nåjaok. måske er det ved at være en uges tid siden jeg har fået benyttet mit spritnye fitnessmedlemskab. men tilgengæld har jeg kastet så meget op at min krop føles som om den har været ude at løbe maraton. det må da tælle for noget.

vi har haft besøg af de frygtløse jyder. og det har været en på alle måder begivenhedsfuld weekend. jeg har vundet en ganske imponerende tpsejr med dan. jeg har fundet ud af at en hamster er drægtig i 20 dage. jeg har spurgt vildtfremmedmand om vi sku snave. lidt for mange gange. og så har jeg endelig indset noget der for evigt vil forandre mit liv og selvbillede.

jeg er tossemagnet. det ved vi. på vej ned af vesterbrogade i fredags blev jeg forfulgt imponerende længe af fremmed tosse der højlydt insisterede på at jeg skulle synge opera med ham. man kunne have ønsket sig nogle loyale venner. lige i den situation. men man fik i stedet et "arh, ida. du kan da godt lige synge med manden". og jeg fattede det ikke.

vi sad i metroen, overfor verdens tossedeste mand. der naturligvis ville snakke. og jeg fattede det ikke. og der kom en anden tosse ind, der efter at have sagt hej til alle lynhurtigt fandt sammen med tosse1, og begyndte at snakke med ham. ikke engang dér fattede jeg det.

men pudsigt syntes vi. at én tosse lynhurtigt kan spotte en anden tosse. og først da gik det op for mig. hvorfor de forfølger mig. de kan simpelthen kende en tosse når de ser en. det forklarer ikke så lidt. jamen du godeste altså.

hvorfor er der ikke nogen der har fortalt mig det? at det er mig der er tossen? det ku i sgu ærligt talt godt lige have sagt.