4.17.2009

restemad

onsdag aften lavede jeg moussaka til øko. det var et stort hit, men det allerbedste er at det smager endnu bedre dagen efter. og. på andendagen, til morgenmad. jeg har fridag og fortjent det. jeg havde købt ind til en stor skudefuld, men endte med istedet at lave to liidt små i hvert sit fad. satandyret fik det ene med til champions league på kollegiet, jeg er en god kone på den måde.

kødsovsen er en klassisk nobrainer:

800g god hakket oksekød
2 løg
3 fed hvidløg
2 dl hvidvin
2 dåser flået tomat
1 kanelstang
et tsk hel allehånde
4-5 nelliker
et par laurbærblade
timian
salt og peber

går ud fra at selv en lillebror kan regne ud hvordan man svinger sådan noget sammen. der er kun to vigtige ting: brun kødet rigtig godt og grundigt før du hælder væde på. og. lad det simre rimeligt længe. en times tid velnok. jeg piller også de hele krydderier op, før jeg bygger moussakaen. det er så ledt at tygge i en nellike.

kødsovsen skal bygges i lag sammen med stegte aubergineskiver. jeg havde købt 3 store (kunne faktisk nemt have brugt 4!), som jeg skar i skiver, dryssede med salt, og lod dehydrere i en halv times tid. derefter skyllede jeg dem grundigt, tørrede dem fri for vand og sprinklede dem med lidt olivenolie før de kom i ovnen. på lidt bagepapir og en halv times tid, til de er bløde og brunede.

sidste del, det allermest magiske ved moussakaen, er bechamelen. når man er på charterrejse på en græsk ø og får moussaka rejser der sig altid et flere centimeter højt luftigt og fedt bechamelsovsbjerg øverst i fadet, og jeg har prøvet og prøvet at nå frem til det samme. nu er den ved at være der. tror faktisk at det eneste jeg mangler er at gå all in rent mængdemæssigt.

udgangspunktet er omkring 40g smør og 3-4 spsk hvedemel, helt klassisk. når det er varmet og rørt sammen tilsættes det meste af en liter letmælk. det koges op og simrer lidt tid, til det blir godt tykt. jeg rev en god humpel parmesan i. så tager man lige sin bechamel af varmen og når den er kølet liiiidt ned pisker man 2 æggeblommer i. æggehviderne piskes stive og vendes i til sidst. det er det der er luftighedshemmeligheden. salt, hvid peber, og muskatnød selvfølgelig også.

175 grader i 35 minutter fik den, så ku vi ikke vente længere. næste gang får den 45 minutter, det tror jeg nemt den kan tåle. nu er der ikke mere, det smagte dejligt.


No comments: