftet hud mindst et par gange denne sommer. og det sker hvert år. prøver at passe på, men så snart min albinohud bliver andet end blåhvid forlader den mig. nu er det tilsyneladende slut, endelig. efter at have vandsmægtet indendørs i et par uger. det er godt det samme.

tilgengæld er majas hud begyndt at falde af nu, efter en lidt overmodig tur til amager strandpark i sidste uge (det blæser, klokken er kun 12, solen brænder ikke så hårdt i danmark osv). hun er simpelthen i gang med et fullbody hamskifte. og jeg føler en kraftig men klam trang til at hive hudflagerne af hende. det er virkelig ulækkert. og hun blir gal og skriger når jeg kigger lystent på hendes skallende skuldre. måske har jeg været chimpanse i et tidligere liv.


jeg har en tiltrængt og lidtforsjælden fridag idag. jeg er ellers god til at fortrænge mit værelses generelt klamme tilstand. men mit trægulv var begyndt at føles lidt uldent- også de (få) steder hvor der ikke lå tøj. så jeg har altså ryddet op. så meget at mit værelse er nærmest rent og nærmest feng shui nu. selvom det er ret angstprovokerende for mig at skille mig af med ting har jeg smidt ud og smidt ud. kan næsten ikke kende det. det føles godt.

og i morgen tager jeg hjem på ferie i silkeborg. og besøger min familie som jeg har savnet helt forfærdeligt mens de har været på ferie. jeg skal på helpension på terrassen, rippe kirsebærtræet og hænge ud med jyderne. og jeg glæder mig. københavn er bare ikke et hit om sommeren. adjø.

at være eller ikke at være (en kæmpe idiot)

jeg ved at jeg har klynket over det før. men nu gør jeg det altså igen. og det blir nok ikke sidste gang. det er min hjerne - den er helt gal. jeg er ærligt talt ved at være rimelig træt af den. den er under al kritik.
3 skide gode eksempler fra en helt almindelig mandag:

- jeg møder en time for tidligt på arbejde fordi jeg lige har kigget 14 dage forkert i kalenderen
- jeg låser mig ude for anden gang i denne uge. når at panikke, forberede mig på nat på en bænk på halmtorvet med de andre tosser og ringer og vækker roommate før det går op for mig at nøgle ligger i min pung
- (og jeg opdager at mine trusser vender med vrangen ud)

jeg forstår simpelthen ikke hvordan i andre formår at holde styr på al den slags kedelige praktiskheder. og jeg gad virkelig godt vide hvad jeg har i hovedet der hvor i andre har sund fornuft. et tomrum ville nok være det bedste bud. det er op ad bakke med mig.

tudeprinsesse!

jeg blir aldrig klogere. måske har jeg en eller anden absurd glæde ved at pine mig selv. har i hvert fald i aften set både sporløst og extreme makeover home edition. og hulket i halvanden time. selvpineri er så meget mit game.

heldet tilsmiler den pessimistiske

jeg sad i metroen på vej ud til arbejde og læste i dag. det gør jeg tit og det er okagtigt. der sad endda en nydelig ung mand med krøller overfor. og først da han står sådan lige foran mig ser jeg kontrolløren. og finder jeg mit klippekort frem. og opdager til min store forbløffelse at jeg ikke har klippet. jeg fatter det ikke. men går sådan rimeligt meget i panik.

heldigvis skal den unge mand overfor have en bøde og jeg når lige at gribe mine ting og rejse mig for at stikke af ved sundby da kontrollør vender sig om og nikker insisterende til mig. føler mig i den grad afsløret i ynkeligt flugtforsøg og smiler mit allerynkeligste og skamfuldeste smil. en skideelendig måde at brænde 500 kr af hvis du spørger mig. og hvad gør manden så? kigger på altfor tydeligt uklippet klippekort, kigger på mig, kigger igen på altfor tydeligt uklippet klippekort, kigger igen på mig, der er på grænsen til krampegråd. og så smiler han. smiler, nikker og går videre.

det allerutænkeligste er sket. jeg har været heldig. bigtime. selv når man trækker de 2 white russians fra som jeg tabte i væddemål i går og de 70 dollars jeg tabte i internetpoker med anders. det er et ret pænt overskud i held. føler faktisk nærmest at jeg har vundet 500 kroner. som jeg med god samvittighed lige kan lynformøble på det store vilde nets evige pladebutikker.

hurra!

lidt om når ens liv er så trivielt at selv ens underbevisthed keder sig

min hjerne er hullet. så jeg har fået en god idé. hvis jeg selv skal sige det. skidtogkanel hedder den. jeg får muligvis aldrig skrevet noget. det er meningen at den skal handle om andet end mig selv. fordi den her handler om- well. kun mig selv. desværre er det jo bare det eneste jeg synes er rigtig spændende.

jeg starter blødt ud med en lille mavesur anmeldelse hér. af mig selv selvfølgelig. af idas drømmeverden. jeg kan ligeså godt allerede nu advare: det er hundred procent spild af tid. i går nat drømte jeg at jeg var ude at handle ind til spagetti med kødsovs. morten og maja var med. vi købte kød, piskefløde, løg, tomat og oregano. vi glemte at købe spagetti. historien foldede sig på en måde aldrig rigtigt ud. i nat drømte jeg at mads havde købt den samme tandbørste som min fine spanske blend'a'dent. det var herrebesværligt. men den forløsende pointe dukkede ikke op nej.

i nat vil jeg have action fandme. det ville i hvert fald være et hit hvis mine drømme var bare marginalt mere underholdende end mit liv.

en hård landing

har det været. ærligt talt. og det ser ikke ud til at der blir spor mere ferie til mig i år. de snedige bibliotekarer har benyttet sig af at jeg var for langt væk til at brokke mig og har givet mig tusind ekstra vagter. jeg skal nu arbejde cirka hver anden dag frem til studiestart og er dermed stortset stavnsbundet til sydende storby. jeg er ikke tilfreds.

