kamikazebabysitting

helt horribelt! skulle hente børnene i børnehave og cykle hjem med dem i ladcyklen og se fjernsyn med dem til deres mor kom hjem. hvor svært kan det være? svært nok ser det ud til. lægger ud med i fin stil at være ved at køre os alle 3 i voldgraven på vej til kastellet. ladcykel opfører sig meget besynderligt. tror styremekanikken er helt omvendt i forhold til min cykel. eller osse er det bare for længe siden jeg har cyklet. jeg er dybt rystet.

magnus græder uafbrudt i flere timer. desperationen breder sig mens cecilie insisterer på at jeg skal hjælpe hende med at finde flunkerne (holger er tilsyneladende håbløst outdatet). min manglende evne til at multitaske bliver rystende evident. nå. måske vil han have en ren ble. det vil han ret oplagt ikke. jeg arbejder hårdt på at bevare fatningen mens monsterbarnet skriger og sparker. og da jeg prøver at vriste en up&go på ham sker det. for at demonstrere sin pointe vælger magnus med et triumferende grin at overtisse mig. der kan komme meget tis ud af en etårig. min striktrøje har en forbløffende absorberingsevne. lortoglagkage.

de længste 2½timer i mit liv. er lige ved at smide sutten i ringen da deres mor endelig kommer hjem. i det mindste er jeg kureret nu. skrukniveau er nede på normalen og kan slettes af alenlang sygdomsliste. tilgengæld er jeg kommet til at tage birgits nøgle med hjem og kan vist tilføje nøglekleptoman til listen i stedet.

jeg er så træt som jeg aldrig har været træt før i mit liv. jeg har skiftet tøj og vasket hænder 10 gange men synes stadig jeg lugter lidt af triumferendebabytis.

og jeg skal passe dem igen på torsdag. jeg hører anthony and the johnsons og den eneste formildende omstændighed ved mit liv jeg kan komme i tanke om pt. er at jeg i det mindste ikke er hermafrodit. lægger mig til at dø.