12.31.2005

jeg føler mig virkelig nært beslægtet med vores fine ven holger. holger bech nielsen er fysiker og professor og super velbegavet. det meste af sit voksne liv har han boet sammen med sin mor, der har ordnet alting for ham. men er nu blevet gift (hurra! there is hope) med en kone der ordner alting for ham. og børn og det hele har jeg hørt.

en dag var han ude at lufte sin mor i kørestolen, da han var så utroligt uheldig at komme til at kæntre med hende. mor falder ud og ligger og roder i fælledparken ved siden af væltet kørestol. holger er ude af sig selv men ikke i stand til at gøre noget som helst. står helt apatisk og kigger til fremmede folk hjælper mor tilbage i stolen. en meget dramatisk historie. holger har helt styr på kvantefysikken men holger kan ikke rejse en væltet kørestol. jeg har hørt at nogen engang har sat holger til at samle et ikeaskab. det kunne han (slet heller) ikke.

jeg skal jo holde nytår. der er ingen vej udenom. så jeg tager et langtoglækkert bad, med skrubbecreme og barberen ben og det hele. efter at have gjort badeværelse rent efter nøje instrukser fortsætter jeg ufortrødent med bodylotion, og ansigtsmaske og neglelak og makeup og nytårstøj. føler mig en lillesmule lækker. begynder at tørre hår. hår opfører sig utrolig mærkeligt. ser osse meget underligt ud. det går i al sin gru op for mig at det eneste jeg ikke nåede i min halvtimesbadeseance var at vaske hår. det har jeg simpelthen glemt. jeg ligner johnny madsen med krigsmakeup. må nærmest starte forfra. jeg er helt utroligt kikset.

når der er én derude til holger må der osse være en til mig.

og godt nytår.

12.30.2005

det er nytårsaften i morgen. jeg gruer (næsten). jeg har sådan lyst til at sidde med nogen fine venner og spise en hel masse og se fjernsyn og ryge en masse smøger og drikke til jeg ørler og gå i seng før midnat. jeg er slet ikke actionpacked. men jeg skal noget alligevel. jeg synes nytårsaften er en kende angstfremkaldende, og det synes otto osse. i morgen formiddag får han en nytårsstesolid og han kommer til at gå bevidstløs ind i 2006. det virker som en utroligt tiltalende idé. preben er lidt bange for at give ham for meget. så han aldrig når ind i 2006. det ville være ærgerligt. otto er en utroligt sød hund, men han er rasende ubegavet og så lugter han af råddent ryatæppe og elsker at sætte sig på mit ansigt når jeg ligger i sofaen og powernapper. jeg ville trodsalt være ked af hvis han døde af en nytårsoverdosis.

jeg har været oppe at skændes med min mor i dag. fordi vi så klovn og jeg sagde at frank hvam er sexet. men det er han jo. han har altid været lækker, men efter vores loveconnection på vesterbrogade i starten af december (han lagde HELT sikkert mærke til mig. og jeg lagde i hvert fald mærke til ham) er han bare blevet endnu mere totalt min stil for en fin frank.
min mor siger han er usexet. hendes kanditat til titlen er bruce willis. come on. jeg tror bruce w er humørforladt. han vil helt sikkert ikke kaste med flæskesteg og gå i gamacher for sjov. en tør kiks simpelthen. min mor har virkelig dårlig smag. og så kom vi op at skændes. jeg ku sagtens se dig være kæreste med sådan en nørdet fyr med grimt tøj og store briller og fjollet grin sagde hun. og der blev jeg ærligt talt lidt fornærmet på både egne og franks vegne. nå. men så har jeg ham i det mindste for mig selv.

jeg vil se poker nu og dissekere en mandarin (grim vane). jeg skal være frisk til i morgen for jeg skal kælke og lave sneengle, og jeg glæder mig. jeg <3 sne.

jeg vil så gerne skrive noget vigtigt men jeg tør ikke.

mvh. HKH tudeprinsesse ida d. 1 af danmark.