heldigvis har jeg rikke på besøg. det hjælper en del på humøret. hun skal flytte til københavn nu, efter 2 år som eksildansker i salamanca og den store værelsesjagt er gået ind. jeg er ligenu meget lykkelig og glad for min smadrede lejlighed og neurotiske roommate. boligjagt i københavn er en bitch.

har været med hende ude at se på et par ting, som ærligt talt lod lidt tilbage at ønske. og så spolerede jeg måske det ene lidt. fyren var så usandsynligt langsom til at reagere på vores kimeri på dørtelefonen. og jeg er måske en lidt utålmodig type. nåede i hvert fald at brøle "han er nok ude at lægge en kæmpekage". lige i det sekund han svarede. han lod pænt som om han intet havde hørt, men velnokikke den bedste icebreaker historien har set. fandme flot ida. vi leder videre i morgen.

rikke er en tolerant og tålmodig veninde. jeg vågnede i nat ved at jeg befamlede hende. jeg havde mast hende helt op ad væggen i en heftig spooning og vågnede først da jeg nåede så langt i mit nusseri at det gik op for mig at hendes overkrop mærkedes helt helt forkert. hun tog det pænt. men jeg tror nu alligevel at jeg lægger the hoff mellem os i nat. for en sikkerheds skyld.

tilbage til virkeligheden

blog og jeg har holdt ferie relativt længe nu. det har været alletiders. 14 dage sydpå der godtnok var farligt og grænseoverskridende men også mest bare rart og hyggeligt. og bagefter lige en uge på mine forældres terasse i silkeborg. jeg kan tåle virkelig meget ferie. men nu sidder jeg i københavn. jeg er træt og grim og ligner en stiknarkoman.

jeg tog afsted i morges virkelig tidlig kl 12 (er på ferietid). efterlod bombet hus, overtisset tøj (lortehund!) og ferieflirten som ikke vil have mig. var allerede da i pænt ærgerligt humør. humør blir ikke just bedre af at sidde i tog i næsten 5 timer. tog koger og jeg sidder ved siden af smalltalkende helvedeskvinde. min ipod løber tør for strøm og min toblerone smelter og jeg sætter mig på en vandflaske jeg ikke har fået lukket ordentligt. og dér sidder jeg så. svedende, gennemblødt og indebrændt. og hader sådan lidt mit liv.

jeg kommer så meget for sent til københavn at jeg må tage direkte ud til vaccinationsprojektet med mine 3 tons bagage, og derude spidder stor klodset sygeplejerske min arm med kæmpenål så jeg nu har stort klamt blåt mærke på armen- stiknarkomanstyle.

jeg tager bussen hjem til lejlighed. tilsyneladende har enelleranden brudt ind og smadret værelse+resten af lejlighed. lægger mig på bunkerne i sengen og ser tourdefrancehøjdepunkter før jeg lige skal i bad og gøre mig lækker og ud at spise med the usual suspects. vågner svedig og med hovedpine 15 minutter før restaurantaftale, kaster mig i ikke helt ren og usandsynligt krøllet kjole og løber ned på spicylicious. kommer kun 5 minutter for sent, og sidder så alene i 15 minutter og venter på hængerøvene. ville ønske jeg kunne være henkastet lækker og afslappet i mit eget selskab men det er bare så svært på en ikkerygerrestaurant. med svedoverskæg og stikmærker. de andre kommer til sidst. og maden smagte godt. alt andet lige en formildende omstændighed ved en dag jeg ellers godt kunne have undværet.

ak. nåmen. jeg er tilbage. mere bitter end nogensinde før. verden er skide ond og uretfærdig.

hilsen fra vildmarken

jeg er paa overlevelsestur paa den raa og barske costa brava. ligger ved stranden, spiller kort og drikker sangria i vaskeaegte b.s.-stil. vender frygteligt og gennemstegt tilbage om et par uger.

lidt om at tale for døve ører

jeg synes virkelig tit jeg har virkelig mange gode idéer. til temacampingferie feks. desværre får jeg lidt for sjældent den ventede jubel-respons.

























ida- lidt ala et misforstået geni.

hvis du ser en lille tyk pige med lange slanke bryster der danser rundt på vesterbro med jazzhands og fjollet smil- så er det bare mig. jeg har nemlig ferie. fra og med nu. hurra!

skal vi vædde?

eksamen nærmer sig med faretruende hast. på torsdag er det. jeg har faktisk læst en del. igår nåede jeg op på halvdelen af pensum- troede jeg. indtil jeg opdagede at den sidste halvdel var printet på både for- og bagside. jeg føler mig i den grad snydt og har alt for lang lang vej igen.

men når eksamen er overstået skal jeg på ferie. det blir et ubetinget hit. til spanien og drikke sangria og ligge vandret. jeg har lavet et ferievæddemål med bitten. jeg elsker at vædde. og jeg vædder kun når jeg er helt sikker på at vinde. pt. skylder mads mig en liter paradisis fordi der er kræftfremkaldende stoffer i brankede frikadeller. katrine skylder mig en hotdog fordi ham fra prisonbreak ikke er ham fra sex and the city. og anders skylder mig en white russian fordi connie hedegaard er 44. væddemål er SÅ meget mit game.

det hér er af den mere vovede slags: jeg skal lære at drikke øl og bitten skal lære at spise tomat. vores to ultimative yndlingsaversioner. det er ikke fordi jeg har ikke har klaret mig ok uden øl i mit liv. indtil videre- det er da lykkedes mig at blive beruset op til flere gange. men øl har unægteligt nogle klare fordele. man kan bare ikke sidde i en park og hyggedrikke vodka. medmindre man er hardcore alkoholiker. og man kan heller ikke rigtigt drikke smirnoff ice- hvis man er over 14 år gammel og ikke nærer ønsker om at blive latterliggjort og socialt stigmatiseret. nej. jeg tror øl er vejen frem.

