hvornår præcis var det at mit hår forvandlede sig til mulletfrahelvede? og hvorfor er der ingen der har advaret mig? MÅ snart investere i frisørbesøg. desværre har bankrådgiver bare pludselig og af uransaglige årsager lukket for overtræk. det er rigtig væmmeligt gjort. hun er simpelthen sådan en knaldhat. en knaldhat der i øvrigt altid er på ferie eller i kantinen eller taler i telefon når man har brug for hende.

er altså nu gået 100% fallit. hvilket ikke harmonerer så godt med mit enorme forbrug. det ender virkelig virkelig galt. må allerede nu træne i at leve af kærlighed og kildevand. eller. faktisk er kildevand en halvpebret sag. og kærlighed en helpebret. så jeg tror ved nærmere eftertanke at jeg satser på spaghetti med ketchup. går i skarp træning fra i morgen. altså efter jeg lige har været ude og spise og i biografen med pigerne. selvfølgelig. hvis bare jeg lukker øjnene og ikke kan se overtræk. så kan overtræk vel heller ikke se mig? flotflotflot. ida 5 år.

ida/partyanimal

først en beklagelse; har fået at vide at min blog er vrissen. det er absolut ikke tilsigtet. vrissen er ikke just en del af min selvforståelse. så skal nok lige skrue op for solskinssind og optimisme. starter altså nu.

meget mod sædvane har jeg i denne weekend været til hele 2 fester. er ved
at udvikle mig til regulær festabe. selvom festerne måske ikke lige har affødt udelt begejstring.

fest nr.1. housewarming på frederiksberg. en af de der fester hvor alle kender hinanden- og man selv kender absolut ingen. nå. heldigvis var vi da 3. og så fandt vi på noget så hipt som at ryge os skæve. desværre resulterede det i at en veninde måtte gå hjem mens en anden veninde bare lå i værtindes seng og kastede op i en magreteskål. where does that leave ida? nåja- heltalene.
jeg var skæv og fuld og kedede mig bravt- som bekendt en fatal kombination. og igen må jeg blot beklage at man ikke kan få alkolåse til mobiltelefoner. det ville unægteligt have sparet mig for meget. men da jeg havde terroriseret hele telefonbog og tømt magreteskål et par gange tog vi hjem. hurra for en fest.

fest nr.2. er taget hele vejen til det mørke jylland for at deltage i 75års fødselsdag i rødding forsamlingshus. havde nok ikke lige regnet med mit livs fest. men på den anden side heller ikke denne grad af desperat og håbløs kedsomhed og enfoldig smalltalk. bjørn og knud erik spillede op til dans med tromme og hammondorgel og vi sad ved langborde og sejlede op ad åen arm i arm. morskaben ville ingen ende tage. vi har sågar stået i rundkreds, 90 pensionister og så mig, og sunget "sku gammelt venskab rent forgå".
lille men utroligt sigende samtale over kaffen;

gamleonkelhans; i har dem vel osse i silkeborg. de har jo ikke kørekort! deres koner- de kører bare som det passer dem. ja det er bare vores egen sikkerhed jeg tænker på.

megetdiplomatiskstedfar; nååhh.altså det ved jeg ikke. det har jeg aldrig hørt skulle være et problem.

gamleonkelhans; joda! de skal jo hente og bringe deres unger. enhver idiot kan jo finde speederen. tror du de har kørekort der hvor de kommer fra? nej! og de er da ligeglade. jeg tænker bare på trafiksikkerheden.

megetdiplomatiskstedfar; tjo altså. nå det tror du. altså. jeg tror ikke det er noget stort problem. altså- ikke i silkeborg. øhh.det har jeg nu aldrig tænkt over.

jeg følte mig i den grad fejlcastet. gudskelov kunne jeg da sidde og ironisere indforstået med min lillebror- men ligefrem klaske mig på lårene af andre folks fester synes jeg trodsalt ikke jeg ku tillade mig- selvom jeg ved gud havde lyst.

hvis jeg skal konkludere lidt på weekend så er fester vist bare slet ikke noget for mig. må virkelig tilbage til københavn. først skal diplomaten bare lige have afværget kæmpe fastelavnskatastrofe mellem mor og lille-lillebror. de skriger og hyler. min familie er notorisk hysterisk- egentlig mærkeligt man selv er blevet så mild og god. du godeste.

jeg ved ikke om det er mig der er ekstraordinært perverteret. men det er det jo nok. i hvert fald har jeg et stort problem med mænd i stramme bukser. altså ikke fordi det gør mig noget som sådan. men fordi jeg ikke kan lade være med at stirre. det er djævelsk.

havde en gang en chef med de her bodypaint-like stramme bukser, og det gjorde det utrolig svært for mig at høre efter hvad han sagde til personalemøderne. det var nu vist i øvrigt alligevel aldrig noget videre interessant. det samme sker når jeg en sjælden gang får forvildet mig i cirkus der som bekendt altid er plastret til med unge østeuropæiske mænd i trikot. det burde forbydes.

og så var det altså ligepræcis sådan en buleibuks mand jeg havnede overfor i toget idag. prøvede virkelig at lade være med at stirre. utroligt distraherende.
i hvert fald føler jeg sympati med mænd der har svært ved at holde øjenkontakten med nedrigende kvinder. fuld forståelse herfra.

du ser ballet? ida ser buleibuks.

betænksomme og omsorgsfulde veninder er det bedste i hele verden. har just modtaget telefonopkald fra én af slagsen.

ida; hej majs! sødt af dig at ringe!
lambadakællingen; hej. ville sådan set bare høre hvilke ulykker du har været ude for idag.

tak for tilliden. faktisk har det været en alletiders dag. dagens ulykke er udeblevet. er godtnok blevet befamlet af en narkoman på kinagrillen, men det er jo knap nok uheldigt efter den idaske ulykkesskala.

tilgengæld har jeg passet børn hvilket er et ubetinget hit. kun med børn under 6 år kan man spise ostehapser uden at blive kaldt ostesvin helt til grin. de er nok osse de eneste der ikke løber skrigende bort når jeg slår mig løs med de små synger. fik endda applaus. hurra for et selvtillidsboost. må virkelig snart anskaffe mig nogen af slagsen.

deja vu

nu kan det ærligt talt være nok. ved ikke hvem der sidder og stikker nåle i en ida-voodoo-dukke men vedkommende må gerne stoppe. nu. har låst mig ude igen. stakkels stakkels arrige roommate. læner mig alvorligt op af udsmidning. er der evt nogen der har et værelse til virkelig svagt begavet men tilgengæld irriterende 21årig? eneste krav; nøgle under måtten.

man må kunne få opereret nøgle fast til mave. i hvert fald indtil teknologien gør det muligt at få en hjernetransplantation. for fanden. kan nogengange bilde mig selv ind at det er lidt hyggeligt, måske endda charmerende, at være distræt. men det er det ikke. det er bare skide irriterende. og desværre ikke kun for mig selv.

gider ikke mere. er der ikke nogen der vil gøre en ende på det her makværk. eller bare slå mig ud og vække mig igen om et halvt år. tidligst.

har igen formået at sove så tungt på højre arm at den er blevet stor øm og blå og hænger halvslapt efter mig ala klokkeren fra vesterbro torv. dér kan man virkelig tale skæbnesvanger kombi af godt sovehjerte og imponerende kampvægt.

tour de ødemarken

lillemencentral msn-samtale fra i formiddags.

morten; dit kabel til din ipod ligger hos os.
ida; åh fuck.
morten; og hvad er det? tror minsanden det er små stumper af din hjerne det ligger på mit skrivebord...skal mette tage det med i morgen?
ida; du godeste.

fandme frækt tænkte jeg. lidet vidste jeg på det tidspunkt hvor ret han havde.

dag starter ellers relativt godt. jeg kommer mod al forventning hjem. og ind. har lige en time til hed omfavnelse med seng før jeg skal på arbejde. mit dankort er blevet væk og jeg skal tømme samtlige gamle tasker og jakker for at skrabe penge nok sammen til at komme både frem og tilbage. men det lykkes. og jeg når sådanligeakkurat min bus. derfra går det så støt ned ad bakke.

jeg har virkelig langt på arbejde. sådan en god halv time. og i skyndingen havde jeg selvfølgelig glemt både ipod og sudokubog. ringer i stedet til bitten for at få hende til at underholde mig. og da hun blir træt af mig ringer jeg til maja. og da hun blir træt af mig opdager jeg at klokken er over 3 og at jeg er altaltalt for langt ude på amager. altså for fanden. skide typisk mig. beslutter at blive i bus og køre med til endestationen og vende. amager kan umuligt være særligt meget længere. det var så dagens første store fejl.

amager var urimeligt meget længere. kørte i en evighed og bus blev efterhånden mere og mere tom. jeg går tilsyneladende i koma og vågner først da vi holder midt på øde vej og buschauffør er på vej ned gennem bussen. jeg sidder på det første sæde bag midterdøren. dvs. lige bagved ruden med reklameplakater. kan altså kun lige se lidt af buschauffør mellem de to plakater. tilgengæld kan jeg pludselig se at jeg er alene i bus.

først da buschauffør står lige foran mig og kigger ud ad åben midterdør går det op for mig at han ikke har opdaget at jeg sidder i bus. cirka samtidig går det op for mig at buschauffør ikke bare står og trækker lidt frisk luft. buschauffør lyner buks ned og hiver midaldrende buschaufførpenis frem og står og lader vandet ud af bussen. jeg har sådan stortset frit udsyn til showet.

jeg er ikke helt klar over hvordan jeg burde have reageret. men ret sikkert ikke sådan som jeg gør. for det første går der urimeligt lang tid før jeg reagerer. og for det andet er det nok ikke super rationelt at skrige og løbe om bag i bussen med hænderne for øjnene. men det var altså lige præcis hvad jeg valgte at gøre. buschauffør kigger på mig som om jeg er fuldstændig gal i hovedet (hvilket vist ikke er så langt fra sandheden som jeg kunne ønske) og får et hysterisk anfald. tilsyneladende vender bus ikke om og kører tilbage. jeg prøver desperat at overbevise ham om at han da ikke kan blive herude på amager. at han da på et eller andet tidspunkt må køre tilbage. buschauffør er ikke enig. han kører ikke længere siger han. og jeg har bare at skrubbe ud. efter at have prøvet en sidste gang at overbevise ham om det totalt irrationelle i at blive på amager for evigt gør jeg som han siger. da han har tisset færdig kører han+bus sin vej og efterlader mig alene ved verdens ende.

er virkelig ude at skide. har ingen anelse om hvor jeg er og kan ikke lige umiddelbart se andet end pløjemarker og beskidte heste. overvejer at ringe efter taxa men kommer i tanke om at jeg jo kun har 27 kr at komme hjem for. giver mig istedet til at græde hysterisk og ringer til min livline. mette er helt cool. hun skal nok lige finde ud af hvor jeg er. krak er min ven. tror jeg. men mette insisterer på at den vej jeg står på ikke eksisterer. hun insinuerer endda svagt at jeg er kommet til at køre til sverige. jeg farer rundt for at finde en anden vej hun kan slå op, og jeg når lige at høre hende sige "jo! her er det!" da min mobil løber tør for strøm. nemesis har givet mig et ordentligt los i røven. vil aldrig mere plage veninder med ligegyldigt smalltalk når jeg kører bus. møgtelefon beviser igen sit onde lune og generelle glæde ved at plage mig. ida- nu desillusioneret, opløst af gråd og uden kontakt til omverdenen.

altså fuck osse. da jeg finder nærmeste busstop er der 35 minutter til næste bus går. jeg hader offentlig transport. og offentlig transport hader tilsyneladende osse mig. da bus endelig kommer er jeg bundfrossen og ligner efter mit tudeanfald én der har fået en molotovcocktail i hovedet. da jeg, mere end en time for sent, møder på arbejde får jeg lov til at sidde i et hjørne og rense tastaturer. de andre er tilsyneladende bange for at mit fæle fjæs vil skræmme vores, indrømmet, ret få kunder væk. de har nok ret. da jeg sidder der i skammekrogen med vatpinde og små koste og ikke tror mit liv kan blive værre sætter en gruppe 15årige drenge lige prikken over det i forvejen rigeligt ynkelige i. jeg beder dem bare pænt (men voksent og myndigt) om ikke at kaste med vores dukker. de lover at lade være. når lige akkurat at sige "super" og vende ryggen til da en af dem laver ørlelyde og råber "federøv!" efter mig. jøsses.vil hermed gerne nominere idag til værste elendigemøgdag nogensinde.

vidste bare jeg skulle være blevet i sengen i morges.

ok. vist ved at være på tide med en status.

