osso buco med rodfrugtmos

rigtig vintermad, hvilket ærligt talt er helt rimeligt, marts' dårlige humør taget i betragtning. vi kom pludselig sent hjem fra brunch, og det endte med at den kun fik lov at simre 3 timer, hvilket faktisk næsten var i underkanten. jeg ville egentlig gerne have stået og smagt til og røget under emhætten hele dagen. det var dog lækkert med mosen, jeg har næsten (men også kun næsten) sluttet fred med pastinakken.
ossobuco:
1.2 kg kalveskank
2 løg
2 fed hvidløg
4 gulerødder
6 stængler selleri
1 dåse flået tomat
1 dåse koncentreret tomat
3-4 dl hvidvin
masser af timiankviste
et par laurbærblade
en bouillonterning

vend kødet i mel krydret med salt og peber og brun dem i gryden med en masse olivenolie. hiv dem op, og steg grøntsagerne, før du lægger kødet ved igen, og hælder hvidvin og tomat over. derefter skal det sådan set bare koge med krydderierne i hundrede år indtil kødet falder fra hinanden.

jeg lavede rodfrugtmos til: kartofler, pastinakker, gulerødder, jordskokker. skæres i små stykker og koges møre uden salt. moses med lidt mælk og en stor klat smør, og smages til med salt og lidt hvid peber. jeg hældte også den lillelillebitte piskefløderest fra kagerne igår i, det kunne den bestemt godt tåle, men det er nok ikke helt nødvendigt.

jeg lavede en gremolata til, fordi det er godt, og giver en lækker heftig ånde. en håndfuld persille, et par fed hvidløg og reven skræl fra en økocitron blendes, og drysses over. mums.

jeg tror jeg har slået kødrekord de sidste par uger, og fra i morgen står den altså på lidt lettere mad. noget nudelværk måske, eller et forsøg på at imitere svampelasagnen fra barcelona. ikke mere kogekogekød for nu i hvert fald. sov godt.