og vi skal øve hver dag. den der først giver op har -surprise- tabt. jeg ved det blir godt. og jeg glæder mig allerede til at triumfere når bitten kaster tomaterne i ringen. så så man lige ida som hoverende og oppepåbeatet øldrikker! jæssir.

spædbarnspsykose

mit liv er egentlig helt fint og rart
jeg løser sudoku og ser tv og alt muligt andet smart
så jeg ved jo godt jeg ikke burde klage
men der er alligevel en drøm der bliver ved med at vende tilbage
måske er mit hoved ikke helt sundt
for jeg har babyer på hjernen, de kravler utrætteligt rundt
jeg drømmer om amning og store gravide maver
om bittesmå fødder og fine dåbsgaver
og selv om jeg bliver alenemor på 21 år
ved jeg at jeg vil give ungen verdens bedste opvækst-kår
med kærlighed og visdom og god musik
og al den takeaway mad jeg aldrig selv fik
jeg vil nyde mine helt acceptable ædegilder
ja selv min morgenkvalme og hormona-griller
og når jeg så stortuder til dr. Phil
vil det ikke længere være kikset- det vil være god graviditetsstil
der er faktisk kun en detalje jeg rigtigt mangler
udover penge og hjem og bleer og rangler
for gravid og den slags bliver man vist nemmest med en mand
og at finde dem er nærmest det eneste jeg ikke kan
men jeg er jo optimist af natur
og ignorerer ikke bare det biologiske amok-ur
så jeg tror på jomfrufødsel i ægte mariastil
og vil snart kunne hilse på de andre stormaver med indforståede smil

men når jeg vågner om morgenen og lige skal inspicere
og se om maven er begyndt at krakelere
er den godt nok stor og blød og rund
men ikke gravid, bare standard-usund
og et eller andet sted ved jeg det jo godt
jeg er i hvert fald begyndt at indse så småt
at jeg vist er bare er en småskruk fjollefis
der højest kan håbe på at nedkomme med tre liter paradisis

(og jeg burde virkelig gå i gang med at læse)

der er en fyr udenfor mit vindue der går og råber nikolaj. igen og igen. mon ikke han mener ida? kunne da godt lige bruge en natlig kærlighedserklæring romeo&juliet-balkonscene-style.

jeg er blevet storesøster igen. det er der ikke noget underligt i. jeg er blevet det med jævne mellemrum hele mit liv, og efter 9 måneders graviditet var det også rimelig ventet. men jeg er blevet storesøster til en PIGE- og det er i sandhed underligt. efter 6 små brødre (hele, halve og bonus iberegnet) havde jeg sådan set regnet med at jeg var en slags fejlleverance og at de slet ikke kunne sådan noget i min familie. lave piger. hun er sød- smuk og fantastisk perfekt. ja jeg tror faktisk hun ligner sin storesøster.

den slags små mennesker går lige i æggestokkene på mig. jeg fik skræmmende kraftige impulser til at tage hende med hjem i håndtasken. jeg har sågar drømt om babyer i nat. men de har alligevel begrænset underholdningsværdi i længden. så jeg har nydt det gode vejr og været på tangkrogen med bitten og dan for at kigge på bryster og blive solskoldet- begge dele er lykkedes over al forventning.

i aftes spiste jeg så koldskål med bitten, min far og nikolaj på 5. nikolaj er ved at hælde koldskål op og slikker på sine ekstremt beskidte små børnefingre.

mig; derfor spiser jeg aldrig mad lavet af børn.
bitten; mmm. og bussemænd.
min far: ja bussemænd er ulækre ikke nikolaj?
nikolaj: mmm! det er det bedste jeg ved! bussemænd!

forfærdede blikke mellem mig og birgitte ...

nikolaj: og jeg kan osse godt lide snot!

... og dér afgør jeg med mig selv at det der med børn alligevel godt lige kan vente et par år.

maneater

for tredje gang på relativt kort tid er jeg blevet hardcore sweettalket af fremmed fyr på gaden. og for tredje gang i træk skete det mens jeg var iført grimt tøj, nærdødstømmermænd, kasket og svag ørleodeur. jeg forstår det simpelthen ikke.

der kan vist kun være én forklaring. de tænker at sådan én som mig ikke kan tillade sig at sige nej. men det gjorde jeg altså så alligevel.

update

jeg har taget konsekvensen af min håbløse eksamensplan. 5 dage er alligevel alt for lidt til at læse kæmpepensum op- så i stedet har jeg lavet overspringning af rang og haft en weekend i århus med hat og briller og spotfestival. ultimativ succes.

fantastiske foretagsomheder i en juniweekend;

• sovet på birgittes køkkengulv hele weekenden pga. kritisk sovesituation (tak og applaus til de galante fyre der tog sofaen)
  
• set 4 koncerter- men ikke rigtigt nogen af dem jeg var taget afsted for
• fået voldsofferlook efter close encounter med psykopatkatten og diverse andre voldsmænd
• lært 12årig bartender på voxhall at lave white russian (jaja, bare 6 cl vodka og 6 cl kahlua, og så en smule mælk ...)
  