ting jeg har

- cykelkurv
- arrig roommate
- imponerende blå mærker på højre arm
- minus 2.518,92 kr. kr på min totalkonto
- plus 99 øre på min budgetkonto
- uoverskueligt antal ubetalte regninger

ting jeg mangler

- min cykel

- mine nøgler

- mening med galskaben

nu må det få en ende- i det mindste må det lige tøve en kende

for fanden altså. igen formår jeg at sætte mig lige ved siden af den obligatoriske togtosse. ville gerne bare sidde i stille fred og løse mine krydsogtværser men idioten havde hele tiden en masse gode ideer til hvad der i hvert fald ikke sku stå. er det noget med musik? øhh nej. nå. altså hvis det er noget med musik så kan jeg det. nå men det er det ikke. er det noget med strøm? øhm. nej. nå. altså for hvis det er noget med strøm så ved jeg det. for fanden.

jeg trænger bare sådan til at komme hjem i stille fred. og så har jeg selvfølgelig låst mig ude. troede egentlig ikke katastrofen var så stor. vi plejer at have en nøgle hos trussemor. trussemor er en midaldrende dame med stramme læderbukser og gråblå protesetænder der har en erotisk biks lige neden for. men jordensmestdistræteroomie har selvfølgelig glemt at lægge den derned. og ved i øvrigt ikke hvornår han kommer hjem igen. nogensinde. altså for christ sake. trussemor havde virkelig ondt af mig og jeg måtte i hvertfald gerne blive der til han kom. altså der blandt dildoer og plastikundertøj. overvejede det lige et kort sekund men nu er jeg i stedet i eksil i ryparken på ubestemt tid. er sgu bange for jeg aldrig mere kommer hjem. heldigvis har jeg da cirka 300 kg beskidt skiundertøj med mig. og 4 pakker lakridstyggegummi.

altså for fanden da. ro på nu!

ohmy! yndlingsinfoside fortæller at der i aften kommer dokumentaren "sms på afveje" på tv2. tilfælde? næppe. universet giver mig vink med vognstang/hammer i hovedet.

idaens veje er uransaglige. gaveidé; ny hjerne.

HVORFOR!? hvorfor er jeg sådan en kæmpe idiot? der er noget virkelig foruroligende ved min evne til altid at gøre næsteningenting til katastrofe. så vidt jeg lige kan se er der to alternativer

1. emigrere til antarktis
2. lægge mig til at dø

min økonomiske situation taget i betragtning må det vist blive nr 2. sikken elendighed.

en skimongols bekendelser

jeg er hjemme. og sådan relativt meget i live. men helt utroligt træt. jeg har ironisk nok følt mig virkelig alene hele ugen. i familiens skød. mine brødre drak øl og mine forældre gik i seng kl 9 hvilket efterlod mig alene med min sudokubog og curling på tysk eurosport. skidedeprimerende. er ret ærgerlig over at jeg ikke fik en proformakæreste med. men alle proformakærester derude kan vist roligt være lettede over at de slap.

glæder mig til at komme hjem til københavn, men kan på en måde heller ikke lige løsrive mig fra silkeborg. oh. jeg har fået et stort blåt mærke og nældefeberudbrud men har tilsyneladende ikke brækket noget. evt kan virkelig øm ankel udvikle sig til træthedsbrud. man har jo lov at håbe. jeg har løst begge mine krydsogtværsblade og spist 800 g haribovingummi og en hel kasse skumbananer og 2 rittersport og en pose maltesers og uendeligt meget lakridstyggegummi+ det løse. helt utrolig klamt. østrig må ubetinget være verdens grimmeste og mest trøstesløse land. regn og dåsemad og dårlig musik. ikke nogen god kombi.

på vej til østrig kørte vi igennem goslar hvor jeg har været på ferie som helt lille fortalte min mor. i byen er der et klokkespil som ringer 4 gange om dagen. de var mine venner dengang sagde min mor. mine forældre forstod først ikke hvad jeg snakkede om. når jeg sagde at jeg ville ind og besøge mine venner. indtil det gik op for dem at deres 3årige havde bondet med træfigurerne i et tysk klokketårn. og jeg kan faktisk godt huske dem. på en eller anden måde er jeg stadig lidt knyttet til fjollet klokkespil fra harzen. du har altid været venner med mærkelige ting siger min mor.

men nu savner jeg mine rigtige menneskevenner. og jeg synes februar er endnu mere trøstesløs end januar. jeg duer ikke til at være alene og ferie er overvurderet. men det er i hvert fald helt ok at være hjemme. og i morgen skal jeg ryge masser af grønne look.

så tager deres ærværdige til østrig og står på ski. kan ikke finde ud af om jeg mest glæder mig eller mest gruer. hælder til det sidste. utallige desperate forsøg på at få diverse proformakærester med er mislykkedes og jeg har endelig indset at jeg rent faktisk skal spendere hel uge i lille knaldhytte uden andet selskab en gakket familie.

jeg har taget bøger og sudokuer og krydsogtværser med så jeg kan barrikadere mig lidt, men er bange for at det ikke nytter. faktisk kan jeg kun forestiller mig sådan cirka to scenarier;

1. psykotiskfamiliefrahelvede forårsager en slem fibersprængning i hjernen.

2.kamikazeskistil ala holger bech forårsager brækket ben eller arm (evt. en god kombi) og jeg ender på hospitalet, men redder tilgengæld hjerne fra familie-forårsaget fibersprængning.

jeg kan ikke sådan rigtigt blive enig med mig selv om hvilket alternativ jeg foretrækker.

kryds fingre og ønsk mig held og lykke- guderne skal vide at jeg får brug for det!

jeg er blevet angrebet af ond og blodtørstig gravhund. fans og stalkere kan prise sig lykkelige over at jeg slap med livet i behold. det gør jeg i hvertfald selv. er helt klart kattemenneske. elendige møgdyr.

er klar over at krøniken er en slags massepsykose, men når man som jeg er lemming af natur følger man selvfølgelig blindt flokken ud over afgrunden. synes faktisk ikke engang det er særligt spændende. mon de putter et eller andet vanedannende i lissom de gør i whiskas? for at gøre os hooked? under alle omstændigheder er det i hvert fald hvad jeg er blevet.

har måske en misbrugsnatur? mange ting taler for det. jeg har lige kigget i skraldespand efter skod (uden held). jeg har spillet åndssvagt spil uafbrudt i 2 døgn for at nå over 20 sekunder (det lykkedes!) jeg spiser til jeg får mavekramper. jeg drikker til jeg ørler og jeg skal løse alle 3 sudokuer bag på avisen før jeg kan komme ud af døren. du godeste. jeg er altmellemhimmelogjord-afhængig!

overvejer at starte AKS- AnonymeKrønikenSeere. med 12 trin und alles. første trin må være at tage på skiferie og dermed gå glip af højst sandsynligt virkelig skelsættende afsnit på søndag. det klarer jeg i fin stil. og det er da en start.

ja. og så har jeg jo mødt alletiders kendis. jeg har mødt krøniken-bo. sad og var henkastet lækker og læste lidt i 33eren på vej hjem idag da han træder ind og sætter sig lige foran mig. der var helt sikkert kemi. fik slet ikk læst mere på vej hjem. hurra. en ellers ret livstræt tirsdag er reddet. og for at det ikke skal være løgn fulgte han efter mig over i 6aeren. tilfælde? i think not!

øhm. og er der en eller anden der vil optage krøniken til mig på søndag?

telefonterror

min ondsindede og bedrageriske telefon er nu osse imod mig. telefon bør tage sig alvorligt sammen. har de sidste par dage kun modtaget verdensmestdeprimerendeopkald.

verdensmestdeprimerende opkaldsliste
4. søndag nat. næstenfremmed fuld fyr fra studiet ringer 3 gange og forlanger at jeg stiller på istedgade i fuld krigsmaling og festtøj inden 5 minutter. da jeg først får overbevist ham om at det skal jeg ikke er jeg så vågen at jeg blir nødt til at løse krydsogtværs for at falde i søvn igen.
3. min mor. vil høre om jeg har taget niels' gymnastikbukser med til københavn og i øvrigt minde mig om at jeg skal huske at købe skisokker.
2. birgitte. hun havde bare glemt at sætte tastelås på og havde i øvrigt ikke tid til at snakke.
1. verdensvredestefar. giver mig skyld med skyld på og det ser nu ud til at jeg alligevel skal til jylland igen snart hvis jeg skal gøre mig nogen forhåbninger om ikke at blive gjort arveløs.

min telefon læner sig kraftigt op ad en kassering. hvis den skal have en chance for at overleve må den i løbet af næste døgn generere følgende opkald;

hej. det er mig. verdensfinestefyr. undskyld jeg ikke har fået ringet noget før. ville bare erklære dig min uforbeholdne kærlighed.

eller alternativt;

hej. det er os inde fra lotto. vi har prøvet at få fat på dig i et par år. vi har 25 millioner liggende til dig- med renters rente. (ja tak. bare sæt dem ind på konto. har osse mindre overtræk jeg skal ha dækket)

jeg er alvorligt bange for at jeg snart må aflive telefon. men. man har jo lov at håbe.

