tyk er det nye tynd

og madlavning er det nye selvpineri, weltschmerz og virkelig pinlig selvudlevering. i hvert fald her på bloggen. til jul gav jeg min lillebror en notesbog og lovede at fylde den med de opskrifter han altid beder om når han er på besøg. og så gik jeg igang en dag, og det gik egentlig fint, men det blev bare lidt grimt og kikset og megetmeget utjekket. og så besluttede jeg mig for at lave en opskriftsblog til ham istedet. jeg pønsede på navnet temmelig længe, og nåede vist frem til overskriften ovenfor. inspireret af uffe buchardt, og meget passende, min madlavningsstil (og kropsstil) taget i betragtning. men alligevel. er det jo helt nollert at sætte flere blogs i verden når man ikke engang kan holde liv i dem man har i forvejen. så det blir her det sner. med piskefløde og kager.