11.10.2006

overbebyrdelse

der er sket noget forfærdeligt. jeg har fået travlt- sådan rigtigt ægte travlt. måske endda for første gang i mit liv. det er lige gået op for mig i dag, efter voldsomt besvær med at få kalender til at gå bare nogenlunde op. det ser ud til at jeg har min næste fridag engang i januar. og det huer mig bestemt ikke. får faktisk nærmest ikke tid til at gå i skole.

opgaverne trækker tænder ud, og selvom vi væbner os med tysk chokolade og gemmer fjernbetjeningen, går det bare så langsomt. det er virkelig demoraliserende at bruge en hel lang dag på at skrive 3 sider. principielt er gruppeeksamener jo både hyggelige og svært politisk korrekte, men derfor er de altså stadig en bitch, sådan en dag som i dag, eller. de næste 2 måneder.

jeg har sovet 4 timer i nat. jeg tog afsted hjemmefra kl 8.30 i morges og jeg er lige trådt ind af døren. forstår ikke rigtigt hvordan jeg stadig er vågen, og endnu mindre hvorfor jeg ikke bare er gået i seng. åh. ynk. verden er ond og uretfærdig.

ps. har jeg fortalt at jeg har mødt én? han er sjov og klog og virkelig sød, og det allermest fantastiske er at han tilsyneladende synes det samme om mig. hurra.

3 comments:

Anne said...

Hvem er det du har mødt? Det lyder da spændende Ida! Håber sørme at i hygger jer:-)

ida said...

altså. din påtagede nysgerrighed er vældig charmerende. og jeg lover at fremover titulere dig anne von giftekniv.

Min såkaldt lesbiske signatur said...

Hej Ida

Du kender ikke mig. Det i sig selv er egentlig pisseskræmmende - for dig, altså. Jeg hygger mig strålende.

DU er nemlig min nye bedste ven.

Dit yndlingsband er mit yndlingsband, din yndlingsbog er min yndlingsbog og alt i alt knæler jeg netop nu foran dig med kun en eneste forespørgsel...

Vil du gifte dig med mig?

Hilsen psykopaten, der fandt frem til dig gennem en vens vens blogs blog. Blogs kan godt have blogs.

www.myspace.com/najahelene

...Eller bare 'Naja'