9.21.2006

noget om mand

advarsel: dette indlæg er et tøseblogindlæg, det er selvudleverende og omhandler mit vilde og promiskuøse liv som single.

ok. jeg blir aldrig singleton eller sille. mit liv er nok bare ikke actionpacked nok, og min ekshibitionisme ikke tilstrækkeligt ekstrem. og det er osse helthelt i orden. men jeg skal på date! jæs. og det er ikke en tysk fætter. det er til gengæld en rimeligt bizar historie.

der er sådan en fyr der blir ved med at ringe. og skrive. helt fuldstændig upåagtet at jeg konsekvent ignorerer hans smser og undlader at tage telefonen. jeg har endda, tilsidst, skrevet og indrømmet at jeg ikke engang kan huske hvordan han ser ud og at sådan noget datehallo ville være temmelig omsonst. og det er forresten lyv. det eneste jeg rigtigt kan huske er at han var utroligt flot. og en anelse irriterende.

men han giver altså ikke op. og nu har jeg sådan nærmest opgivet og skal altså mødes med ham i næste uge og jeg ved ikke hvad jeg har rodet mig ud i. manden må jo være helt gak, eftersom jeg temmelig sikkert ikke har givet noget særligt charmerende førstehåndsindtryk i den kl 5 brandert han mødte mig i. men man skal vel osse have noget for stædighed ikke. og han er måske en udemærket bejler til den stilling som personlig stalker der ærligt talt har stået ubesat lige lovligt længe.

jeg ved det ikke. og vil ikke begynde at glæde mig for tidligt. måske skal han bare have fortalt mig at han har mundgonorré.

10 comments:

Anonymous said...

Mundgonorré? Han lyder perfekt.

ida said...

irriterende megaloman med mundgonorré?! ja det er da totalt min stil for en fin fyr.

Fez said...

Smart musik med de smarte, jeg har fundet ud af at du bare kan tage similar artists listen til sufjan på last.fm og så har du den, voila: Se lige her :)

Anonymous said...

Ida, lad nu være med at være for kræsen.
Nogle gange skal man altså bare tage den første og den bedste, du ved aldrig om du i morgen bliver ramt af svær akne og overvægt, og så gider han jo ikke have noget med dig at gøre.

Dan said...

Halleluja!
Hvad skal i lave på daten? Husk for alt i verden at grin af hans jokes!

Anonymous said...

Skulle stillingen som personlig stalker stadig være slået op efter du er budt på endnu en omgang munddiarré/gonorré eller hvad man nu kalder en løsfaren tunge, så send endelig en venlig tanke denne vej.

Jeg er udstyret med kikkert, telelinse og andre effekter, der kan nå langt. Og så går jeg så ofte til lægedame-besøg, at jeg garanteret ikke har gonorré.

Sender gerne ansøgning samt cv. Som stalker-referencer kan jeg i flæng nævne: Sofie Lassen-Kahlke, bagerjomfruen fra det hedengange Pariserkonditori og Jette Gottlieb (jaja - ved, hvad du tænker, men hun boede tæt på mig engang, og jeg havde det meget dårligt).

Anonymous said...

Hallo, troede det var os to der havde en date?

Anonymous said...

Vi har en DATE; dig stalker jeg ikke.

Hver ting til sin tid.

ida said...

hey mette. venskab er tykkere end singleguns. pyt med ham.

pssst. singlegun. jeg skriver hvis stillingen stadig er åben om en uge.

Anonymous said...

Svigtet at både veninde og fremmed fyr på nettet. Der skal satme sendes nogle blomster til mig engang snart...