12.29.2005

jeg har været ude og gå en tur med mit kamera og en grøn look. det var alletiders. det sner meget stadig. da jeg gik var det helt lyst og da jeg kom hjem var det helt mørkt og jeg var bundfrossen. det summer stadig i mine fødder og i mine fingre, lidt.

mit nye kamera er ikke nemt at få til at virke. det er svært faktisk. det vil ikke rigtigt stille skarpt. nå, vi skal nok bare lige lære hinanden at kende.

jeg gik op på fodboldbanerne og lavede sneengle og har opdaget nyogfantastiskfeature på mine hvidestøvler; de glider fantastisk. søholt er min glidebane (verden er min legeplads, osv.)

det har på allemåder været en god og produktiv dag og jeg er glad- har samlet notater rundt omkring på nettet som jeg ikke selv har skrevet, så er nu meget tæt på rent faktisk at gå i gang med at læse. jeg har dissekeretogspist 3 mandariner og en hel pose juleskum og jeg har købt 3 pakker lakridstyggegummi.


i nat snakkede jeg i telefon med mette i en hel time, og bagefter så jeg poker i 3 timer og tilsidst lagde jeg mig til at sove. jeg drømte at jeg var enormt gravid og skulle føde, men først måtte jeg lige hjælpe birgitte og drengene med at læsse en kæmpe lastbil som de skulle på roadtrip med i sydeuropa. jeg måtte ikke komme med. tog det i stiv arm, og slæbte ærligt talt ret imponerende, min begyndende fødsel taget i betragtning.

der er så mange ting som jeg gerne vil men ikke magter.

12.28.2005

jeg har fældet 2 stk. tårer i dag.

tåreno1. jeg sidder på cafe med ældste og bedste veninder og nyder illusionen af at alt er som i gamle dage. shuli rejser sig og siger vi ses i morgen, så er det ikke så trist siger hun. det går pludselig op for mig i al sin gru at det gør vi ikke. at hun rejser til pistvækparis og at der går minimum et halvt år før jeg taler med hende igen. hun krammer os alle sammen og skynder sig ud. jeg fælder tåreno1. tror ikke de andre opdager det. shuli sidder i flyet nu.

tåreno2. jeg sidder til julefrokostfrahelvede hos min mormor. vi læser teksttv, hvilket i øvrigt er en undervurderet last, og varslen om snestorm gir mig begyndende panikangst. tanken om at sne inde med min gakkede familie er uoverskuelig. vi keder os gudsjammerligt og havner på årets sport på dr1. kavalkade på kavalkade. fruelund og hørlykke fortæller om hvor meget pytlick har betydet. klip til den tabte bronzekamp. pyttlicks afskedskamp. pigerne græder lidt. pyttlick græder lidt. ida græder lidt. tror ikke de andre opdagede det.

ohwell. ville ønske jeg kunne sige det var forløsende. tine rejser til indien i morgen. rikke rejser til spanien lige efter nytår. jeg har en mærkelig fornemmelse af at alle forlader mig. det stinker.

det er blevet et stort problem i familien at min mormor ikke kan sige "gennemstegt", "branket" "welldone" eller "lidttør" uden at vi alle sammen knækker sammen af grin. vi kan ikke blive enige om hvorvidt hun er blevet dement eller bare er blevet blind. har fået sort gås, sort kransekage, sort kringle og totgebraten mørbrad denne jul. vi kunne slet ikke stoppe igen. hun blev superfornærmet over vores tydelige morensigpåhendesbekostning og vi blev nødt til at forklare at kringlen var mere-end-gennemstegt. den er som den skal være sagde hun. den skal se sådan ud. den har fået præcis 14 minutter ved præcis 200 grader som der står i opskriften. og så fik vi opklaret mysteriet. hun må simpelthen være blevet blind. kringlen var intet mindre end forkullet.