• set keld albrechtsen med fjällräv og khakishorts mygindstyle

noget af en succes må man sige. og nåja, så er det i jo morgen jeg skal op. har fuldstændigt opgivet læsning- det er overvurderet hvis du spørger mig. jeg kører den hjem på rutinen. kryds fingre.

bror lort

nogengange glemmer jeg hvor priviligeret jeg er med mine 6 små brødre (+én på vej). så har jeg heldigvis den altid milde mads til at lige minde mig om det.

mads - 4 dages nonstop årsprøve forbi siger: du er da lad.
ida (eksamenspanik) siger: du kan da selv være da lad da
mads - 4 dages nonstop årsprøve forbi siger: fordi du tager til spot på din lillebrors fødselsdag og når du skal læse psyko meget
mads - 4 dages nonstop årsprøve forbi siger: og det er en lorte sang du sendte
ida (eksamenspanik) siger: nej
ida (eksamenspanik) siger: den er skide god
ida (eksamenspanik) siger: prøv den lige igen
mads - 4 dages nonstop årsprøve forbi siger: jo, og du er en lort
ida (eksamenspanik) siger: du er eddermame en større lort
ida (eksamenspanik) siger: røvbanan
mads - 4 dages nonstop årsprøve forbi siger: lorte søster
ida (eksamenspanik) siger: spejl

grrrr!

i det mindste er det ikke mig der hører fusionsjazz.
og i det mindste er det ikke mig der er til børnefødselsdag mens der er spot.
og måske dumper jeg imorgen, men jeg har masser af kage og kakaomælk.

opsummering: livet er egentlig helt ok.

panik

jeg vidste jeg ikke skulle have taget til spørgetime. der var en hel masse mennesker og en hel masse spørgsmål og så mig omme bagved. mig med en slående macaulay culkin-lighed. mine forældre har ikke glemt mig eller noget. men tilgengæld er det pludselig gået op for mig præcis hvor lidt jeg har styr på den eksamen på torsdag. ja og det er altså meget. meget lidt.

eneste plus; på skolen går tilsyneladende verdens flotteste fyr. som osse skulle til spørgetime. føj for satan han er flot. og det var altså svært nok i forvejen at koncentrere sig. mund var åben i skiftevis rendyrket eksamensrædsel og måbende fascination over graden af lækkerhed.

det næsten allerbedste er at jeg nu har aflyst alt socialt samvær de næste par dage, for at fokusere på min læsning. så jeg har både fået gennemsøgt hele netten for latterligheder og set ekstrameget realitytv. hurra!

modneida

jeg er stortset lige vågnet fra hvad der skulle have været en powernap men istedet udviklede sig til en monstrøs 3timers morfar. min hjerne føles helt forkert. og min krop føles som om den er ved at opgive totalt efter løbeturen med powerruthen igår. læsestatus; 13 sider igår. cirka 0 sider idag.

og jeg har været på arbejde i formiddags. mit arbejde er helt ok. der er mest gamle mennesker og børnefamilier og jeg kan gå rundt og være grim og træt og passe mig selv og bøgerne. som regel. men idag sad bekendtskab fra fortiden pludselig midt i biblioteket. jeg har ikke noget at sætte på hende andet end det uheldige tilfælde at hun er i tæt familie med én der engang var min kæreste. men hun er sød. jeg har været til barnedåber og bryllupper og fødselsdage med hende. vi kendte engang hinanden godt.

alligevel vælger jeg det eneste helt forkerte og lader mit veludviklede panikgen og min generelle umodenhed bestemme. kigger koncentreret den anden vej mens jeg spurter ned mellem hylderne hvor jeg gemmer mig en halv time mens jeg med mellemrum spejder ud mellem reolerne for at se om ikke snart hun går.

det gjorde hun. til sidst. og jeg går ned og holder pause og lister lige ud for at hente noget at bladre i. i mine egne tanker, med tunmad og hørebøffer og det ældste og grimmeste tøj jeg kunne finde i skabet i morges. da jeg går lige ind i hende. slam. sagde det. bekendtskab fra fortiden tager det pænt og lader som om hun ikke havde set mit ynkelige forsøg på at gemme mig tidligere. jeg står med tunånde og stammer og rødmer mens jeg lyver lidt om hvordan jeg har det og hvad jeg laver. som om den helt ok men kedelige sandhed ville have chokeret hende.

jeg er virkelig i sandhed en idiot.

læsegrupperebus

+

+

+

=

+

ida laver ulykker

jeg har altid været tilhænger af at hoppe over hvor gærdet er lavest. og jeg står gerne ved min holdning. at kun idioter gør det modsatte. men nogengange, nej tit. faktisk. glemmer jeg bare overhovedet at hoppe over.

for eksempel er jeg ikke lige typen der husker at tømme gulvspanden efter brug. hvilket er mildt ulækkert, men ikke umiddelbart nogen kæmpekatastrofe. skulle man tro. jeg havde ærligt talt ikke kalkuleret med at klodset håndværker ville komme og tømme den ud over gulvet. men det gjorde klodset håndværker. med apokalyptiske følger.

jeg har simpelthen forårsaget vandskade hos underbo. og hjerneskade hos sambo er jeg bange for. forståeligt nok egentlig. endnu et fantastisk eksempel på hvorfor kommunen virkelig burde tildele mig støttepædagog. fandme flot ida.

jeg må have årtusindets mest deprimerende liv. jeg har lige redt op til mig selv på gulvet. verdens smalleste+tyndeste liggeunderlag og et vattæppe. mens jeg ligger dér og lider skal min lillebror og hans kæreste ligge i min seng og være ladmigørleforelskede. jeg kan ikke engang se mit fjernsyn fra den nye interimistiske seng. men. jeg synes osse det ville være mærkeligt at ligge tæt med pernille hele natten. næsten ligeså mærkeligt som hvis jeg skulle ligge i ske med min lillebror mens hun lå på gulvet. der er på en måde ikke rigtigt nogen alternativer. sådan noget familiebesøg fra jylland tærer i den grad på nerverne.

nåja. og læsningen. jeg er påenmåde ikke rigtigt kommet igang endnu. tilgengæld har jeg set melodigrandprix og været på skippers bodega til det blev lyst. jeg har drukket white russians, gået hårdt og heftigt ind i lygtepæl og er blevet fulgt hjem af idengrad klichéramt jurastuderende der hed noget så maskulint som michel. og jeg har haft tømmermænd og set paradise hotel maraton og spist 1 liter paradisis. umiddelbart kan jeg godt se at det nok ikke er helt så gode og opbyggelige foretagsomheder som feks. eksamenslæsning. men jeg går i gang i morgen. senest. eller. kaster pensum i ringen og satser på reeksamen til august. har ikke helt besluttet mig endnu. du godeste hvor jeg trænger til ferie.

desperat overspringning (nu med bogtag)

jeg har for længe siden fået sendt et af disse blogkædebreve fra det aller(næst)højeste. jeg har ignoreret det, men ikke af ond vilje. mest bare af generel ladhed og fordi jeg så nødigt vil flashe min totale literære uvidenhed. jeg kan ligesågodt advare; det bliver ikke særlig spændende. meget ulig alt det andet utroligt interessante jeg læsser af herinde. nå. men desperationen har nået et mætningspunkt med min nys offentliggjorte eksamensplan og intet kan få mig op på overspringsdupperne som en fuldstændig urealistisk tidsplan og udsigten til at gå glip af alt det sjove jeg har planlagt mig for resten af foråret (farvel spot, farvel liv- hej katalogiseringsteori). så- vær forberedt på en hidtil uset frekvens af fuldstændig uigennemtænkte og uinteressante og u-altmuligt-agtige indlæg. starter altså her.

Hvilken bog har betydet mest for dig? Enten som læseoplevelse eller ‘aha’oplevelse?
skrumpen fra det ydre rum var måske de første mereellermindre rigtige bøger jeg læste, og det var kæmpe aha at opleve bogstaverne give mening. og jeg læste naiv.super i en meget følsom 15årigweltschmerzperiode. hvor den der absurde meningsløshedsfornemmelse ramte utroligt meget plet. jeg genlæser den engang imellem for gammelt venskabs skyld. og en hel masse andre.

Hvilken genre læser du mest?
jeg læser ikke store historiske romaner og har i det hele taget svært ved sådan nogen kæmpe episke fortællinger. ellers læser jeg alt. har en forkærlighed for butikkernes opslagstavler og sedler på lygtepæle og i opgange og vinduer. og sladderblade selvfølgelig.

Hvilken bog læste du sidst?
jeg er igang med middlesex, stadig. det holder hårdt. er osse lige blevet færdig med rødbyputtgarten som efterlod mig med en lidt flad nå-følelse. og så er jeg næsten (3 sider down, 10.000 to go) gået i gang med pensum i vidensorganisation. kan ikke anbefales.

Hvilket køn er du?
mest pige, men hermafrodit in spe.

og inspireret af rkk:

Hvilken bog ville du ønske du havde læst?
ville ønske jeg havde læst pensum første gang så jeg havde mere end en kinamands chance for rent faktisk at bestå. og så ville jeg ønske jeg havde læst alt det man bør. så jeg ku være med i det fine selskab og namedroppe russiske forfattere og modernistiske klassikere. jeg ville gerne, jeg burde, men jeg gider bare ikke.

Hvilken forfatter skulle nakkeskydes ved daggry?
jens christian grøndahl. fordi han er så nielsnævenyttig. og så selvfølgelig hannevibekeholst, selvom det næsten er for nemt. springskallemodne begge to i hvertfald.

jeg tagger tastaturfiluren. hun trænger sikkert osse til lidt adspredelse fra eksamenslæsningen.

og i morgen går jeg igang. suk.

nederen

det er nederen. at mit nye værelse roder helt vildt. og at jeg lige har stået i tøjbunken for at prøve at få styr på den. og at jeg kom til at jokke i en listigt skjult tandpastatube. og at der eksploderede en tandpastabombe ud over alt mit tøj. og at mit desperate forsøg på at redde det betød at der nu osse er tandpasta overalt på mig. endnu mere nederen er det at vi er løbet tør for både toiletpapir og klude så jeg måtte ofre undertrøje til at tørre op med. tilgengæld dufter mit værelse nu friskt og extremewhitening-agtigt, hvilket alt andet lige må være en formildende omstændighed midt i al elendigheden.

det er nederen, og bare alt for typisk mig. og allermest nederen er det at vores vaskemaskine efter nogle uger med højlydte krampetrækninger endelig er afgået ved døden. og at jeg dermed er efterladt med 1000 kg beskidt tøj uden nogen chance for at få ubeskidtet det lige forløbigt. så vidt jeg kan se er der tre muligheder

1. nudiststilen
2.kriskross-stilen (vrangvende, bagvende og omvende tøj efter et par dages brug for at få det til at holde længere)
3. hardcore ildelugtende slackerstilen



ved ikke rigtigt hvad der virker mest tiltalende. nåja og så er der selvfølgelig lige 4. mulighed; vaskeriet nede på istedgade. men det er bare næsten for nemt ikke.

det følsomme pus jeg bor sammen med kan ikke sove om natten pga. trafikstøjen. så nu har vi byttet værelse. det er helt fantastisk. jeg har fået plads og udsigt hele vejen ned til hovedbanen. og en vindueskarm der er perfekt at sidde og ryge grønne look i mens man kigger på trafik og hører musik.
hver gang jeg rykker rundt/rydderop/flytter ud på mit værelse kommer det som et chok for mig hvor meget lort jeg egentlig har. ville ønske at jeg kunne være fungshui og simpleliving og zenagtig. men jeg er bare 100% kaos. oprydning er heftigt tiltrængt. værelse+tilværelse.
nå. men ligenu er her virkelig pænt. og tomt. og stort. og helt ryddet op. fordi alle ting uden fast hjem eller egentlig funktion (= størsteparten af alt jeg ejer) stadig ligger og roder inde hos mads. og der måtte de sådan set gerne blive.
mit gamle værelse havde noget bermudatrekantsagtigt forsvindingshurlumhej kørende. selvom alt er rodet igennem nu mangler jeg stadig halvdelen af min mobil og min nye bikini og majas huskefugl og min yndlingstrøje og mine feriepengepapirer. tror de er i en anden dimension. eller noget. måske dumper de ned fra himlen engang.
det har været et par gode dage og jeg satser på god karma og god sommer herinde. med god internetforbindelse tilsyneladende. og nu vil jeg gå emokid og sætte mig i min vindueskarm og hjertesmerte og ryge. adjø.

middlesex

at tænke sig at være hermafrodit
det ville unægteligt være et hit
slut med sene nattetimer
slut med sultne mænd i stimer
slut med ensomhed og smerte
slut med mit længselsfulde hjerte
jeg ville være mand hver anden dag
med mandehørm og dårlig indretningssmag
leve af kød og testosteron i ægte mandeslum
snige mig ind og lure i herrenes omklædningsrum
jeg ville være faghag og pigernes fine ven
have insiderviden fra begge verdner, men
om aftenen ville jeg for alvor mærke mit hermafroditheld
når jeg gik hjem alene med mig selv
som en vinbjergsnegl ville jeg have lange elskovsakter
dyrke al den sex jeg overhovedet magter
ville forføre mig selv igen og igen
være min egen bedste bolleven
og det hele ville slutte som en hollywoodscene
og folk ville komme og klappe og mene
at efter hun i så mange år har søgt og ledt
blev ida det smukkeste brudepar verden har set

(intet kan som en eftermiddagsforelæsning om katalogiseringshistoriens største skandaler sætte fut i min indre poet)

ida- nu med striber.

jeg har fået sådan en smart bodylotion af min mor- holiday skin eller sådan noget. som gradvist skulle opbygge smuk sommerkulør. jeg er bare ikke lige typen der får gjort sådan noget. så min hud er hverken særligt smuk eller særligt sommerlig.

men solen har i den grad forbarmet sig over danmark. og når vejret en sjælden gang lægger op til lidt flashing af arme og ben syntes jeg alligevel lige jeg ville kamuflere den værste vintertørhed med lidt creme. det skulle jeg så aldrig have gjort.

gradually builds er en ret heftig fordrejning af sandheden- jeg har brune striber på arme og ben og mine hænder er orange. hverken smukt eller holidayagtigt.

i øvrigt var pete og co. ret fantastiske. det var som sådan en koncert bør være- med masser af energi og attitude. ja og han levede altså i den grad- og virkede endda ikke nær så omtåget som man havde kunnet forvente. jeg var glad, og formåede ligeakkurat ikke at dåne.

oh. men nu skal det være slut med eksil på frederiksberg- jeg hopper i heldragten og handskerne og smutter hjem og lægger mig under dynen til jeg blir nogenlunde almindelig at se på igen- min hud i hvert fald. ligner fandme en forvokset gulerod. bwaa! forfængelighed er roden til alt ondt.

idag har det været sommer. for anden dag i træk. og jeg har været til koncert for første gang i månedsvis. alletiders gode kombi der har resulteret i et tiltrængt skud lykke. jeg går alt for sjældent til koncert. the flaming lips var som forventet helt fantastiske og kæmpeballoner og julemænd og go musik kan ikke andet end at gøre én i godt humør. og så må wayne coyne være den lækreste og mest karismatiske forsanger i indieusa hvilket altid gir et plus i idas fedtebog. puha. aftenen var endnu et eksempel på hvorfor musik er det vigtigste i verden- og nu glæder jeg mig bare til babyshambles på lørdag. hvis da ikke pete doherty når at ryge i fængsel eller dø inden. ida krydser fingre.

vi havde engang en kat der hed cleo. hun blev hysterisk gravid. blev stor og oppustet og begyndte at laktere. der kom bare aldrig nogen killinger- for det eneste der var i hendes mave var lige dele overdrevet moderinstinkt og selvindbildning.

jeg har haft morgenkvalme uafbrudt i 72 timer. diagnosen er (næsten for) oplagt- jeg er ved at lave en cleo. dog uden laktering. indtil videre i hvert fald. det, eller osse har helligånden, den sjuft, lavet en listepik på mig. det er set før.

nåmen jeg smutter. skal ud og ørle. hej.

jeg har ellers et virkelig godt sovehjerte. kan sove hvorsomhelst og nårsomhelst- og fra det meste. men min nattesøvn blev forstyrret i nat på den allerubehageligste måde.jeg vågnede kl 4 i morges ved at mads hviskede ude på gangen. med eneller anden pige. jeg blander mig ikke i mads privatliv. ja altså det bør jeg vist heller ikke. men da hun begyndte at stå og stønne ude på gangen syntes jeg ærligt talt det var lidt groft. mads lukkede pigen ud og gik i seng igen og jeg kunne godt regne ud at jeg ufrivilligt havde været vidne til en eller anden form for bootycall. jeg var først selv gået i seng over midnat så det må ligesom have været ret strictly business når hun kun var her sådan et par timer for bagefter bare at blive sluset ud. manden er jo voksen. han må ligesom gøre hvad han vil- og det gør han da osse. men følte måske en smule moralske kvabbabelser (/misundelse?) over den slags natlig promiskuøsitet lige midt i lejligheden. og så på en tirsdag.

da mads i morges var i et helt usædvanligt godt morgenlune var jeg sådan set slet ikke i tvivl om at hans natlige besøg havde været af den ret fornøjelige slags. men diskretionens mester nævnte selvfølgelig ingenting. jeg tænkte mit. altså. den slags natlige eskapader lige op af min dør er ærligt talt lige beskidt nok. siger moralens vogter.

