at være eller ikke at være (en kæmpe idiot)

jeg ved at jeg har klynket over det før. men nu gør jeg det altså igen. og det blir nok ikke sidste gang. det er min hjerne - den er helt gal. jeg er ærligt talt ved at være rimelig træt af den. den er under al kritik.
3 skide gode eksempler fra en helt almindelig mandag:

- jeg møder en time for tidligt på arbejde fordi jeg lige har kigget 14 dage forkert i kalenderen
- jeg låser mig ude for anden gang i denne uge. når at panikke, forberede mig på nat på en bænk på halmtorvet med de andre tosser og ringer og vækker roommate før det går op for mig at nøgle ligger i min pung
- (og jeg opdager at mine trusser vender med vrangen ud)

jeg forstår simpelthen ikke hvordan i andre formår at holde styr på al den slags kedelige praktiskheder. og jeg gad virkelig godt vide hvad jeg har i hovedet der hvor i andre har sund fornuft. et tomrum ville nok være det bedste bud. det er op ad bakke med mig.

tudeprinsesse!

jeg blir aldrig klogere. måske har jeg en eller anden absurd glæde ved at pine mig selv. har i hvert fald i aften set både sporløst og extreme makeover home edition. og hulket i halvanden time. selvpineri er så meget mit game.

heldet tilsmiler den pessimistiske

jeg sad i metroen på vej ud til arbejde og læste i dag. det gør jeg tit og det er okagtigt. der sad endda en nydelig ung mand med krøller overfor. og først da han står sådan lige foran mig ser jeg kontrolløren. og finder jeg mit klippekort frem. og opdager til min store forbløffelse at jeg ikke har klippet. jeg fatter det ikke. men går sådan rimeligt meget i panik.

heldigvis skal den unge mand overfor have en bøde og jeg når lige at gribe mine ting og rejse mig for at stikke af ved sundby da kontrollør vender sig om og nikker insisterende til mig. føler mig i den grad afsløret i ynkeligt flugtforsøg og smiler mit allerynkeligste og skamfuldeste smil. en skideelendig måde at brænde 500 kr af hvis du spørger mig. og hvad gør manden så? kigger på altfor tydeligt uklippet klippekort, kigger på mig, kigger igen på altfor tydeligt uklippet klippekort, kigger igen på mig, der er på grænsen til krampegråd. og så smiler han. smiler, nikker og går videre.

det allerutænkeligste er sket. jeg har været heldig. bigtime. selv når man trækker de 2 white russians fra som jeg tabte i væddemål i går og de 70 dollars jeg tabte i internetpoker med anders. det er et ret pænt overskud i held. føler faktisk nærmest at jeg har vundet 500 kroner. som jeg med god samvittighed lige kan lynformøble på det store vilde nets evige pladebutikker.

hurra!

lidt om når ens liv er så trivielt at selv ens underbevisthed keder sig

min hjerne er hullet. så jeg har fået en god idé. hvis jeg selv skal sige det. skidtogkanel hedder den. jeg får muligvis aldrig skrevet noget. det er meningen at den skal handle om andet end mig selv. fordi den her handler om- well. kun mig selv. desværre er det jo bare det eneste jeg synes er rigtig spændende.

jeg starter blødt ud med en lille mavesur anmeldelse hér. af mig selv selvfølgelig. af idas drømmeverden. jeg kan ligeså godt allerede nu advare: det er hundred procent spild af tid. i går nat drømte jeg at jeg var ude at handle ind til spagetti med kødsovs. morten og maja var med. vi købte kød, piskefløde, løg, tomat og oregano. vi glemte at købe spagetti. historien foldede sig på en måde aldrig rigtigt ud. i nat drømte jeg at mads havde købt den samme tandbørste som min fine spanske blend'a'dent. det var herrebesværligt. men den forløsende pointe dukkede ikke op nej.

i nat vil jeg have action fandme. det ville i hvert fald være et hit hvis mine drømme var bare marginalt mere underholdende end mit liv.

