tøsetuderi galore

måske er det bare årstiden. for historien om den efterladte nyfødte dreng er helt klart sørgelig. altså. det er da frygteligt. og bt's bulletin med overskriften "jeg varmede ham i mine arme", er da osse ret rørende. men det er alligevel bare helt definitivt ikke noget der legitimerer pludselig krampegråd på gl. kongevej.

meget humørforladt meme

jeg er blevet memet af mette. i virkeligheden en velkommen mulighed for at blogge. ligenu. hvor al skrivelyst har forladt mig. desværre er det bare megetmeget kedeligt. bær over, jeg skal gøre det kort.

1. hvad står øverst på din ønskeseddel til jul? en uforskammet billig 2v'er på vesterbro. lige under den står der en laptop. hvis det er over budget kan jeg fint nøjes med verdensfred eller strikkede sokker.
2. hvem er din favoritperson i matador? jeg bruger ikke matador.
3. nævn et blæret fremmedord. jeg bruger heller ikke rigtigt fremmedord.
4. hvad var din senest købte cd? ships med danielson. den er ret god.
5. Hvor mange dage siden er det, du oprettede denne meme i forhold til da det blev startet, som er 15. november 2006? jeg er sproglig, og ikke stærk i hovedregning. men det er nok 12. 13. sådan cirka.

sådan. og nu er det meningen at jeg skal tagge 4 andre. synes dog ikke jeg vil byde andre denne ørkenvandring i kedsommelighed. jæs. sådan er jeg en lorteblogger. lover at vende stærkt tilbage med fornyet inspiration. eller blot lidt generel galde og livslede. snart.

name that smell part 2

kan i huske det der med lugten? jeg var måske lige hurtig nok til at konkludere at det i hvert fald ikke stammede fra noget herinde fra. og jeg syntes ellers den var lidt væk. men måske var jeg bare blevet immun. kilden er i hvert fald fundet.

okay. det hele startede med at hamdersatandyret ringede og varslede pludseligt besøg. på det tidspunkt var jeg gået i seng med min fjernbetjening og dåsen med schweizerdrops, og lignede alt andet end lækker kommende kæreste. så jeg gik selvfølgelig i panik. og kastede mig op fra sengen smed dynen til side, og tabte fjernbetjening om bag sengen.

fjernbetjening går selvfølgelig i tusind stykker og taber batterierne og før jeg ved af det ringer det på døren. mens jeg ligger, stadig i gammel tshirt og vaskedagstrusser, og roder desperat bag seng. jeg finder ikke mine batterier, og jeg får ikke slukket for pinligt tvdrama før han står der. tilgengæld når jeg lige at få fingrene i etellerandet blødt-på-den-suspekte-måde.

tilsyneladende havde det engang været en madpakke. en gang for meget længe siden. nu var det en frysepose med ubestemmeligt brungrumset indhold der var så usandsynligt ulækkert at bare tanken giver mig gagreflekser.

der er bare nogle ting man ikke har lyst til at spritnye kærester skal få indblik i. at man ser tvdramaer er vel egentlig slemt nok. at en totaltskadet fjernbetjening kan få en til at gå i panik er helt klart værre. men at man ovenikøbet kan trylle årgangsmadpakker frem må sgu tage prisen.

så jeg gjorde altså det eneste fornuftige. jeg smed den diskret ind bag sengen igen og kastede mig sådan lidt henkastet lækkert i sengen. tror ikke han opdagede det. at jeg i virkeligheden er virkelig ulækker. virkelig ulækker og virkelig meget i gang med at revurdere rengøringsindsats.

endnu et vægtigt argument mod kollektiv trafik

jeg kan godt lide at få øjenkontakt med almindelige mennesker i bussen. sæt-dig-bare-her-øjenkontakt, der minimerer risikoen for at man i stedet skal dele sæde med standardfreak eller gammel mand der lige har tisset i bukserne eller -oh the horror!- et forkølet børnehavebarn.

