
500-700 g svampe (champignons hvis man er fattig, men helst med lidt f.eks. østershatte og portobello også)
300 g risottoris (eller grødris i en snæver vending)
1 stort hakket løg
1 fed hvidløg
2-3 dl hvidvin
grøntsagsbouillon
parmesan
persille
først steger jeg svampene godt i en stor klat smør, og med godt med peber. bagefter stiller jeg dem til side. i samme pande steger jeg så løg og hvidløg i godt med olivenolie. når de er blevet bløde og blanke tilføjer jeg risene, og lader dem suge det resterende olie. varmen må ikke være alt for heftig. når risene lige har suget lidt, hælder jeg hvidvin over, og lader det simre næsten væk, hvorefter jeg putter bouillon og lidt vand ved. det skal igen simre lidt væk, før man tilføjer lidt mere vand. og sådan blir man sådanset ved til risene er møre men stadig faste. det er vigtigt at man plejer sin risotto lidt, den har ikke godt af at passe sig selv.
når risottoen har fået passende konsistens, er der nok gået en halv times tid. først smager jeg til med slat. så hælder jeg svampe, revet parmesan (og ret meget af det, hvis du spør mig) og en klat smør i. tilsidst en hel masse finthakket persille over, og så direkte på bordet. verdens lækreste yndlings.
No comments:
Post a Comment