ida har gravet sin egen grav i forskningsmetode. Et ganske frygteligt fag hvor vi, ud over at være velsignet med verdens kedeligste pensum, osse har jordens mest inkompetente+irriterende underviser. helt forfærdelig type.

nå. men i dag fik jeg så besked på ikke at lægge min ipod væk. den skulle han bruge senere. sagde han. fino. pludselig ser jeg så at han går rundt med min ipod i hånden. fandme frækt altså. at gå og befamle mit kæreste eje på den måde. og længe gjorde han det. bare gik rundt med den. øhm. ja og så syntes jeg da godt lige jeg kunne spørge hvad han egentlig skulle bruge den til.

ifølge mine klassekammerater skreg jeg "hvorfor har du neglet min ipod?!". det er nu ikke lige sådan jeg husker det. hans svar taler dog for at de har lidt ret. "gu har jeg da ej!" sagde virkelig fortørnet bornholmer. og først da er det jeg ser at min egen ipod stadig ligger fint på bordet. lige foran mig.

altså for fanden! hvad er osse oddsene for at en 60årig bibliotekar selv har sådan en fætter? i hvert fald har jeg nu fået sikring for at man ikke kan dø af skam. jeg lever stadig. sådan nogenlunde.