2.28.2006

hvornår præcis var det at mit hår forvandlede sig til mulletfrahelvede? og hvorfor er der ingen der har advaret mig? MÅ snart investere i frisørbesøg. desværre har bankrådgiver bare pludselig og af uransaglige årsager lukket for overtræk. det er rigtig væmmeligt gjort. hun er simpelthen sådan en knaldhat. en knaldhat der i øvrigt altid er på ferie eller i kantinen eller taler i telefon når man har brug for hende.

er altså nu gået 100% fallit. hvilket ikke harmonerer så godt med mit enorme forbrug. det ender virkelig virkelig galt. må allerede nu træne i at leve af kærlighed og kildevand. eller. faktisk er kildevand en halvpebret sag. og kærlighed en helpebret. så jeg tror ved nærmere eftertanke at jeg satser på spaghetti med ketchup. går i skarp træning fra i morgen. altså efter jeg lige har været ude og spise og i biografen med pigerne. selvfølgelig. hvis bare jeg lukker øjnene og ikke kan se overtræk. så kan overtræk vel heller ikke se mig? flotflotflot. ida 5 år.

No comments: