kender du typen. der altid kommer med fornuftige og velovervejede udtalelser, altid siger passende ting på passende tidspunkter. det er ikke mig.
i torsdags var jeg på århusshopping med bitten. og jeg spottede selvfølgelig to gamle bekendte i salling. den slags som man egentlig har været virkelig gode venner med, men som man alligevel ikke lige orker at smalltalke. den slags der kan få panikgenet op i mig, og få mig til at liste rundt langs hylderne i desperat forsøg på at gemme mig.
jeg burde have lært min lektie- det går galt hver gang. og selvfølgelig ramler jeg lige ind i mandlig del af parret i h&m og når ikke at gemme mig bag tøjstativ før jeg får et knus. hvem der havde en smalltalk-knap man ku skrue op for ved passende lejligheder. jeg har bare ikke, og forvandler mig selvfølgelig til mumlende mytoman idiot. men han er stadig sød, virkelig. og verdens flotteste fyr. og jeg skynder mig op til bitten. og når lige at råbe noget i stil med "føj for satan hvor er han bare møgbeskidt". og etellerandet x-rated. da hans kæreste/min fine veninde prikker mig på skulderen for at sige hej.
man skulle tro at jeg var i stand til at lære af bitter erfaring. men det er jeg ikke. jeg må være rasende ubegavet. det er den oplagte konklusion. da maja og mette idag præsenterede mig for stor forfærdelse over min (jaok, lidt sygelige) fascination af simon cowell, var den kvikkeste comeback-kommentar jeg kunne komme i tanke om et "jaja, jeg har jo også en røvhulsfetisch". sørgeligt men sandt. og vel sagtens udemærket. bortset fra at det vist kunne misforståes. og bortset fra at jeg sad på lille propfyldt kinarestaurant. og bortset fra at jeg vidst stirrede lille genert kinatjener dybt i øjnene mens jeg sagde det. nej. skreg det. hvis jeg nu skal være helt ærligt.
og. jeg tænker lidt på sådan en sy-læberne-sammen-operation. det ville spare mig (og staklerne omkring mig) for så uendeligt meget.
No comments:
Post a Comment