fobier II

min mand mener så, at vores køkken er invaderet af, hvad han meget malende betegner som "jagtedderkopper". han vil ikke indrømme det, men jeg er rimeligt sikker på, at han er bange for, at det er os, de er på jagt efter. nåmen, jeg synes de er søde nok. manden har muligvis nærmest svært ved at sove roligt om natten.

pisse nollert, ikke? edderkopper, helt ærligt. nåmen jeg opdagede så i indien, at det ikke er alle mennesker i verden, der er bange for markiser. faktisk påstod min lillebror, at det med stor sandsynlighed kun er mig. der er ved at dø ved tanken om blæsevejr og markise. eller parasol. eller paraply der vipper i vinden, gys.

det sjove er, at jeg synes, det er relativt objektivt klart, at blafrende markiser er livsfarlige. og at koldsved og hjertebanken altså er en ret naturlig reaktion på den akutte trussel mod liv og lemmer. men det er det så åbenbart ikke. der kan man bare se.

sccchyyy....

bloggen sover <3

fredag

lillebror: du har jo ret udpræget meget æblefacon
ida: ja, hvis du med æble mener timeglas, så ja. jeg er helt klart et timeglas.
lillebror: altså et timeglas, som et helt lige op og ned?
ida: nej! men et timeglas, som sandet måske kan løbe liiidt hurtigt igennem.
lillebror: altså et cylinderformet timeglas?!

akogve.

uglen i hulen

jeg er næsten lige kommet hjem fra indien, og jeg er en god kæreste. så jeg havde to gaver med hjem til min mand, pænt nok af mig.

den ene gave er mest til mig selv, advarede jeg. og den anden, den er faktisk også lidt til mig. så hev jeg 2 lækre kogebøger og uglen op ad tasken. min mand var slet ikke særligt glad, utaknemmelige type.

ps. og nu fylder jeg snart 26. et skridt nærmere den lange, kolde død, som min lillebror så poetisk siger. jeg ønsker mig kogebøger. og ugler.