
begge pizzaer er lavet med pesto som sovs, istedet for tomat. det var et kæmpe hit synes jeg. jeg lavede pestoen helt klassisk med basilikum/olivenolie/pinjekerner/parmesan/hvidløg. ovenpå pestoen fik de hver en klump mozzarella.
første pizza er med portobelloer og markchampignoner stegt i smør og hvidløg, og lidt balsamicomarinerede skalotteløg. anden pizza er med blancheret babyspinat, lidt smuldret feta og to bagekartofler i tynde skiver. simpel, syndig og helt fantastisk aftensmad.
bemærk venligst den fine rustikke skorpe. bunden er håndåbnet, uden kagerulle eller noget. det bedste jeg nogensinde lærte på italiano i silkeborg. at bande på italiensk kommer ind på en klar andenplads.
No comments:
Post a Comment