åh den kærlighed

jeg har boet sammen med mads i over et år nu. og vores forhold er ved at udvikle sig i en lettere bizar retning. en ret så mundhuggende bizar retning that is. selvom de der små latterlige skænderier er noget af det jeg savner mindst fra dengangmanhavdeenkæreste, så er der alligevel noget trygt og genkendeligt ved dem. og jeg får MASSER af tryg genkendelighed for tiden.

således endte en lang diskussion af hvis tur det var til at købe hovedpinepiller i decideret smsterror på tværs af lejligheden den anden dag. og i går brugte vi ti minutter på at diskutere hvorvidt mads havde lungebetændelse ("kold lungebetændelse ida! der er faktisk noget der hedder kold lungebetændelse! jeg er altså lægebarn og jeg har slim i lungerne!"), og om han i så fald kunne have smittet mig.

og nåja, idag gik det så på om vi skulle spille kort før eller efter jeg pakkede min taske. og på hvorvidt jeg var svært overvægtig. og på hvor mange penge jeg skulle have for at være hans kæreste. eller for at blive i jylland for evigt. og jeg sagde jeg ikke kunne købes for penge. men at jeg ville overveje det hvis jeg måtte få en pony.

psst. dette er faktisk en hyldestblog til en sød og fantastisk (men grænsepsykotisk) roommate. og dette er ikke engang skrevet i en paranoid forestilling om at han kunne finde på at læse med. jeg ved at han aldrig ville nedlade sig til at bruge tid på en kornfed jydes ligegyldige skriblerier.