2.26.2006

ida/partyanimal

først en beklagelse; har fået at vide at min blog er vrissen. det er absolut ikke tilsigtet. vrissen er ikke just en del af min selvforståelse. så skal nok lige skrue op for solskinssind og optimisme. starter altså nu.

meget mod sædvane har jeg i denne weekend været til hele 2 fester. er ved
at udvikle mig til regulær festabe. selvom festerne måske ikke lige har affødt udelt begejstring.

fest nr.1. housewarming på frederiksberg. en af de der fester hvor alle kender hinanden- og man selv kender absolut ingen. nå. heldigvis var vi da 3. og så fandt vi på noget så hipt som at ryge os skæve. desværre resulterede det i at en veninde måtte gå hjem mens en anden veninde bare lå i værtindes seng og kastede op i en magreteskål. where does that leave ida? nåja- heltalene.

jeg var skæv og fuld og kedede mig bravt- som bekendt en fatal kombination. og igen må jeg blot beklage at man ikke kan få alkolåse til mobiltelefoner. det ville unægteligt have sparet mig for meget. men da jeg havde terroriseret hele telefonbog og tømt magreteskål et par gange tog vi hjem. hurra for en fest.

fest nr.2. er taget hele vejen til det mørke jylland for at deltage i 75års fødselsdag i rødding forsamlingshus. havde nok ikke lige regnet med mit livs fest. men på den anden side heller ikke denne grad af desperat og håbløs kedsomhed og enfoldig smalltalk. bjørn og knud erik spillede op til dans med tromme og hammondorgel og vi sad ved langborde og sejlede op ad åen arm i arm. morskaben ville ingen ende tage. vi har sågar stået i rundkreds, 90 pensionister og så mig, og sunget "sku gammelt venskab rent forgå".
lille men utroligt sigende samtale over kaffen;

gamleonkelhans; i har dem vel osse i silkeborg. de har jo ikke kørekort! deres koner- de kører bare som det passer dem. ja det er bare vores egen sikkerhed jeg tænker på.

megetdiplomatiskstedfar; nååhh.altså det ved jeg ikke. det har jeg aldrig hørt skulle være et problem.

gamleonkelhans; joda! de skal jo hente og bringe deres unger. enhver idiot kan jo finde speederen. tror du de har kørekort der hvor de kommer fra? nej! og de er da ligeglade. jeg tænker bare på trafiksikkerheden.

megetdiplomatiskstedfar; tjo altså. nå det tror du. altså. jeg tror ikke det er noget stort problem. altså- ikke i silkeborg. øhh.det har jeg nu aldrig tænkt over.

jeg følte mig i den grad fejlcastet. gudskelov kunne jeg da sidde og ironisere indforstået med min lillebror- men ligefrem klaske mig på lårene af andre folks fester synes jeg trodsalt ikke jeg ku tillade mig- selvom jeg ved gud havde lyst.

hvis jeg skal konkludere lidt på weekend så er fester vist bare slet ikke noget for mig. må virkelig tilbage til københavn. først skal diplomaten bare lige have afværget kæmpe fastelavnskatastrofe mellem mor og lille-lillebror. de skriger og hyler. min familie er notorisk hysterisk- egentlig mærkeligt man selv er blevet så mild og god. du godeste.

No comments: