det kan svare sig at vente med at præsentere skjulte fejl og mangler til efter tilbageleveringsfristen er overskredet. og det er den nu. så kan det godt være at jeg skriger mig igennem en hel aftengåtur. fordi jeg er bange for at træde i en usynlig frø. og så kan det godt være at jeg bryder grædende sammen på et fortorv i sydhavnen fordi jeg træder på en snegl (af den knasende slags). men så er der ikke noget at gøre, det er for sent, jeg er købt, og han blir nødt til at beholde mig.
det første lange stykke tid var jeg glad, ligetil og helthelt uneurotisk. men nu begynder de at poppe op, kan jeg mærke. jeg er ikke tilstrækkeligt opmærksom på at holde dem nede. og det med dyrene er værst. jeg hiver i ham og råber og skriger hver gang han nærmer sig en skovsnegl. og jeg holder mig for øjnene, og ruller mig sammen. som et pindsvin på en motorvej. hvis han lægger an til at kvase en uvelkommen edderkop.
det gør fysisk ondt på mig. sådan føles det. jeg ville have været alletiders fine buddhist. meget sådan levogladleveagtig. for lige meget hvor meget i prøver, vil i aldrig kunne overbevise mig om at min chili con carne engang har været en rigtig ko.
mvh ida- med stormskridt på vej mod nirvana
