ida er så glad for sin cykel

nåmen jeg har fået min cykel tilbage. hun har været stjålet siden januar. og et eller andet sted vidste jeg jo nok godt at det bare var pedellen der havde fundet hende i en snebunke og troet hun var skrot. men jeg fik først lige taget mig sammen til at spørge igår. hun var låst inde i et skur, men har det efter omstændighederne godt. hun er ikke så blank og sort mere, nærmere lidt rustiskt brun, og hun knirker. men hun kører. det er rimelig fantastisk og jeg har nærmest ikke været af hende siden.

farvel til kæmpe klippekortbudget og klamme overfyldte a-busser og hej til god kondi og frisk luft og masser af nærdødssituationer i hasarderede christianiacykeloverhalinger.

lagde stærkt ud med at cykle hen og hente børnene idag. mig og cæcilie snakkede om kærester. hun har to for tiden, men virkede egentlig ikke spor stresset over det. og magnus skreg som sædvanlig som en sindssyg da han så mig. klamrede sig til pædagogen og gik i flitsbue. de må virkelig tro jeg mishandler ham. og det gør jeg altså ikke, så jeg forstår ikke rigtigt mit manglende magnustække. det er ret deprimerende. men jeg gør mit bedste for at bestikke ham med rosiner og sutter. det er desværre pt. ikke den store succes.

jeg har ellers ikke noget dårligt at sige om de børn. ud over lige deres yderst kritisable musiksmag. idag har vi hørt bryan adams til mine ører blødte. det må være tæt på det hæsligste musik nogensinde. han har faktisk lavet et nummer der hedder i wanna be your underwear. hvis du ikke tror mig, kan du opleve det ved selvsyn når han senere på måneden gæster ballerup. jeg ved det, fordi jeg ved et ulykkeligt tilfælde var ved at anskaffe mig to billetter til den forfærdelige forestilling. ignorant fonadame kunne tilsyneladende ikke høre forskel på bryan of ryan. jeg slap udenom i allersidste øjeblik. gudskelov.