2.15.2007

så er det nu

at det ellers lidet actionpackede liv pludselig viser sig fra sin allermest foranderlige side. tingene ændrer sig, og det er vel meget naturligt, men samtidig meget uvant og, nåja, sådan lidt angstprovokerende.
  • jeg er meget pludseligt blevet meget gammel. 22. og der er ikke længere nogen undskyldning for den generelle barnagtighed.
  • jeg er ved at pakke livet ned og flytte fra min trygge, faste (humørsyge, nævenyttige og lettere belastede) base gennem halvandet år, mads.
  • jeg har holdt valentines day med hvad der efterhånden minder om en rigtig fast kæreste, og har delt kærlig/ærlighed og klicheer, istedet for som vanligt at benytte mærkedagen til at dele fastfood, sexandthecitymaraton og slet skjult bitterhed med veninderne.
  • min cykel er blevet fikset efter et halvt års punktering, og jeg kommer igen hurtigt langt omkring. jeg kunne godt indrømme at det var rart med lidt daglig motion, men mit aktivitetssky image ville blive nødt til at slå jer ihjel efterfølgende, så det vil jeg undlade.
  • og, tada, jeg gået the cold turkey way og har slettet tetris fra computeren efter et heftigt eskalerende misbrug.


ja og så har jeg fået en tur til paris i fødselsdagsgave. ovenstående er det eneste billede superfotografen fik taget hele ugen. det er versailles hvis nogen sku være i tvivl.

(men bare rolig, jeg glemmer stadig at læse, jeg drikker stadig for meget kakao og jeg har stadig jævnlige semierotiske drømme om midaldrende hasbeen-kendisser)

2 comments:

Maria said...

Lige nu har jeg det som en misbruger, der hastigt bevæger sig straight imod fortabelsen...dine ord mindede mig om mine fordums dages for(mis)brug af Tetris...i Hjem Is udgaven...og det kribler i mine fingre...tak gud for, at de er travlt beskæftiget med at pudse næse (har snart taget livet af både huden under næsen min, samt toiletrulle nr. 2...)

TiN yArDbIrD said...

YES! Hun er tilbage!