jeg er hjemme igen. jeg var ellers ved at tvivle på at det ville lykkes da jeg havnede i kupe med 15 indsatte fra nørre snede statsfængsel på påskeudgang. er jeg virkelig det eneste relativt ikkegakkede menneske der kører i tog? jeg er begyndt at tro det. tager sgu cyklen næste gang. nå. men det er alletiders. har haft en skøn søndag med outofthisworldtømmermænd, fritter, sexandthecity og trængsel i sofaen. og ferie i jylland holdt hårdt, men endte alligevel sådan nogenlundelykkeligt. ja altså. der er endnu ingen der har hugget hånden af mig i hvert fald.

måske er det fordi min mor er pædagog og i den grad miljøskadet at vi har så mange traditioner i min familie. det er ok. rart og hyggeligt. godtnok er mads og jeg 18 og 21 og vel egentlig for gamle til tandfeer og julemænd og påskeharer men vi plejer at undskylde os med at vi gør det for niels' skyld. og. ja det er altså blevet sådan semirituelt.

desværre blev det i år pinligt evident at det med niels bare er et mere eller mindre vellykket selvbedrag. no way sagde han bare da han så at påskeharen havde lagt en seddel foran døren. jeg går ikke ud i det regnvejr! det krævede en god del overtalelse. og hans begejstring kunne ligge på et ret lille sted. du presser mig darling! sagde han. da jeg prøvede at bilde ham ind at det ville blive sjovt. oh. men det gik altså. vi fik samlet æg. og talt og byttet og kværnet.

niels er en teenager fanget i en 8årigs krop. han kalder mig konsekvent aldrig andet end amin jensen. og han kan de allermøgbeskidteste malkdekoijntekster i hovedet. og så ønsker han sig en poloskjorte. ja og nu er han altså også blevet for smart til påskeharen. jøsses altså- godt der i det mindste stadig er et barn i familien. og det må så være mig. ahem.