jeg er taget ud til mette for at yde lidt moralsk opbakning. 15eren er min yndlingsbus og jeg hygger mig altid fint med min ipod på turen til outlawryparken. nå. da jeg skulle af gik jeg ned og stillede mig bag i bussen. havde styr på situationen. havde endda husket at trykke stop i god tid. men igen er universet imod mig. bus stopper. bus holder stille. og før jeg når at opfatte nogetsomhelst sætter bus igang igen. jeg får et panikanfald og skriger ned gennem bussen til buschaufføren at han skal lukke mig ud. han kan, eller vil, ikke høre mig og jeg løber på aller mest melodramatisk vis op gennem bussen. stop! stop for guds skyld! du glemte at sætte mig af! buschauffør ser lettere skræmt og meget forvirret ud. det har lykkedes mig at få hele bussens opmærksomhed. på trods af at klokken er 22.30 er den, naturligvis, for en gangs skyld ret fyldt. først da vågner jeg fra min momentane psykose og kigger ud af forruden. opdager til min store skræk at vi IKKE stoppede ved stoppestedet. vi stoppede for rødt i krydset umiddelbart før. rigtig skide flot ida. folk kigger på mig som om jeg er en af bustosserne og alle ser lettede ud da jeg forsvinder ud af bussen. ohwell. hvad gør man ikke for lidt opmærksomhed.

hvorfor skal jeg altid være så usandsynligt kikset?