12.30.2005

det er nytårsaften i morgen. jeg gruer (næsten). jeg har sådan lyst til at sidde med nogen fine venner og spise en hel masse og se fjernsyn og ryge en masse smøger og drikke til jeg ørler og gå i seng før midnat. jeg er slet ikke actionpacked. men jeg skal noget alligevel. jeg synes nytårsaften er en kende angstfremkaldende, og det synes otto osse. i morgen formiddag får han en nytårsstesolid og han kommer til at gå bevidstløs ind i 2006. det virker som en utroligt tiltalende idé. preben er lidt bange for at give ham for meget. så han aldrig når ind i 2006. det ville være ærgerligt. otto er en utroligt sød hund, men han er rasende ubegavet og så lugter han af råddent ryatæppe og elsker at sætte sig på mit ansigt når jeg ligger i sofaen og powernapper. jeg ville trodsalt være ked af hvis han døde af en nytårsoverdosis.

jeg har været oppe at skændes med min mor i dag. fordi vi så klovn og jeg sagde at frank hvam er sexet. men det er han jo. han har altid været lækker, men efter vores loveconnection på vesterbrogade i starten af december (han lagde HELT sikkert mærke til mig. og jeg lagde i hvert fald mærke til ham) er han bare blevet endnu mere totalt min stil for en fin frank.
min mor siger han er usexet. hendes kanditat til titlen er bruce willis. come on. jeg tror bruce w er humørforladt. han vil helt sikkert ikke kaste med flæskesteg og gå i gamacher for sjov. en tør kiks simpelthen. min mor har virkelig dårlig smag. og så kom vi op at skændes. jeg ku sagtens se dig være kæreste med sådan en nørdet fyr med grimt tøj og store briller og fjollet grin sagde hun. og der blev jeg ærligt talt lidt fornærmet på både egne og franks vegne. nå. men så har jeg ham i det mindste for mig selv.

jeg vil se poker nu og dissekere en mandarin (grim vane). jeg skal være frisk til i morgen for jeg skal kælke og lave sneengle, og jeg glæder mig. jeg <3 sne.

jeg vil så gerne skrive noget vigtigt men jeg tør ikke.

mvh. HKH tudeprinsesse ida d. 1 af danmark.



1 comment:

Anonymous said...

Hallo Idas mor, 1990'erne har ringet, de vil have Bruce W tilbage; Der er akut mangel på overfladiske one-liners og svedige, olieindsmurte overkroppe i hvide undertrøjer.