en hård landing

har det været. ærligt talt. og det ser ikke ud til at der blir spor mere ferie til mig i år. de snedige bibliotekarer har benyttet sig af at jeg var for langt væk til at brokke mig og har givet mig tusind ekstra vagter. jeg skal nu arbejde cirka hver anden dag frem til studiestart og er dermed stortset stavnsbundet til sydende storby. jeg er ikke tilfreds.

heldigvis har jeg rikke på besøg. det hjælper en del på humøret. hun skal flytte til københavn nu, efter 2 år som eksildansker i salamanca og den store værelsesjagt er gået ind. jeg er ligenu meget lykkelig og glad for min smadrede lejlighed og neurotiske roommate. boligjagt i københavn er en bitch.

har været med hende ude at se på et par ting, som ærligt talt lod lidt tilbage at ønske. og så spolerede jeg måske det ene lidt. fyren var så usandsynligt langsom til at reagere på vores kimeri på dørtelefonen. og jeg er måske en lidt utålmodig type. nåede i hvert fald at brøle "han er nok ude at lægge en kæmpekage". lige i det sekund han svarede. han lod pænt som om han intet havde hørt, men velnokikke den bedste icebreaker historien har set. fandme flot ida. vi leder videre i morgen.

rikke er en tolerant og tålmodig veninde. jeg vågnede i nat ved at jeg befamlede hende. jeg havde mast hende helt op ad væggen i en heftig spooning og vågnede først da jeg nåede så langt i mit nusseri at det gik op for mig at hendes overkrop mærkedes helt helt forkert. hun tog det pænt. men jeg tror nu alligevel at jeg lægger the hoff mellem os i nat. for en sikkerheds skyld.

tilbage til virkeligheden

blog og jeg har holdt ferie relativt længe nu. det har været alletiders. 14 dage sydpå der godtnok var farligt og grænseoverskridende men også mest bare rart og hyggeligt. og bagefter lige en uge på mine forældres terasse i silkeborg. jeg kan tåle virkelig meget ferie. men nu sidder jeg i københavn. jeg er træt og grim og ligner en stiknarkoman.

jeg tog afsted i morges virkelig tidlig kl 12 (er på ferietid). efterlod bombet hus, overtisset tøj (lortehund!) og ferieflirten som ikke vil have mig. var allerede da i pænt ærgerligt humør. humør blir ikke just bedre af at sidde i tog i næsten 5 timer. tog koger og jeg sidder ved siden af smalltalkende helvedeskvinde. min ipod løber tør for strøm og min toblerone smelter og jeg sætter mig på en vandflaske jeg ikke har fået lukket ordentligt. og dér sidder jeg så. svedende, gennemblødt og indebrændt. og hader sådan lidt mit liv.

jeg kommer så meget for sent til københavn at jeg må tage direkte ud til vaccinationsprojektet med mine 3 tons bagage, og derude spidder stor klodset sygeplejerske min arm med kæmpenål så jeg nu har stort klamt blåt mærke på armen- stiknarkomanstyle.

jeg tager bussen hjem til lejlighed. tilsyneladende har enelleranden brudt ind og smadret værelse+resten af lejlighed. lægger mig på bunkerne i sengen og ser tourdefrancehøjdepunkter før jeg lige skal i bad og gøre mig lækker og ud at spise med the usual suspects. vågner svedig og med hovedpine 15 minutter før restaurantaftale, kaster mig i ikke helt ren og usandsynligt krøllet kjole og løber ned på spicylicious. kommer kun 5 minutter for sent, og sidder så alene i 15 minutter og venter på hængerøvene. ville ønske jeg kunne være henkastet lækker og afslappet i mit eget selskab men det er bare så svært på en ikkerygerrestaurant. med svedoverskæg og stikmærker. de andre kommer til sidst. og maden smagte godt. alt andet lige en formildende omstændighed ved en dag jeg ellers godt kunne have undværet.

ak. nåmen. jeg er tilbage. mere bitter end nogensinde før. verden er skide ond og uretfærdig.

hilsen fra vildmarken

jeg er paa overlevelsestur paa den raa og barske costa brava. ligger ved stranden, spiller kort og drikker sangria i vaskeaegte b.s.-stil. vender frygteligt og gennemstegt tilbage om et par uger.