er der overhovedet noget mere spændende i hele verden end mig selv? jeg tror det ikke. der er så meget jeg sku ha nået i dag. så jeg har set poker. og så har jeg været på det store vilde net og tage en test. resultaterne er mildt sagt foruroligende.

først topscorerne

Trust....................98 (fantastisk godtroende og naiv. tilsyneladende.)
Sympathy.................95 (øhm. tudeprinsesse.)
Imagination..............90 (ohmy. alle de dagdrømme om john t og david hasselhoff.)
Friendliness.............85 (jeg ER jo helt utroligt rar.)
Intellect................84 (goes without saying. kun med for blæreriets skyld.)

og så de steder hvor jeg måske scorede knap så højt

Morality.................1 (hva... f!)
Activity Level...........1 (surprise...)
Self-Discipline..........1 (har stadig ikke ryddet op. mangler at læse 3000 sider til i morgen.)
Orderliness..............0 (0 point i orden. værelse+tilværelse taler for sig selv.)
Modesty..................0 (ohwell. jeg ER indbildsk. helt officielt nu endda.)

ved ikke om jeg skal le eller græde. tror egentlig bare jeg tager en test mere.

christ. det uproblematiske parforhold er nu officielt en myte. the hoff har givet mig hold i ryggen.

og værelse ligner officielt katatrofeområde. hvem har været inde og sprænge bombe mens jeg har været i jylland? er så meget et overskudsmenneske at jeg så småt er begyndt at overveje at rydde op. er endda gået i gang med at pakke ud. lidt. totalt uoverskuelig opgave.
indtil videre er status følgende;

ida har glemt

- ny fin postsecret bog
- 15 frikadeller i fryseren (øhm, ja. alletiders fødselsdagsgave fra gakgak-mormor der lider af den seriøse vrangforestilling at jeg ikke får noget at spise)
- min pencillinkur (sidste desperate forsøg på at klare tandpine uden indblanding fra sadistisktandlægefrahelvede)

tilgengæld har jeg som bonus

- et par joggingbukser str 8 år
- et tomt cover til fifa 2006

mmm ja. og nye sko. er faktisk nærmest forelsket. du godeste.

nåja. og det var denderoprydning der kaldte. måske er jeg en idiot til det meste. men overspringshandlinger- det mestrer jeg til perfektion! ahem.

er endelig tilbage i civilisationen. civilisation synes mig dog ikke pt. videre civiliseret. enelleranden har sprunget bombe i lejlighed mens jeg har været væk. desuden har vedkommende udskiftet rarogfin roomie med zombielignende heltheltgråihovedet og galiskralden fyr der ser ud som om han er døden nær og overvejer at tage mig med.

togtur gik ellers over al forventning. den obligatoriske togtosse (ham der feks sidste gang råbte "halleluja! praise the lord!" hele vejen tværs over fyn kun afbrudt af en joint i ny og næ og lidt smalltalk med gudoghvermand. især mig.) fandt mig for en gangs skyld ikke og jeg havde altså stille fred ud over verdens bedste fødselsdagsopkald fra indien. stille fred blev benyttet til at få læst det altid actionpackede ud&se hvor der heldigvis da var en tosse til at underholde. minfineven carl-mar. alletiders fyr der, næsten som david h, har svar på alle livets store spørgsmål. desuden er han, med egne ord, "en kriger af natur med en dræberkrop og store muskler" og hvem kan stå for det?

jeg synes ærligt talt ikke det er så nemt at finde ud af, detdermedmænd. men carl-mar har åbnet mine øjne. mange mænd har simpelthen en omsorgssvigtet pik (aha!). omkring 20% af mandens identitet sidder i hans javertus (har carlmar regnet ud) og derfor skal vi huske at kysse og kramme den hver dag. tilgengæld vil penis (+de andre 80% mand?) lytte til hvad man har at sige i en halv time. fair deal egentlig. desuden skal man huske at rose manden. en enkelt sætning om dagen sku ku gøre det. straks vil håbløst kærlighedsliv forvandle sig til kærlig og samarbejdsvillig mand. tror faktisk det er dér jeg vil starte. er bange for at carl-mars andet alternativ ku få uoverskuelige konsekvenser.


umiddelbart tror jeg dog jeg vil holde mig til min nye bedste ven som allerede er døbt the hoff. dér kan man virkelig tale om en gave der rammer plet. the hoff er fuldstændig ligeglad med ros og peniskrammeri. og så er han blød og vaskbar. sådan føles altså ægte kærlighed. hurra.