12.27.2005

jeg har lavet en lang liste over nytårsfortsætter i fællesskab med mette. den er god og den er rasende urealistisk. here goes.
  • finde ekstremt sød fyr i københavn der rent faktisk vil have mig
  • droppe grønne look
  • finde en sund+opbyggelig hobby
  • drikke sig fuld OG være henkastet lækker samtidigt (minus ørl)
  • blive motiveret og pligtopfyldende studerende
  • blive overskudsmenneske i stedet for underskudsmenneske
  • pludselig udvikle fantastisk sangtalent
  • få set+læst alle de obligatoriske klassikere
  • holde op med at tro på avishoroskoper
  • ud på fantastisk og billig afbudsrejse
  • opleve min. 10 fede koncerter
  • skrue op for fysisk aktivitet
  • stoppe håbløs forelskelse i silkeborgfyre når man bor i en by med 1 mio. lækre mænd
  • lære at påskønne det man har
  • spise mindre is og mere rigtig mad
  • stoppe med at prøve at shoppe sig lykkeligere
  • lave overtræk om til undertræk
  • rydde op (værelse+tilværelse)
  • finde fed 5værelses på vesterbro til max 5000
  • fremgrave stort kunstnerisk talent
  • blive heartbreaker i stedet for heartbroken
  • blive fræk og sensibel i stedet for klam og horribel

jæs. nogen af dem kræver, kan jeg godt se, lidt arbejde. vi har jo osse et helt år. det skal nok gå.

jeg lever af kød og romkugler. romkuglerne vandt jeg til pakkeleg der traditionen tro endte i masseslagsmål fordi preben tilsyneladende havde sat uret på 10 timer i stedet for 10 minutter og fordi vi aldrig kan blive enige om reglerne. men jeg slog altså kun EN, dvs. 1 som i kun en enkelt, en eneste sølle, en enlig, én eneste 6er. i løbet af de 10 timer. er der egentlig ikke en regel med at man SKAL have held i spil hvis man ikke har held i kærlighed? siden hvornår er den blevet afskaffet? men det er måske kun mig der ikke er indbefattet. christ. tilgengæld var der ingen der nænnende at tage min pakke. så jeg vandt 9 romkugler. et hit! de er desværre ondulerede. og nu har jeg en lillebittesmule kvalme.

jeg er på en slags fedekur. jeg vil lave en lang liste over nytårsfortsætter men det skal ikke være nu. nu vil jeg se dr. phil og hører ipod. jeg får en hjerneblødning af at bo herhjemme. min mor tror tilsyneladende slet ikke jeg kan tænke selv (og hvor får hun egentlig den idé fra, mig der altid har styr på alting). come on. og hun tror slet ikke jeg er voksen. (og hvor får hun egentlig den ide fra; ida- jordens mest modne 20årig) og hun tror slet ikke jeg får læst til eksamen hvis ikke hun siger det konstant. (og hvad får hende lige til at tro det? jeg mangler kun 695 sider. ud af 700) come on. vis lige lidt tillid.

jeg tror jeg er påtaget.

12.26.2005

hej. jeg er en værre selvpiner. det er noget pjat. jeg har været sammen med to veninder i dag som begge har udenlandske kærester. og som er supersplittede. og på den måde er jeg heldig og bør virkelig ikke have spor ondt af mig selv. det har jeg heller ikke (særlig meget). langt de fleste af dem jeg godt kan lide er da i danmark, i hvert fald det meste af tiden. jeg er på mange måder en virkelig heldig kartoffel.

og så er det gået op for mig at der rent faktisk er nogen der læser det her. det ser i hvert fald sådan ud. det er spændende. jeg har meget svært ved at forestille mig hvem. måske blir jeg stalket lidt. det ku være så spændende med en stalker. måske sku jeg skrue lidt op for underholdningsniveauet så. umiddelbart skriver jeg ikke noget der kan have nogensom helst interesse for nogen.

ting jeg virkelig mangler og savner:

  • et par skibukser
  • initiativ og energi
  • hørebøffer
  • notater til samtlige lektioner af bibliotek og samfund
  • penge
  • julehumør
  • min yndlingskuglepen
  • en kæreste

tadaa. næste gang skriver jeg noget spændende. jeg skal gøre mit bedste i hvert fald. jeg vil prøve at løse en krydsogtværs og så vil jeg prøve at sove. jeg er helt utroligt træt, men jeg er bange for at jeg ikke kan sove. jeg er jordens værste selvpiner. christ.

det sner! jeg tog hjem til bitten igår for at hente min taske og få sendt den åndssvage nøgle. var virkelig ved at få dårlig samvittighed. nå. men det var ret hyggeligt. og vi fik terapeutet og kæderøget og jeg rippede hendes slikskål for bluejeans.

på vej hjem hører jeg the libertines virkelig højt og koncentrerer mig om ikke at vælte på mads' psykopatcykel (det er i al sin gru gået op for mig at jeg ikke kan cykle. det kan jeg faktisk ikke. jeg vil ha valborg tilbage) da bitten ligepludselig ringer og spørger om ikke der er noget jeg har glemt. men det er der ikke! ha. jeg har både taske og pung og telefon og ipod. jeg er ovenpå. jeg har styr på tingene. tror jeg. indtil det går op for mig at det elendige møgbrev ligger hjemme på birgittes spisebord. krap. al den fysiske aktivitet og voven sig ud i nattefrosten uden noget som helst formål. birgitte indviliger i at gå ned og poste det. birgitte er sød.

nå. endnu en utroligt spændende post om idas utroligt spændende og nervepirrende liv. jeg vil gå en tur med otto og mit nye kamera og tage nogen billeder af sne. adjø.

12.25.2005

glædelig jul til ida. apropos det at være et dumt dyr; har igen formået at helt glemme at sove. det ligner virkelig ikke mig. jeg ved ikke hvad jeg har rodet mig ud i. har ellers haft alletiders juleaften. jeg har fået en cykelkurv og et kamera og den obligatoriske cd+diverse. oh. og så har jeg lært at rafle, og det var en ubetinget succes. det er egentlig osse mærkeligt at jul partout skal være i familiens skød. altså den rigtige biologiske familie. som om julen er noget helt utroligt helligt. jeg synes det er en dejlig tradition at gå på målet og jeg håber at praktisere den fremover.

jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved mig selv resten af den her ferie. er bange for den blir lang. og jeg har totalt fortrængt min eksamen. er dog alvorligt bange for at den ikke har fortrængt mig. jeg har glemt min taske nede hos birgitte så jeg kan ikke få sendt den åndssvage nøgle. det er ved at være pinligt. jeg skal ha sendt den åndssvage nøgle. idag. (eller i morgen). i øvrigt skal jeg have gjort klart for birgitte hvor meget jeg sætter pris på hendes venskab og på at hun er så tolerant og tålmodig med mig.

top 3 julegaver som meget mod forventning manglede under træet;

  • hørebøffer (hurra hurra og så det lange fordi jeg må låne mads')
  • fremmedordbog
  • 2værelses lejlighed på vesterbro

jeg er træt. og jeg er lunken (lidt). og jeg har rod i mit hoved. typisch mich. damagecontrol er vist kodeordet.

12.23.2005

glædelig pul. jeg skal have en lillesøskend mere. er helt i chok. ærligt talt. det er som om de slet ikke kan stoppe igen. er det egentlig ikke noget griseri med sådan to midaldrende mennesker? på en måde er det nu egentlig meget hyggeligt, nogen samler på frimærker, nogen samler på receptkuverter, ida samler på små brødre. min far siger at hvis det blir en dreng, hvilket det naturligvis gør, så skal han hedde horst. min far er utroligt sjov.
idag har jeg, uden søvn, formået at have så meget julelune og energi at mads følte sig nødsaget til at give mig en lammer. desuden har jeg, totalt upåvirket af mine bragende tømmermænd, præsteret ikke så lidt. jeg har;

  • slæbt juletræ ind fra haven og hjulpet med at få det på fod
  • lagt puslespil med asger og nikolaj+ set lucky luke+ deltaget i vild ridderleg med sværd
  • pyntet juletræ i timesvis
  • spist 3 rugbrødder med varm leverpostej uden at ørle
  • hjulpet med juleænderne (uden at ørle)

er forståeligt nok relativt stolt af mig selv. blir desværre nødt til at være overstadigt munter i desperat forsøg på at holde mig vågen til aftensmaden. jeg ender altid som fuldeidaudenselvkontrol. er det ikke noget med at man måler dyrs intelligens ud fra deres evne til at lære af (bitter) erfaring? på den måde er jeg et utroligt dumt dyr. min mor er skidesur fordi jeg har skrevet pikkemand og glædelig pul og tismakron med lyserød glasur på alle figurkagerne. min mor er humørforladt, og man kan godt sige at jeg er en utroligt moden 20årig.

12.22.2005

oh. jeg har haft en urolig nat i birgittes seng. og hun står så djævelsk tidligt op. jeg er træt efter en masse strabadserende drømme og ved ikke om jeg orker at være fuldeida i aften.

der var lyd af maskumand i birgittes lejlighed i morges, og før jeg vidste af det kaster stor flot fyr sig ned i sengen til mig og jeg når lige at blive glædeligt overrasket, og en anelse bekymret trodsalt måske, da jeg får gnedet søvnen ud af øjnene og opdager at det ikke er storbrunstigfyrderikkekanholdefingrenefralækremorgenida men nærmere er usoigneret midaldrende håndværker der skal aflæse radiatoren bag sengen. sådan føles altså et splitsekund af lykke. oh well. det er bare mit lod i livet.

for at gøre ondt værre kan mads ikke dy sig for at lave showoff og jeg var lige ved at kaste cowboyhatten i ringen da jeg igår måtte sidde i den lille sofa med min mor mens mads og pernille lå og var ladmigørle-forelskede i den store. just rub it in. jeg har hjulpet med at købe gave til hende, og mads er en sød kæreste, han ku slet ikke stoppe igen. hvorfor det bare blir mere og mere underligt at jeg kun får den obligatoriske cd.

12.19.2005

ok. jeg er rasende ond i sulet.
yndlingsaversioner, i tilfældig rækkefølge.
  • trådløse muse der kun virker i 10 sekunder af gangen
  • trådløst tastatur der pludselig bytter rundt på alle knapperne
  • trådløst internet der konstant mister forbindelsen

(lad os opsummere; alt trådløst er det rene djævelskab. jeg vil have mine ledninger tilbage)

  • skrankepavinder i jyske bank
  • alt for ambitiøse todolister
  • 80kroners bøder på biblioteket for bare at ha lånt en cd en lille smule for længe

jeg er gal i skralden. til gengæld har jeg fundet min yndlingskuglepen og min sudokubog under oprydning. men mangler nu til gengæld min (dvs. mettes) death to frank ziyanak cd+ min yndlingscardigan.

skrankepavinden i jyskebank var virkelig modbydelig. jeg ville bare lige sætte en check ind på min konto, men det kunne jeg næsten ikke få lov til. havde selvfølgelig glemt mit kort. hun ku jo ikke vide om jeg var mig. come on. for det første kan jeg kontonr og cprnr og saldo (-1300) i hovedet. og der står mit navn på checken og på min konto og på mit sygesikringsbevis. som jeg havde med. ja og for det andet så er der altså tale om 452 kr og ikke 452 millioner kroner. altså. skrankepavinder. det er den rene elendighed. nogen gange ville jeg ønske at jeg var bedre til at blive arrig. det er jeg bare så dårlig til. nogengange ku jeg godt tænke mig at lave en scene. bare en lillebitte en. jeg nøjedes bare med kvæle hende i elskværdighed med et "dybfølt glædelig jul" og et smil men det opdagede hun vidst slet ikke. og så rullede jeg med øjnene til den fine fyr bag mig. naturligvis. og jeg har købt et par guldstrømper. mere.

to eksempler på hvorfor praktisk begavelse er et hit og i øvrigt står på ønskesedlen lige under en 2værelses lejlighed;

1. til middag var jeg usædvanligt tørstig og ville tage et glas mælk mere. kom i stedet til at hælde en halv liter minimælk fra thise ud over min spagettikødsovs.

2. lige før ville jeg skodde en grøn look i min colalightdåse/erimistiske askebøger, men skodder i stedet i mit ron sexsmith cover som ligger åbent oven på printeren.

christ. i øvrigt har jeg kun 36.2 i dag og har faktisk formået at gøre min mor helt bekymret. medicinske forsøg er et hit. det er vejen frem.

12.18.2005

jeg har haft en dejlig dag. ok. har været på besøg og skal til at være barnepige og fik sådan en lyst til at tage magnus med hjem i håndtasken. selvom han skreg endda. siden hvornår er jeg blevet så djævelsk skruk. det er fandme mærkeligt. der er mange ting der er blevet væk på mit værelse for nyligt.

ting der er blevet væk på mit værelse.
  • halvdelen af majas mp3afspiller
  • mine guldsokker
  • jespers nøgler
  • min ipodoplader
  • mit kassekreditgodkendingsbrev fra banken som jeg skal underskrive og returnere
  • min ene hjemmesko
  • min yndlingskuglepen

of all the things i've lost i miss my mind the most. og overtræk! hvad sker der lige for mit overtræk. uha.

nogle mennesker er klumpfodede. jeg er klumpkroppet. og klumpfingret. og værst af alt er jeg klumphjernet. jeg er simpelthen en spasser. en klodset spasser. uha.

12.17.2005

jeg ved ikke rigtigt med mit pludselige blogbehov. jeg er meget udmattet. har 36.6 idag og er måske alligevel ikke ved at dø. jeg mødte nina idag og jesper. de er meget meget lykkelige. så lykkelige at jeg fik lidt kvalme. hun havde drukket sig fuld og låst sine tvillingesøstre sammen med håndjern for bagefter at finde ud af at hun ikke havde nøglen. politimanden havde syntes hun var meget fjollet, dér klokken 4 om natten, men havde klippet dem fra hinanden med en hækkesaks. hun er så sød og jeg savner silkeborg nogengange.

mine lørdag aftener ender tit i ingenting og jeg burde være en lidt mere oppepåbeatet20årig. det er jeg ikke. jeg hører broder daniel som må være det ultimative teenageweltsmerzmusik. ikke noget for en 85årig egentlig. det er jul om en uge nu og jeg er slet ikke klar. jeg er endnu mindre klar til januar, og januar nærmer sig med alarmerende fart.

jeg tror jeg kunne være en udemærket arbejdskraft for biblioteket hvis ikke jeg var så umulig. dummer ideer til biblioteksarbejde på en lørdag;
  • læse bag på hver eneste bog før man sætter den på plads
  • tage de allermest lavtaljede bukser på man har velvidende at man skal bukke sig konstant
  • låne 3000 cder bare for at glemme dem derude
  • sætte en hel hylde op i omvendt alfabetisk rækkefølge i ren distraktion
  • kigge på underlødige sider på nettet lige som lis kommer og afløser én
  • love at tage en vagt mandag selvom det er det sidste i verden man vil bruge sin mandag på

jeg glæder mig til at komme hjem og jeg gruer for det. på en måde har december ikke været så fin. tine har skrottet sin bil og morten har skrottet sin bil og jeg trænger til at græde lidt. nemesis har givet mig et ordentligt los i røven. oh well.

jeg trisser rundt om mig selv. for tiden. i et mærkeligt vakuum. christ. jeg vil arbejde på en liste med gode ting at give sig til på en søndag. jeg ved ikke hvad jeg skal give mig til på en søndag. og god. nat.

12.16.2005

oh. jeg er så træt som jeg aldrig har været træt før i hele mit liv. og jeg sover mere end nogensinde. jeg sover i bybussen, og i timerne, når jeg er der, og til beverly, og om natten. især om natten, og mine nætter er lange. jeg ville ønske jeg var et overskudsmenneske men det er jeg ikke. jeg er vist et underskudsmenneske. jeg føler mig nærmest ulækker idag. henkastet ulækker. og utroligt træt.

i forbindelse med det forsøg jeg deltager i skal jeg føre helbredsdagbog. det er lige noget for en hypokonder som mig. jeg overvejer nøje hver aften om min lamme arm er en gene 1, 2 eller 3 på slemhedsskalaen. det bedste er at jeg har fået et smart mundtermometer, og skal tjekke om jeg har feber hver aften. det har jeg desværre ikke, men tilgengæld har jeg opdaget noget der er næsten lige så godt; jeg har usædvanligt lav kropstemperatur. idag har den svunget sig op på 36.6. i går var den helt nede på 36.2. faktisk føler jeg mig osse ret svækket, og jeg overvejer om jeg i virkeligheden slet ikke er hypokonder. om jeg mon ikke i virkelig er psykopatiskmøgskalledødssyg! det er som om min krop har vist det hele tiden. som om den har prøvet at fortælle mig det.

jeg har googlet lidt rundt. google er min ven. og lav kropstemperatur, hypotermi kalder min fine ven netdoktoren det, skal man ikke spøge med. f.eks kan det være menkes sygdom, som er både slem og medfødt (der har på en måde altid været noget galt). jeg kan også have Kongenit central hypoventilationssyndrom, det er endda ret sjældent, og meget farligt(faktisk skal jeg i så fald hurtigst muligt have indopereret pacemaker) . mest hælder jeg dog til angelmans syndrom. det er osse bare så gadesmart med et syndrom. meget taler for angelmans. der er osse en smule der taler i mod. feks er kun 20% renlige, og alle andre angelmaner har behov for konstant overvågning og hjælp til daglige gøremål. på den måde må jeg være jordens mest velfungerende angelmaner. trods alt. selvom jeg da nok godt kunne bruge hjælp. bare en lille smule.

det er som om december er løbet ubemærket tværs hen over mig i år. jeg er kommet til at spise til den 22. i min milkachokoladekalender, hvilket ud over at være en seriøs falliterklæring osse på det nærmeste er blasfemi. det er faktisk det eneste julede jeg har lavet i år. ædt chokolade. hvilket jeg osse gør i januar, og i august, så det tæller ikke rigtigt. jeg plejer at suge december til mig men i år er den på mærkeligste vis prellet af. aner ikke hvad jeg har lavet hele denne måned. har i hvert fald ikke været i skole. jeg er bare så træt. december skal have oprejsning, og her kommer i ægte juleånd en

liste over det gode ved december
  • lyskæder
  • plukke-juletræ-seancen med varm kakao og brunkager
  • konfekt
  • buschauffører med nissehue og juleøreringe der siger god jul i højttaleren i stedet for næste stop
  • juleferie (fra og med i dag)
  • nissebanden
  • risengrød med kanelsukker og smørklat
  • julemænd i indkøbscentre
  • pebernøddedej
  • fjollede julesange
  • når december er slut blir det snart forår
  • december er ikke januar