det plejer at være en ganske succesfuld taktik, og idag resulterede det altså i at helt normal mappeoglæderjakkefyr placerede sig ved siden af mig. lugtede ok, læste lidt i urban, og var endda sød nok til osse at sprede den halvt ud over mig så jeg ku lure lidt med. sad godtnok lidt tæt, men ellers ingen problemer.

jeg nåede sgu lige at tro at jeg havde skudt sidemands-papegøjen. altså indtil han, godt kamufleret af opslået urban, begynder at massere mit lår. først troede jeg det var en fejl, altså. måske troede han det var hans eget. og man vil jeg nødigt være hysterisk og skyde folk skumle hensigter i skoene bare fordi man skal sidde lidt tæt. vi har vel alle været både ophavsmænd til og ofre for lidt ufrivillig myldretidsgramseri.

ja og så var det altså at han begyndte at bevæge sin hånd opad. og jeg vågnede fra min koma og fik fnyst højlydt og klemt mig sådan ret tæt op ad vindue. måske troede han at jeg var klar på lidt action. måske må man bare ikke smile til fremmede mænd i a-busser. i hvert fald steg han af ved næste stop.

ligner jeg en der er frisk på lidt tilfældig promiskuøsitet i overfyldte transportmidler? altså. jeg udsender tydeligvis helt forkerte signaler. og jeg har et gennem-æltet lår og en noget besudlet selvfølelse to prove it.

den slags sker bare altid for mig. jeg har bigtime dårlig buskarma. og nu skal jeg simpelthen have fikset den cykel.

overbebyrdelse

der er sket noget forfærdeligt. jeg har fået travlt- sådan rigtigt ægte travlt. måske endda for første gang i mit liv. det er lige gået op for mig i dag, efter voldsomt besvær med at få kalender til at gå bare nogenlunde op. det ser ud til at jeg har min næste fridag engang i januar. og det huer mig bestemt ikke. får faktisk nærmest ikke tid til at gå i skole.

opgaverne trækker tænder ud, og selvom vi væbner os med tysk chokolade og gemmer fjernbetjeningen, går det bare så langsomt. det er virkelig demoraliserende at bruge en hel lang dag på at skrive 3 sider. principielt er gruppeeksamener jo både hyggelige og svært politisk korrekte, men derfor er de altså stadig en bitch, sådan en dag som i dag, eller. de næste 2 måneder.

jeg har sovet 4 timer i nat. jeg tog afsted hjemmefra kl 8.30 i morges og jeg er lige trådt ind af døren. forstår ikke rigtigt hvordan jeg stadig er vågen, og endnu mindre hvorfor jeg ikke bare er gået i seng. åh. ynk. verden er ond og uretfærdig.

ps. har jeg fortalt at jeg har mødt én? han er sjov og klog og virkelig sød, og det allermest fantastiske er at han tilsyneladende synes det samme om mig. hurra.

vintervejr og vrangforestillinger

kombinationen af meget pludseligt og uvelkomment vejrskift og punkteret cykel har resulteret i, at jeg har spenderet mere end rimelig tid i de københavnske offentlige transportmidler de sidste par dage. det er forfærdeligt.

de overfyldte busser der kører forbi én med et hånligt grin, de hæslige og ildelugtende tosser der puster én i nakken og glemmer alt om intimsfære og almindelig høflighed, og den generelt aggresivt forfærdelige oplevelse det er, at dele transportmiddel med alt for mange andre stressede morgenmennesker. jeg skal helt klart have min cykel fikset. og jeg har på en eller anden måde fået fortrængt det siden sidste vinter. sidste vinter var det sguda nemt og hurtigt og dejlig varmt at sidde i 6a'eren på vej ud i verden.

jeg har en fantastisk evne til at ændre minder efter forgodtbefindende. det er den slags vrangforestillinger der gør at min barndoms juleaftener altid var fyldt med sne og evig happiness, og den slags vrangforestillinger der gør at jeg i går var uhyggeligt tæt på koldbrand i begge ben fordi jeg helt klart gik i kjole hele sidste vinter.

der må på en eller anden måde være sket noget siden. og jeg er i den grad desillusioneret. desillusioneret og stadig rimeligt bundfrossen. og så vil jeg gerne snart have sommeren tilbage.