tour de ødemarken

lillemencentral msn-samtale fra i formiddags.

morten; dit kabel til din ipod ligger hos os.
ida; åh fuck.
morten; og hvad er det? tror minsanden det er små stumper af din hjerne det ligger på mit skrivebord...skal mette tage det med i morgen?
ida; du godeste.

fandme frækt tænkte jeg. lidet vidste jeg på det tidspunkt hvor ret han havde.

dag starter ellers relativt godt. jeg kommer mod al forventning hjem. og ind. har lige en time til hed omfavnelse med seng før jeg skal på arbejde. mit dankort er blevet væk og jeg skal tømme samtlige gamle tasker og jakker for at skrabe penge nok sammen til at komme både frem og tilbage. men det lykkes. og jeg når sådanligeakkurat min bus. derfra går det så støt ned ad bakke.

jeg har virkelig langt på arbejde. sådan en god halv time. og i skyndingen havde jeg selvfølgelig glemt både ipod og sudokubog. ringer i stedet til bitten for at få hende til at underholde mig. og da hun blir træt af mig ringer jeg til maja. og da hun blir træt af mig opdager jeg at klokken er over 3 og at jeg er altaltalt for langt ude på amager. altså for fanden. skide typisk mig. beslutter at blive i bus og køre med til endestationen og vende. amager kan umuligt være særligt meget længere. det var så dagens første store fejl.

amager var urimeligt meget længere. kørte i en evighed og bus blev efterhånden mere og mere tom. jeg går tilsyneladende i koma og vågner først da vi holder midt på øde vej og buschauffør er på vej ned gennem bussen. jeg sidder på det første sæde bag midterdøren. dvs. lige bagved ruden med reklameplakater. kan altså kun lige se lidt af buschauffør mellem de to plakater. tilgengæld kan jeg pludselig se at jeg er alene i bus.

først da buschauffør står lige foran mig og kigger ud ad åben midterdør går det op for mig at han ikke har opdaget at jeg sidder i bus. cirka samtidig går det op for mig at buschauffør ikke bare står og trækker lidt frisk luft. buschauffør lyner buks ned og hiver midaldrende buschaufførpenis frem og står og lader vandet ud af bussen. jeg har sådan stortset frit udsyn til showet.

jeg er ikke helt klar over hvordan jeg burde have reageret. men ret sikkert ikke sådan som jeg gør. for det første går der urimeligt lang tid før jeg reagerer. og for det andet er det nok ikke super rationelt at skrige og løbe om bag i bussen med hænderne for øjnene. men det var altså lige præcis hvad jeg valgte at gøre. buschauffør kigger på mig som om jeg er fuldstændig gal i hovedet (hvilket vist ikke er så langt fra sandheden som jeg kunne ønske) og får et hysterisk anfald. tilsyneladende vender bus ikke om og kører tilbage. jeg prøver desperat at overbevise ham om at han da ikke kan blive herude på amager. at han da på et eller andet tidspunkt må køre tilbage. buschauffør er ikke enig. han kører ikke længere siger han. og jeg har bare at skrubbe ud. efter at have prøvet en sidste gang at overbevise ham om det totalt irrationelle i at blive på amager for evigt gør jeg som han siger. da han har tisset færdig kører han+bus sin vej og efterlader mig alene ved verdens ende.

er virkelig ude at skide. har ingen anelse om hvor jeg er og kan ikke lige umiddelbart se andet end pløjemarker og beskidte heste. overvejer at ringe efter taxa men kommer i tanke om at jeg jo kun har 27 kr at komme hjem for. giver mig istedet til at græde hysterisk og ringer til min livline. mette er helt cool. hun skal nok lige finde ud af hvor jeg er. krak er min ven. tror jeg. men mette insisterer på at den vej jeg står på ikke eksisterer. hun insinuerer endda svagt at jeg er kommet til at køre til sverige. jeg farer rundt for at finde en anden vej hun kan slå op, og jeg når lige at høre hende sige "jo! her er det!" da min mobil løber tør for strøm. nemesis har givet mig et ordentligt los i røven. vil aldrig mere plage veninder med ligegyldigt smalltalk når jeg kører bus. møgtelefon beviser igen sit onde lune og generelle glæde ved at plage mig. ida- nu desillusioneret, opløst af gråd og uden kontakt til omverdenen.

altså fuck osse. da jeg finder nærmeste busstop er der 35 minutter til næste bus går. jeg hader offentlig transport. og offentlig transport hader tilsyneladende osse mig. da bus endelig kommer er jeg bundfrossen og ligner efter mit tudeanfald én der har fået en molotovcocktail i hovedet. da jeg, mere end en time for sent, møder på arbejde får jeg lov til at sidde i et hjørne og rense tastaturer. de andre er tilsyneladende bange for at mit fæle fjæs vil skræmme vores, indrømmet, ret få kunder væk. de har nok ret. da jeg sidder der i skammekrogen med vatpinde og små koste og ikke tror mit liv kan blive værre sætter en gruppe 15årige drenge lige prikken over det i forvejen rigeligt ynkelige i. jeg beder dem bare pænt (men voksent og myndigt) om ikke at kaste med vores dukker. de lover at lade være. når lige akkurat at sige "super" og vende ryggen til da en af dem laver ørlelyde og råber "federøv!" efter mig. jøsses.vil hermed gerne nominere idag til værste elendigemøgdag nogensinde.

vidste bare jeg skulle være blevet i sengen i morges.