da jeg gik i 4. klasse fik jeg min første kæreste. han hed henrik, og jeg kunne selv vælge, om jeg ville have ham eller kenn. og så valgte jeg henrik, for han var den klogeste. det var ham, der lærte mig, at nogle damer, f.eks. mariah carey, plukker hår ud af deres øjenbryn. et absurd faktum, som jeg længe troede, at han bare havde fundet på. han var også vild med dinosaurer og biler.
og så skulle jeg på skiferie. til polen af alle steder og i bus. i afskedsgave gav henrik mig et bånd, som han selv havde mixet. første sang var seal med kiss from a rose. anden sang var shampoo med trouble. whigfield var også på. og jeg kan desværre ikke huske resten.
det var pisse magisk. jeg sad hele vejen i bussen til polen og spolede frem og tilbage, så jeg kunne høre seal igen og igen og igen. imens forelskede jeg mig i en mand, der sad skråt bagvej mig. jeg husker mine barndoms forelskelser som mindst lige så stormende som de senere. lige så meget længsel, lige så meget lyst. ricki hed han. han havde røde krøller og store øreringe og var afsted med nogle venner. jo mere jeg gloede, og jo mere seal sang, jo heftigere forelskede jeg mig. og resten af ferien var opfyldt med den her desperate følelse af længsel efter den her fremmede mand. en dag spiste vi på samme pizzeria, og jeg kunne næsten ikke spise, næsten ikke trække vejret, fordi jeg skulle glo på ricki og afspille kiss from a rose på min indre walkman.
da jeg kom hjem, slog jeg i en periode dagligt rickis navn op i samtlige af vores telefonbøger, og jeg fandt ham faktisk. men hvad skal en 10 årig pige lige gøre med et telefonnummer til en fremmed mand. udover at lære det udenad. imens hørte jeg mit mixtape. og tænkte ikke en skid på henrik. jeg har altid været en utaknemmelig lort.
og så skulle jeg på skiferie. til polen af alle steder og i bus. i afskedsgave gav henrik mig et bånd, som han selv havde mixet. første sang var seal med kiss from a rose. anden sang var shampoo med trouble. whigfield var også på. og jeg kan desværre ikke huske resten.
det var pisse magisk. jeg sad hele vejen i bussen til polen og spolede frem og tilbage, så jeg kunne høre seal igen og igen og igen. imens forelskede jeg mig i en mand, der sad skråt bagvej mig. jeg husker mine barndoms forelskelser som mindst lige så stormende som de senere. lige så meget længsel, lige så meget lyst. ricki hed han. han havde røde krøller og store øreringe og var afsted med nogle venner. jo mere jeg gloede, og jo mere seal sang, jo heftigere forelskede jeg mig. og resten af ferien var opfyldt med den her desperate følelse af længsel efter den her fremmede mand. en dag spiste vi på samme pizzeria, og jeg kunne næsten ikke spise, næsten ikke trække vejret, fordi jeg skulle glo på ricki og afspille kiss from a rose på min indre walkman.
da jeg kom hjem, slog jeg i en periode dagligt rickis navn op i samtlige af vores telefonbøger, og jeg fandt ham faktisk. men hvad skal en 10 årig pige lige gøre med et telefonnummer til en fremmed mand. udover at lære det udenad. imens hørte jeg mit mixtape. og tænkte ikke en skid på henrik. jeg har altid været en utaknemmelig lort.