øhm.ja og da mads var på vej afsted nævnte han så lige i forbifarten at dem oldgamle enkefrue ved siden af havde banket på i nat. med et slagtilfælde. hun havde været meget dårlig og mads havde ringet efter en ambulance. reddet hendes liv sagde han med vanlig ydmyghed.

og så fik vi vist afklaret hvem der er den perverterede i den her lejlighed. christ.

ferie

i nat drømte jeg at jeg kørte rundt i alsaces snoede gader med en taxachauffør og imponerede ham med mine fantastiske sprogkundskaber. you are one very special lady sagde han. jæs. selv i søvne er jeg indbildsk.

jeg er hjemme igen. jeg var ellers ved at tvivle på at det ville lykkes da jeg havnede i kupe med 15 indsatte fra nørre snede statsfængsel på påskeudgang. er jeg virkelig det eneste relativt ikkegakkede menneske der kører i tog? jeg er begyndt at tro det. tager sgu cyklen næste gang. nå. men det er alletiders. har haft en skøn søndag med outofthisworldtømmermænd, fritter, sexandthecity og trængsel i sofaen. og ferie i jylland holdt hårdt, men endte alligevel sådan nogenlundelykkeligt. ja altså. der er endnu ingen der har hugget hånden af mig i hvert fald.

måske er det fordi min mor er pædagog og i den grad miljøskadet at vi har så mange traditioner i min familie. det er ok. rart og hyggeligt. godtnok er mads og jeg 18 og 21 og vel egentlig for gamle til tandfeer og julemænd og påskeharer men vi plejer at undskylde os med at vi gør det for niels' skyld. og. ja det er altså blevet sådan semirituelt.

desværre blev det i år pinligt evident at det med niels bare er et mere eller mindre vellykket selvbedrag. no way sagde han bare da han så at påskeharen havde lagt en seddel foran døren. jeg går ikke ud i det regnvejr! det krævede en god del overtalelse. og hans begejstring kunne ligge på et ret lille sted. du presser mig darling! sagde han. da jeg prøvede at bilde ham ind at det ville blive sjovt. oh. men det gik altså. vi fik samlet æg. og talt og byttet og kværnet.

niels er en teenager fanget i en 8årigs krop. han kalder mig konsekvent aldrig andet end amin jensen. og han kan de allermøgbeskidteste malkdekoijntekster i hovedet. og så ønsker han sig en poloskjorte. ja og nu er han altså også blevet for smart til påskeharen. jøsses altså- godt der i det mindste stadig er et barn i familien. og det må så være mig. ahem.

tid til traumer

jeg er i hjemme i silkeborg på påskeferie. traditionen tro starter jeg ferien ud med et eller andet klodset og überfølsomt statement omkring min barndom og får min hårdtprøvede mor til at græde. vores notorisk belastede forhold lider hårdt når jeg sådan slår mig ned i gæsteværelset i flere dage.

heldigvis er det jo sådan at forældre er forpligtede til at elske deres børn ligegyldigt hvor hæsligt de opfører sig- ja og det har jeg altså tænkt mig at udnytte til det alleryderste. god påske.

ida har gravet sin egen grav i forskningsmetode. Et ganske frygteligt fag hvor vi, ud over at være velsignet med verdens kedeligste pensum, osse har jordens mest inkompetente+irriterende underviser. helt forfærdelig type.

nå. men i dag fik jeg så besked på ikke at lægge min ipod væk. den skulle han bruge senere. sagde han. fino. pludselig ser jeg så at han går rundt med min ipod i hånden. fandme frækt altså. at gå og befamle mit kæreste eje på den måde. og længe gjorde han det. bare gik rundt med den. øhm. ja og så syntes jeg da godt lige jeg kunne spørge hvad han egentlig skulle bruge den til.

ifølge mine klassekammerater skreg jeg "hvorfor har du neglet min ipod?!". det er nu ikke lige sådan jeg husker det. hans svar taler dog for at de har lidt ret. "gu har jeg da ej!" sagde virkelig fortørnet bornholmer. og først da er det jeg ser at min egen ipod stadig ligger fint på bordet. lige foran mig.

altså for fanden! hvad er osse oddsene for at en 60årig bibliotekar selv har sådan en fætter? i hvert fald har jeg nu fået sikring for at man ikke kan dø af skam. jeg lever stadig. sådan nogenlunde.

ups'n'downs

dag har været sådan lidt soandso.

på plussiden;

-er blevet færdig med den eksamensopgave der har hængt over hovedet(+ud af halsen) i alt for lang tid nu.
-har været på besøg på ingeniørhøjskolen. utroligt mange friske unge mænd. slet ingen kvinder. overvejer at skifte studieretning. øhm. nåja. og da osse et meget spændende bibliotek. og virkelig mange mænd. fik jeg sagt det?
-har stukket min egen tetrisrekord i desperate overspringshandlinger.

og det knapsåfede;

-blev næsten helt færdig med at lave fodnoter og henvisninger før jeg opdagede at jeg gjorde det i det forkerte dokument.
-sendte færdig opgave til stortset hele adresseliste istedet for at nøjes med at sende til rasmus.
-hvilede lige min mave kort på komfuret da den brændte på. store klamme brandsår på flæsket.

dag sniger sig lige op over onsdagsgennemsnittet. selvom brændt flæsk er jævnt smertefuldt og trækker sådan pænt meget ned.

min blog er, som alt for meget andet, gået hundred procent i stå. men jeg har osse oddsene imod mig. mit internet virker højst 3 minutter ad gangen. når det da overhovedet virker. og det er altså kun mig det ikke kan lide. så snart enellerandenanden låner min computer virker det fint og upåklageligt i timesvis.

