4.19.2009

bizart og fantastisk.

jeg taler naturligvis om træstammer. jeg har googlet internettet tyndt for opskrifter på træstammer. det findes ikke for alvor. men udgangspunktet er jo ikke nogen hemmelighed, så jeg besluttede mig for at bare kaste mig ud i det. resultatet blev en totalt uforbeholden succes, og det eneste problem er at jeg er bange for at jeg aldrig mere kommer til at lave andre kager. en træstamme er ligesom alle kager i en. bogstaveligt talt. jeg slumpede, og det kan man sagtens, jeg tror ikke lige mængderne er altafgørende. dejen endte med at indeholde:

1 billig chokoladekage fra kagehylden i brugsen
1 ditto sandkage
1 fedtet daggammel dagmartærte
cirka 1/2 glas syltetøj fra den gamle fabrik, blandede røde bær
omtrent 1 dl kakao
et par dl mel
1-2 dl piskefløde
en hel miniflaske med romessens
25-50 g smør

det hele røres sammen med en elpisker, hvilket gik virkelig nemt. sådan et par sandkager har overraskende lidt modstandkraft. det endte med at blive en gigantisk megaportion. jeg havde troet det ville svinde helt vildt når man bankede luften ud af kagerne, men sådan gik det ikke. massen fik et par timer i køleren, hvorefter vi rullede pølser ind i marcipan. da vi havde brugt en hel marcipanrulle var der stadig 2/3 af massen tilbage. så begyndte vi at rulle trøffelkugler i det krymmel jeg havde liggende fra mettes fødselsdagscupcakes. da vi løb tør for krymmel havde halvdelen af massen stadig overlevet. den er endt i fryseren til en anden god gang.

jeg sluttede af med at dybbe enderne i mørk chokolade. desværre blev de lige rigeligt rustikke til min perfektionistiske kagesmag, men kun fordi der skulle vende koftaer og bages naan og tages opvask og passes gæster imens.

men for satan hvor blev de gode! jeg er så stolt. det er det bedste jeg nogensinde har lavet. og jeg har både fryser og køleskab fyldt med lækkerierne. jeg fik to til morgenmad, det tog lige toppen af tømmermændene. ny livret.



No comments: