nu må det få en ende- i det mindste må det lige tøve en kende

for fanden altså. igen formår jeg at sætte mig lige ved siden af den obligatoriske togtosse. ville gerne bare sidde i stille fred og løse mine krydsogtværser men idioten havde hele tiden en masse gode ideer til hvad der i hvert fald ikke sku stå. er det noget med musik? øhh nej. nå. altså hvis det er noget med musik så kan jeg det. nå men det er det ikke. er det noget med strøm? øhm. nej. nå. altså for hvis det er noget med strøm så ved jeg det. for fanden.

jeg trænger bare sådan til at komme hjem i stille fred. og så har jeg selvfølgelig låst mig ude. troede egentlig ikke katastrofen var så stor. vi plejer at have en nøgle hos trussemor. trussemor er en midaldrende dame med stramme læderbukser og gråblå protesetænder der har en erotisk biks lige neden for. men jordensmestdistræteroomie har selvfølgelig glemt at lægge den derned. og ved i øvrigt ikke hvornår han kommer hjem igen. nogensinde. altså for christ sake. trussemor havde virkelig ondt af mig og jeg måtte i hvertfald gerne blive der til han kom. altså der blandt dildoer og plastikundertøj. overvejede det lige et kort sekund men nu er jeg i stedet i eksil i ryparken på ubestemt tid. er sgu bange for jeg aldrig mere kommer hjem. heldigvis har jeg da cirka 300 kg beskidt skiundertøj med mig. og 4 pakker lakridstyggegummi.

altså for fanden da. ro på nu!