12.28.2005

jeg har fældet 2 stk. tårer i dag.

tåreno1. jeg sidder på cafe med ældste og bedste veninder og nyder illusionen af at alt er som i gamle dage. shuli rejser sig og siger vi ses i morgen, så er det ikke så trist siger hun. det går pludselig op for mig i al sin gru at det gør vi ikke. at hun rejser til pistvækparis og at der går minimum et halvt år før jeg taler med hende igen. hun krammer os alle sammen og skynder sig ud. jeg fælder tåreno1. tror ikke de andre opdager det. shuli sidder i flyet nu.

tåreno2. jeg sidder til julefrokostfrahelvede hos min mormor. vi læser teksttv, hvilket i øvrigt er en undervurderet last, og varslen om snestorm gir mig begyndende panikangst. tanken om at sne inde med min gakkede familie er uoverskuelig. vi keder os gudsjammerligt og havner på årets sport på dr1. kavalkade på kavalkade. fruelund og hørlykke fortæller om hvor meget pytlick har betydet. klip til den tabte bronzekamp. pyttlicks afskedskamp. pigerne græder lidt. pyttlick græder lidt. ida græder lidt. tror ikke de andre opdagede det.

ohwell. ville ønske jeg kunne sige det var forløsende. tine rejser til indien i morgen. rikke rejser til spanien lige efter nytår. jeg har en mærkelig fornemmelse af at alle forlader mig. det stinker.

det er blevet et stort problem i familien at min mormor ikke kan sige "gennemstegt", "branket" "welldone" eller "lidttør" uden at vi alle sammen knækker sammen af grin. vi kan ikke blive enige om hvorvidt hun er blevet dement eller bare er blevet blind. har fået sort gås, sort kransekage, sort kringle og totgebraten mørbrad denne jul. vi kunne slet ikke stoppe igen. hun blev superfornærmet over vores tydelige morensigpåhendesbekostning og vi blev nødt til at forklare at kringlen var mere-end-gennemstegt. den er som den skal være sagde hun. den skal se sådan ud. den har fået præcis 14 minutter ved præcis 200 grader som der står i opskriften. og så fik vi opklaret mysteriet. hun må simpelthen være blevet blind. kringlen var intet mindre end forkullet.

No comments: