så tager deres ærværdige til østrig og står på ski. kan ikke finde ud af om jeg mest glæder mig eller mest gruer. hælder til det sidste. utallige desperate forsøg på at få diverse proformakærester med er mislykkedes og jeg har endelig indset at jeg rent faktisk skal spendere hel uge i lille knaldhytte uden andet selskab en gakket familie.

jeg har taget bøger og sudokuer og krydsogtværser med så jeg kan barrikadere mig lidt, men er bange for at det ikke nytter. faktisk kan jeg kun forestiller mig sådan cirka to scenarier;

1. psykotiskfamiliefrahelvede forårsager en slem fibersprængning i hjernen.

2.kamikazeskistil ala holger bech forårsager brækket ben eller arm (evt. en god kombi) og jeg ender på hospitalet, men redder tilgengæld hjerne fra familie-forårsaget fibersprængning.

jeg kan ikke sådan rigtigt blive enig med mig selv om hvilket alternativ jeg foretrækker.

kryds fingre og ønsk mig held og lykke- guderne skal vide at jeg får brug for det!