bror lort

nogengange glemmer jeg hvor priviligeret jeg er med mine 6 små brødre (+én på vej). så har jeg heldigvis den altid milde mads til at lige minde mig om det.

mads - 4 dages nonstop årsprøve forbi siger: du er da lad.
ida (eksamenspanik) siger: du kan da selv være da lad da
mads - 4 dages nonstop årsprøve forbi siger: fordi du tager til spot på din lillebrors fødselsdag og når du skal læse psyko meget
mads - 4 dages nonstop årsprøve forbi siger: og det er en lorte sang du sendte
ida (eksamenspanik) siger: nej
ida (eksamenspanik) siger: den er skide god
ida (eksamenspanik) siger: prøv den lige igen
mads - 4 dages nonstop årsprøve forbi siger: jo, og du er en lort
ida (eksamenspanik) siger: du er eddermame en større lort
ida (eksamenspanik) siger: røvbanan
mads - 4 dages nonstop årsprøve forbi siger: lorte søster
ida (eksamenspanik) siger: spejl

grrrr!

i det mindste er det ikke mig der hører fusionsjazz.
og i det mindste er det ikke mig der er til børnefødselsdag mens der er spot.
og måske dumper jeg imorgen, men jeg har masser af kage og kakaomælk.

opsummering: livet er egentlig helt ok.

panik

jeg vidste jeg ikke skulle have taget til spørgetime. der var en hel masse mennesker og en hel masse spørgsmål og så mig omme bagved. mig med en slående macaulay culkin-lighed. mine forældre har ikke glemt mig eller noget. men tilgengæld er det pludselig gået op for mig præcis hvor lidt jeg har styr på den eksamen på torsdag. ja og det er altså meget. meget lidt.

eneste plus; på skolen går tilsyneladende verdens flotteste fyr. som osse skulle til spørgetime. føj for satan han er flot. og det var altså svært nok i forvejen at koncentrere sig. mund var åben i skiftevis rendyrket eksamensrædsel og måbende fascination over graden af lækkerhed.

det næsten allerbedste er at jeg nu har aflyst alt socialt samvær de næste par dage, for at fokusere på min læsning. så jeg har både fået gennemsøgt hele netten for latterligheder og set ekstrameget realitytv. hurra!

modneida

jeg er stortset lige vågnet fra hvad der skulle have været en powernap men istedet udviklede sig til en monstrøs 3timers morfar. min hjerne føles helt forkert. og min krop føles som om den er ved at opgive totalt efter løbeturen med powerruthen igår. læsestatus; 13 sider igår. cirka 0 sider idag.

og jeg har været på arbejde i formiddags. mit arbejde er helt ok. der er mest gamle mennesker og børnefamilier og jeg kan gå rundt og være grim og træt og passe mig selv og bøgerne. som regel. men idag sad bekendtskab fra fortiden pludselig midt i biblioteket. jeg har ikke noget at sætte på hende andet end det uheldige tilfælde at hun er i tæt familie med én der engang var min kæreste. men hun er sød. jeg har været til barnedåber og bryllupper og fødselsdage med hende. vi kendte engang hinanden godt.

alligevel vælger jeg det eneste helt forkerte og lader mit veludviklede panikgen og min generelle umodenhed bestemme. kigger koncentreret den anden vej mens jeg spurter ned mellem hylderne hvor jeg gemmer mig en halv time mens jeg med mellemrum spejder ud mellem reolerne for at se om ikke snart hun går.

det gjorde hun. til sidst. og jeg går ned og holder pause og lister lige ud for at hente noget at bladre i. i mine egne tanker, med tunmad og hørebøffer og det ældste og grimmeste tøj jeg kunne finde i skabet i morges. da jeg går lige ind i hende. slam. sagde det. bekendtskab fra fortiden tager det pænt og lader som om hun ikke havde set mit ynkelige forsøg på at gemme mig tidligere. jeg står med tunånde og stammer og rødmer mens jeg lyver lidt om hvordan jeg har det og hvad jeg laver. som om den helt ok men kedelige sandhed ville have chokeret hende.

jeg er virkelig i sandhed en idiot.

læsegrupperebus

+

+

+

=

+

ida laver ulykker

jeg har altid været tilhænger af at hoppe over hvor gærdet er lavest. og jeg står gerne ved min holdning. at kun idioter gør det modsatte. men nogengange, nej tit. faktisk. glemmer jeg bare overhovedet at hoppe over.

for eksempel er jeg ikke lige typen der husker at tømme gulvspanden efter brug. hvilket er mildt ulækkert, men ikke umiddelbart nogen kæmpekatastrofe. skulle man tro. jeg havde ærligt talt ikke kalkuleret med at klodset håndværker ville komme og tømme den ud over gulvet. men det gjorde klodset håndværker. med apokalyptiske følger.

jeg har simpelthen forårsaget vandskade hos underbo. og hjerneskade hos sambo er jeg bange for. forståeligt nok egentlig. endnu et fantastisk eksempel på hvorfor kommunen virkelig burde tildele mig støttepædagog. fandme flot ida.

jeg må have årtusindets mest deprimerende liv. jeg har lige redt op til mig selv på gulvet. verdens smalleste+tyndeste liggeunderlag og et vattæppe. mens jeg ligger dér og lider skal min lillebror og hans kæreste ligge i min seng og være ladmigørleforelskede. jeg kan ikke engang se mit fjernsyn fra den nye interimistiske seng. men. jeg synes osse det ville være mærkeligt at ligge tæt med pernille hele natten. næsten ligeså mærkeligt som hvis jeg skulle ligge i ske med min lillebror mens hun lå på gulvet. der er på en måde ikke rigtigt nogen alternativer. sådan noget familiebesøg fra jylland tærer i den grad på nerverne.

nåja. og læsningen. jeg er påenmåde ikke rigtigt kommet igang endnu. tilgengæld har jeg set melodigrandprix og været på skippers bodega til det blev lyst. jeg har drukket white russians, gået hårdt og heftigt ind i lygtepæl og er blevet fulgt hjem af idengrad klichéramt jurastuderende der hed noget så maskulint som michel. og jeg har haft tømmermænd og set paradise hotel maraton og spist 1 liter paradisis. umiddelbart kan jeg godt se at det nok ikke er helt så gode og opbyggelige foretagsomheder som feks. eksamenslæsning. men jeg går i gang i morgen. senest. eller. kaster pensum i ringen og satser på reeksamen til august. har ikke helt besluttet mig endnu. du godeste hvor jeg trænger til ferie.

desperat overspringning (nu med bogtag)

jeg har for længe siden fået sendt et af disse blogkædebreve fra det aller(næst)højeste. jeg har ignoreret det, men ikke af ond vilje. mest bare af generel ladhed og fordi jeg så nødigt vil flashe min totale literære uvidenhed. jeg kan ligesågodt advare; det bliver ikke særlig spændende. meget ulig alt det andet utroligt interessante jeg læsser af herinde. nå. men desperationen har nået et mætningspunkt med min nys offentliggjorte eksamensplan og intet kan få mig op på overspringsdupperne som en fuldstændig urealistisk tidsplan og udsigten til at gå glip af alt det sjove jeg har planlagt mig for resten af foråret (farvel spot, farvel liv- hej katalogiseringsteori). så- vær forberedt på en hidtil uset frekvens af fuldstændig uigennemtænkte og uinteressante og u-altmuligt-agtige indlæg. starter altså her.

Hvilken bog har betydet mest for dig? Enten som læseoplevelse eller ‘aha’oplevelse?
skrumpen fra det ydre rum var måske de første mereellermindre rigtige bøger jeg læste, og det var kæmpe aha at opleve bogstaverne give mening. og jeg læste naiv.super i en meget følsom 15årigweltschmerzperiode. hvor den der absurde meningsløshedsfornemmelse ramte utroligt meget plet. jeg genlæser den engang imellem for gammelt venskabs skyld. og en hel masse andre.

Hvilken genre læser du mest?
jeg læser ikke store historiske romaner og har i det hele taget svært ved sådan nogen kæmpe episke fortællinger. ellers læser jeg alt. har en forkærlighed for butikkernes opslagstavler og sedler på lygtepæle og i opgange og vinduer. og sladderblade selvfølgelig.

Hvilken bog læste du sidst?
jeg er igang med middlesex, stadig. det holder hårdt. er osse lige blevet færdig med rødbyputtgarten som efterlod mig med en lidt flad nå-følelse. og så er jeg næsten (3 sider down, 10.000 to go) gået i gang med pensum i vidensorganisation. kan ikke anbefales.

Hvilket køn er du?
mest pige, men hermafrodit in spe.

og inspireret af rkk:

Hvilken bog ville du ønske du havde læst?
ville ønske jeg havde læst pensum første gang så jeg havde mere end en kinamands chance for rent faktisk at bestå. og så ville jeg ønske jeg havde læst alt det man bør. så jeg ku være med i det fine selskab og namedroppe russiske forfattere og modernistiske klassikere. jeg ville gerne, jeg burde, men jeg gider bare ikke.

Hvilken forfatter skulle nakkeskydes ved daggry?
jens christian grøndahl. fordi han er så nielsnævenyttig. og så selvfølgelig hannevibekeholst, selvom det næsten er for nemt. springskallemodne begge to i hvertfald.

jeg tagger tastaturfiluren. hun trænger sikkert osse til lidt adspredelse fra eksamenslæsningen.

og i morgen går jeg igang. suk.

nederen

det er nederen. at mit nye værelse roder helt vildt. og at jeg lige har stået i tøjbunken for at prøve at få styr på den. og at jeg kom til at jokke i en listigt skjult tandpastatube. og at der eksploderede en tandpastabombe ud over alt mit tøj. og at mit desperate forsøg på at redde det betød at der nu osse er tandpasta overalt på mig. endnu mere nederen er det at vi er løbet tør for både toiletpapir og klude så jeg måtte ofre undertrøje til at tørre op med. tilgengæld dufter mit værelse nu friskt og extremewhitening-agtigt, hvilket alt andet lige må være en formildende omstændighed midt i al elendigheden.

det er nederen, og bare alt for typisk mig. og allermest nederen er det at vores vaskemaskine efter nogle uger med højlydte krampetrækninger endelig er afgået ved døden. og at jeg dermed er efterladt med 1000 kg beskidt tøj uden nogen chance for at få ubeskidtet det lige forløbigt. så vidt jeg kan se er der tre muligheder

1. nudiststilen
2.kriskross-stilen (vrangvende, bagvende og omvende tøj efter et par dages brug for at få det til at holde længere)
3. hardcore ildelugtende slackerstilen



ved ikke rigtigt hvad der virker mest tiltalende. nåja og så er der selvfølgelig lige 4. mulighed; vaskeriet nede på istedgade. men det er bare næsten for nemt ikke.

det følsomme pus jeg bor sammen med kan ikke sove om natten pga. trafikstøjen. så nu har vi byttet værelse. det er helt fantastisk. jeg har fået plads og udsigt hele vejen ned til hovedbanen. og en vindueskarm der er perfekt at sidde og ryge grønne look i mens man kigger på trafik og hører musik.
hver gang jeg rykker rundt/rydderop/flytter ud på mit værelse kommer det som et chok for mig hvor meget lort jeg egentlig har. ville ønske at jeg kunne være fungshui og simpleliving og zenagtig. men jeg er bare 100% kaos. oprydning er heftigt tiltrængt. værelse+tilværelse.
nå. men ligenu er her virkelig pænt. og tomt. og stort. og helt ryddet op. fordi alle ting uden fast hjem eller egentlig funktion (= størsteparten af alt jeg ejer) stadig ligger og roder inde hos mads. og der måtte de sådan set gerne blive.
mit gamle værelse havde noget bermudatrekantsagtigt forsvindingshurlumhej kørende. selvom alt er rodet igennem nu mangler jeg stadig halvdelen af min mobil og min nye bikini og majas huskefugl og min yndlingstrøje og mine feriepengepapirer. tror de er i en anden dimension. eller noget. måske dumper de ned fra himlen engang.
det har været et par gode dage og jeg satser på god karma og god sommer herinde. med god internetforbindelse tilsyneladende. og nu vil jeg gå emokid og sætte mig i min vindueskarm og hjertesmerte og ryge. adjø.

middlesex

at tænke sig at være hermafrodit
det ville unægteligt være et hit
slut med sene nattetimer
slut med sultne mænd i stimer
slut med ensomhed og smerte
slut med mit længselsfulde hjerte
jeg ville være mand hver anden dag
med mandehørm og dårlig indretningssmag
leve af kød og testosteron i ægte mandeslum
snige mig ind og lure i herrenes omklædningsrum
jeg ville være faghag og pigernes fine ven
have insiderviden fra begge verdner, men
om aftenen ville jeg for alvor mærke mit hermafroditheld
når jeg gik hjem alene med mig selv
som en vinbjergsnegl ville jeg have lange elskovsakter
dyrke al den sex jeg overhovedet magter
ville forføre mig selv igen og igen
være min egen bedste bolleven
og det hele ville slutte som en hollywoodscene
og folk ville komme og klappe og mene
at efter hun i så mange år har søgt og ledt
blev ida det smukkeste brudepar verden har set

(intet kan som en eftermiddagsforelæsning om katalogiseringshistoriens største skandaler sætte fut i min indre poet)

ida- nu med striber.

jeg har fået sådan en smart bodylotion af min mor- holiday skin eller sådan noget. som gradvist skulle opbygge smuk sommerkulør. jeg er bare ikke lige typen der får gjort sådan noget. så min hud er hverken særligt smuk eller særligt sommerlig.

men solen har i den grad forbarmet sig over danmark. og når vejret en sjælden gang lægger op til lidt flashing af arme og ben syntes jeg alligevel lige jeg ville kamuflere den værste vintertørhed med lidt creme. det skulle jeg så aldrig have gjort.

gradually builds er en ret heftig fordrejning af sandheden- jeg har brune striber på arme og ben og mine hænder er orange. hverken smukt eller holidayagtigt.

i øvrigt var pete og co. ret fantastiske. det var som sådan en koncert bør være- med masser af energi og attitude. ja og han levede altså i den grad- og virkede endda ikke nær så omtåget som man havde kunnet forvente. jeg var glad, og formåede ligeakkurat ikke at dåne.

oh. men nu skal det være slut med eksil på frederiksberg- jeg hopper i heldragten og handskerne og smutter hjem og lægger mig under dynen til jeg blir nogenlunde almindelig at se på igen- min hud i hvert fald. ligner fandme en forvokset gulerod. bwaa! forfængelighed er roden til alt ondt.

idag har det været sommer. for anden dag i træk. og jeg har været til koncert for første gang i månedsvis. alletiders gode kombi der har resulteret i et tiltrængt skud lykke. jeg går alt for sjældent til koncert. the flaming lips var som forventet helt fantastiske og kæmpeballoner og julemænd og go musik kan ikke andet end at gøre én i godt humør. og så må wayne coyne være den lækreste og mest karismatiske forsanger i indieusa hvilket altid gir et plus i idas fedtebog. puha. aftenen var endnu et eksempel på hvorfor musik er det vigtigste i verden- og nu glæder jeg mig bare til babyshambles på lørdag. hvis da ikke pete doherty når at ryge i fængsel eller dø inden. ida krydser fingre.