den altid milde og gode mads har en teori om at det er mit enorme korpus der spærrer for signalet og noget kunne tyde på han har ret. universet gav mig ihvertfald et lille hint da jeg i dag efter en tur i maskinen blev omdøbt fifle monstrum. har på enellerandenmåde lidt svært ved at tro at det kan gøre mine energier bedre/mit liv mere actionpacked. ahem.

mit liv er så miserabelt kedeligt at jeg en skønne dag selvantænder af ren og skær kedsomhed. fandme nederen.

af børn og fulde folk ...

ida; skal jeg ikke prøve din hoolahopring?
cæcilie; nej jeg tror du er for tyk til at bruge den.
ida; arh. man kan da godt bruge hoolahopring selvom man er lidt tyk.
cæcilie; nej. altså. sådan for fed. mente jeg.

jøsses.

nåjaok. måske er det ved at være en uges tid siden jeg har fået benyttet mit spritnye fitnessmedlemskab. men tilgengæld har jeg kastet så meget op at min krop føles som om den har været ude at løbe maraton. det må da tælle for noget.

vi har haft besøg af de frygtløse jyder. og det har været en på alle måder begivenhedsfuld weekend. jeg har vundet en ganske imponerende tpsejr med dan. jeg har fundet ud af at en hamster er drægtig i 20 dage. jeg har spurgt vildtfremmedmand om vi sku snave. lidt for mange gange. og så har jeg endelig indset noget der for evigt vil forandre mit liv og selvbillede.

jeg er tossemagnet. det ved vi. på vej ned af vesterbrogade i fredags blev jeg forfulgt imponerende længe af fremmed tosse der højlydt insisterede på at jeg skulle synge opera med ham. man kunne have ønsket sig nogle loyale venner. lige i den situation. men man fik i stedet et "arh, ida. du kan da godt lige synge med manden". og jeg fattede det ikke.

vi sad i metroen, overfor verdens tossedeste mand. der naturligvis ville snakke. og jeg fattede det ikke. og der kom en anden tosse ind, der efter at have sagt hej til alle lynhurtigt fandt sammen med tosse1, og begyndte at snakke med ham. ikke engang dér fattede jeg det.

men pudsigt syntes vi. at én tosse lynhurtigt kan spotte en anden tosse. og først da gik det op for mig. hvorfor de forfølger mig. de kan simpelthen kende en tosse når de ser en. det forklarer ikke så lidt. jamen du godeste altså.

hvorfor er der ikke nogen der har fortalt mig det? at det er mig der er tossen? det ku i sgu ærligt talt godt lige have sagt.

hurra! jeg er blevet tagget er selveste paven hvilket er ikke så lidt af en ære. den opmærksomme læser har nok bemærket at navlepillende poster er noget nær mit speciale, og det her er jo alletiders undskyldning for endnu en af slagsen. here goes.

4 jobs jeg har haft

-pizzeriapige på italiano. hvor primær arbejdsopgave var at spise is og pizza og læse kigind.
-medhjælper i børnehave. primær arbejdsopgave; spille vendespil.
-medhjælper i vuggestue. primær arbejdsopgave; skifte ble.
-studenterhjælp på bibliotek. primær arbejdsopgave; smuglæse og lave så lidt som overhovedet muligt.

4 film jeg kan se flere gange

-kundskabens træ. mest pga. de klassiske oneliners.
-grease. fordi jeg er notorisk forelsket i john travolta. og fordi jeg kan den udenad.
-the big lebowski. fordi jeg så den hver aften i de 14 dage jeg ikke havde antennestik.
-donnie darko. fordi det er en fin teenageweltschmerzfilm med sjove biroller og alletiders soundtrack.

4 steder jeg har boet
-stautrup som var verdens navle til jeg var 12.
-søholt alle i silkeborg hvor der var kirsebærtræ og folk der vaskede mit tøj
-bindslevs plads i silkeborg. med bitten og masser af grønne look og gæster i sofaen.
-værelse på vesterbro torv. hvor jeg betaler for beliggenhed, masser af plads og opvaskemaskine med daglige tæsk af grænsespykotisk roommate.

4 tvshows jeg ser
-dr. phil. fordi han er sej. og virkelig kan bære et overskæg.
-oprah. fordi følelsesporno altid er et hit.
-paradise hotel. og alt andet underlødigt realitytv.
-klovn. fordi frank hvamm er mere klovnet end mig. og det er en slags trøst.

4 steder jeg har været på ferie
-christiansø. hvor jeg mødte prins henrik der var på løbetur med tæppetisserne og ung spændstig mand.
-weimar. som måske har goethe og bauhaus, men alligevel lader en del tilbage at ønske.
-gambia. hvor der blev friet til mig flere gange dagligt og jeg sad på en ægte levende krokodille.
-alanya. helt igennem hæsligt sted. blev enormt solskoldet.

4 websites jeg besøger dagligt
-ekstra bladet
-svingninger
-biblnet
-allmusic

4 steder jeg hellere ville være lige nu
-i min seng
-evt. i en andens seng
-i zoologisk have
-et sted hvor temperaturen tillader at jeg lufter lidt mere af min nye fitnesskrop

4 slags mad jeg får en del af
-kakaomælk
-kage
-paradisis
-A38

4 plader jeg hører igen og igen
blonde redhead- melody of certain damaged lemons
tom mcrae- tom mcrae
the divine comedy- regeneration
athlete- vehicles and animals

4 bøger jeg kan læse igen og igen
naiv.super. giver mig altid lyst til at købe et hammerbræt.
skrumpen fra det ydre rum. fordi verden skal være i farver og striber.
postsecretbogen
min sudokubog (tæller det?)

4 bloggere jeg tagger
mette szabo. som må se det som en kærkommen lejlighed til at løfte hovedet fra gravhøje og oldtidsmøddinger.
fez. som deler min listefetisch.
lynkineresen. som snart skal til at oppe sig lidt med blogningen.
bjørnen fra voel