lasagne med svampe

jeg spiser så co2neutralt for tiden, at jeg i hvert fald nemt kan forsvare at vi tog kassevognen ud til mcdonalds igår og købte en sundae. selvom der også ligger en lige ovre på hovedbanen. jeg gør mit for det overophedede miljø, helt sikkert. og igår lavede jeg en vegetarlasagne til jesper og øko. champignons prutter som bekendt noget mindre end køer, og min samvittighed er ren som sne. ovenikøbet smagte det godt, jeg elsker svampe.

vi købte et kilo cirka, måske lidt mere, af små markchampignoner, de almindelige hvide, et par kæmpestore portobelloer og nogle østershatte. dem stegte jeg godt sammen med et fed hvidløg og to små løg. masser af friskkværnet peber. og salt. til sidst hældte jeg også lidt hvidvin over, som lige fik lov at dampe af, før jeg tog dem af varmen. og så en stor håndfuld hakket persille.

så skal der bare laves en bechamel. et stor klat smør smeltes, der tilsættes et par skefulde mel, og så hældes der en halv liter mælk på eller sådan noget. det skal koges op under omrøring til det har den rigtige konsistens. jeg gav den lidt bouillon og muskatnød, og en hel del reven parmesan.

jeg havde planlagt at lave mine egne plader, havde alligevel en hel masse æg, men irma city havde friske plader på køl, og så vandt dovenskaben. jeg syntes nu det blev ok alligevel. og så skal lasagnen bare bygges, hvilket vel ikke kræver nogen stor forklaring. jeg sluttede af med et lag bestående af en bakke ricotta, en god sjat mælk, og et par æggeblommer. og masser af parmesan på toppen. det smagte godt, når det meget snart blir efterår igen vil jeg på svampejagt.