5.08.2006

ida- nu med striber.

jeg har fået sådan en smart bodylotion af min mor- holiday skin eller sådan noget. som gradvist skulle opbygge smuk sommerkulør. jeg er bare ikke lige typen der får gjort sådan noget. så min hud er hverken særligt smuk eller særligt sommerlig.

men solen har i den grad forbarmet sig over danmark. og når vejret en sjælden gang lægger op til lidt flashing af arme og ben syntes jeg alligevel lige jeg ville kamuflere den værste vintertørhed med lidt creme. det skulle jeg så aldrig have gjort.

gradually builds er en ret heftig fordrejning af sandheden- jeg har brune striber på arme og ben og mine hænder er orange. hverken smukt eller holidayagtigt.

i øvrigt var pete og co. ret fantastiske. det var som sådan en koncert bør være- med masser af energi og attitude. ja og han levede altså i den grad- og virkede endda ikke nær så omtåget som man havde kunnet forvente. jeg var glad, og formåede ligeakkurat ikke at dåne.

oh. men nu skal det være slut med eksil på frederiksberg- jeg hopper i heldragten og handskerne og smutter hjem og lægger mig under dynen til jeg blir nogenlunde almindelig at se på igen- min hud i hvert fald. ligner fandme en forvokset gulerod. bwaa! forfængelighed er roden til alt ondt.

1 comment:

Anonymous said...

Jeg går ud fra, at det så ikke er dig, der er den quinde, der figurerer i Se & Hør i en taxa med Pete...hun så ihvertfald ikke ud til at ha' orange striber ! :-)