det kan svare sig at vente med at præsentere skjulte fejl og mangler til efter tilbageleveringsfristen er overskredet. og det er den nu. så kan det godt være at jeg skriger mig igennem en hel aftengåtur. fordi jeg er bange for at træde i en usynlig frø. og så kan det godt være at jeg bryder grædende sammen på et fortorv i sydhavnen fordi jeg træder på en snegl (af den knasende slags). men så er der ikke noget at gøre, det er for sent, jeg er købt, og han blir nødt til at beholde mig.
det første lange stykke tid var jeg glad, ligetil og helthelt uneurotisk. men nu begynder de at poppe op, kan jeg mærke. jeg er ikke tilstrækkeligt opmærksom på at holde dem nede. og det med dyrene er værst. jeg hiver i ham og råber og skriger hver gang han nærmer sig en skovsnegl. og jeg holder mig for øjnene, og ruller mig sammen. som et pindsvin på en motorvej. hvis han lægger an til at kvase en uvelkommen edderkop.
det gør fysisk ondt på mig. sådan føles det. jeg ville have været alletiders fine buddhist. meget sådan levogladleveagtig. for lige meget hvor meget i prøver, vil i aldrig kunne overbevise mig om at min chili con carne engang har været en rigtig ko.
mvh ida- med stormskridt på vej mod nirvana
8.28.2007
tirsdagsulækkerhed
noget som jeg holder sært meget af er at ligge fladt på ryggen og kigge lige op i luften når jeg nyser, så spyt/snotblandingen daler ned over mit ansigt som støvregn.
5.29.2007
distræt i anden potens
jeg har lige renset mit ansigt med en vatrondel gennemvædet i neglelaksfjerner. nej. det kan ikke anbefales.
5.23.2007
lortedag
det har været en af de der dage. hormoner eller sådan noget. stress måske. eller bare almindelige psykiske nerver. i hvert fald har både morgennyhederne og dr phil fået mig til at tude. og. det er som om tingene ikke rigtigt har villet virke. mit hår klasker og jeg har knækket en negl, og jeg fik ikke lige forberedt mig på den der eksamen imorgen. jeg blev vækket to gange i min middagslur. magnus skreg da han så mig. den slags. ikke noget slemt, men helt klart slemt nok. dårlig karma, hvadever.
men så fik jeg uventet gæst. den slags veninde der bare lige går tur, og bare lige kigger forbi. og efter en halv liter is og 3 spil backgammon, syntes jeg næsten jeg havde fejlvurderet dagen. at den måske ikke var så slem. sådan sad jeg og tænke, i min seng, i skrædderstilling, og pillede lidt distræt ved mine fødder. da jeg pludselig piller ved noget som bestemt ikke hører til på dem. noget mærkeligt tørt. og brunt og klumpet viser det sig. et styks absurd stort hundeekskrement som de små sandaler ikke har kunnet skærme for, tværet ud over min fod. hvor det så ellers har siddet fint og tørret ind hele aftenen. den her dag har bare så meget ikke fortjent mig. sådan noget lort.
men så fik jeg uventet gæst. den slags veninde der bare lige går tur, og bare lige kigger forbi. og efter en halv liter is og 3 spil backgammon, syntes jeg næsten jeg havde fejlvurderet dagen. at den måske ikke var så slem. sådan sad jeg og tænke, i min seng, i skrædderstilling, og pillede lidt distræt ved mine fødder. da jeg pludselig piller ved noget som bestemt ikke hører til på dem. noget mærkeligt tørt. og brunt og klumpet viser det sig. et styks absurd stort hundeekskrement som de små sandaler ikke har kunnet skærme for, tværet ud over min fod. hvor det så ellers har siddet fint og tørret ind hele aftenen. den her dag har bare så meget ikke fortjent mig. sådan noget lort.
4.06.2007
om erindringer
jeg har engang været på koloni. jeg har osse engang været i ungarn. jeg har engang lavet en fødselsdagskage formet som en hund og jeg har engang sagt noget grimt om min bedste venindes fregner, så hun begyndte at græde.
jeg har engang haft en ven der hed jan, der var stor og stille og gerne ville klædes ud som dame. han var måske min nabo, måske var han ikke. og han havde måske en far der altid lå på sofaen og sov. det var dengang vi boede i et hus der vist var i 3 etager, og hvor vi vist havde et langhåret tæppe, og hvor min mor havde langt krøllet hår og orange fingernegle. senere havde vi et andet hus. der var kun én etage, men til gengæld et solarie. der var osse en ven der hed rené, der gerne ville lege med turtles. han havde vist nok osse en far der altid lå på sofaen og sov.
vi havde osse en dyrekirkegård. der lå en bl.a. død hare. som min far måtte tage op og hente bag skolen. efter jeg havde grædt mig i søvn i 3 nætter i træk. fordi den lå der. helt alene. og måske endda stadig trak vejret. der var osse en hel masse parterede spidsmus og gråspurve. ofre for superkatten robin d. 1. måske var det robin d. 2. eller osse var det krumme. jeg husker det dårligt.
ligesom jeg ikke kan skelne den ene sommerferie fra den anden. ligesom jeg ikke kan huske hvornår jeg tabte min første tand. ligesom jeg ikke kan huske om jeg nogensinde turde kysse henrik, selvom jeg troede vi skulle giftes, og ligesom jeg ikke ved om det var forår eller efterår, den dag i alsace hvor vi fandt tulipaner. ligesom jeg ikke ved hvornår mine forældre stoppede med at være glade, hvis de da nogensinde var det. ligesom jeg ikke ved hvornår jeg selv var det.
jeg har brugt de sidste par dage i jylland på at kigge alle barndomsbillederne igennem. men lige lidt hjælper det. det er væk, det er slettet fra min hukommelse, hvis det da nogensinde har opholdt sig der i mere end et par minutter. billederne er med mennesker jeg kender godt, i omgivelser jeg husker, men i situationer som er forsvundet. jeg kunne ligeså godt aldrig have været til stede.
jeg husker i virkeligheden kun mit liv marginalt bedre end en tilfældig kriminalroman fra en tilfældig ferie. jeg husker måske plottet, måske hovedpersonerne, måske morderen. men alle detaljer, alle årstal, alle logiske sammenhænge, fortaber sig i tågerne. og jeg føler mig erindringsløs, jeg føler mig gammel. jeg føler jeg tabte min barndom, næsten før den rigtigt sluttede.
en glemt ida på en glemt bakke, med en glemt (og meget uklædelig) lårkort. dagen er pist forsvundet.
jeg har engang haft en ven der hed jan, der var stor og stille og gerne ville klædes ud som dame. han var måske min nabo, måske var han ikke. og han havde måske en far der altid lå på sofaen og sov. det var dengang vi boede i et hus der vist var i 3 etager, og hvor vi vist havde et langhåret tæppe, og hvor min mor havde langt krøllet hår og orange fingernegle. senere havde vi et andet hus. der var kun én etage, men til gengæld et solarie. der var osse en ven der hed rené, der gerne ville lege med turtles. han havde vist nok osse en far der altid lå på sofaen og sov.
vi havde osse en dyrekirkegård. der lå en bl.a. død hare. som min far måtte tage op og hente bag skolen. efter jeg havde grædt mig i søvn i 3 nætter i træk. fordi den lå der. helt alene. og måske endda stadig trak vejret. der var osse en hel masse parterede spidsmus og gråspurve. ofre for superkatten robin d. 1. måske var det robin d. 2. eller osse var det krumme. jeg husker det dårligt.
ligesom jeg ikke kan skelne den ene sommerferie fra den anden. ligesom jeg ikke kan huske hvornår jeg tabte min første tand. ligesom jeg ikke kan huske om jeg nogensinde turde kysse henrik, selvom jeg troede vi skulle giftes, og ligesom jeg ikke ved om det var forår eller efterår, den dag i alsace hvor vi fandt tulipaner. ligesom jeg ikke ved hvornår mine forældre stoppede med at være glade, hvis de da nogensinde var det. ligesom jeg ikke ved hvornår jeg selv var det.
jeg har brugt de sidste par dage i jylland på at kigge alle barndomsbillederne igennem. men lige lidt hjælper det. det er væk, det er slettet fra min hukommelse, hvis det da nogensinde har opholdt sig der i mere end et par minutter. billederne er med mennesker jeg kender godt, i omgivelser jeg husker, men i situationer som er forsvundet. jeg kunne ligeså godt aldrig have været til stede.
jeg husker i virkeligheden kun mit liv marginalt bedre end en tilfældig kriminalroman fra en tilfældig ferie. jeg husker måske plottet, måske hovedpersonerne, måske morderen. men alle detaljer, alle årstal, alle logiske sammenhænge, fortaber sig i tågerne. og jeg føler mig erindringsløs, jeg føler mig gammel. jeg føler jeg tabte min barndom, næsten før den rigtigt sluttede.
en glemt ida på en glemt bakke, med en glemt (og meget uklædelig) lårkort. dagen er pist forsvundet.2.27.2007
en kærlig opfordring til en jeg holder af
kære jesper satandyr
min egen kværulerende yndlingsfyr
jeg er ikke vært på aftenshowet
og måske heller ikke så sporty som jeg først havde lovet
jeg hænger ikke ud med reimer bo
jeg kan ikke malke min egen ko
jeg kan ikke hive en traktor fri af mudder
jeg bruger ikke dine licenspenge på ligegyldigt sludder
og jeg ved jo godt du synes det er noget møg
selvom jeg har forklaret at hun faktisk er 3 meter høj
at din kæreste ikke hedder sisse fisker, sporten
at du istedet sidder tilbage med bibliotekarlorten
uden tv-tække og landsdækkende charme
blot med slet skjult bitterhed og helt helt uironisk harme
uden en stemme med smuk nordjysk klang
uden rama. og osse nærmest uden sjang
men jeg synes du skal skyde en pind efter romancen
og indse at du alligevel aldrig får chancen
for at vise din ubetingede kærlighed
og nyde hendes hærdebrede herlighed
for hvis du vil være min appelsin
så vil jeg være din turban. blød og rund og fin
glem nu hende sisse. det er mig du har skudt
jeg er din papegøje. og du er min. slut.
min egen kværulerende yndlingsfyr
jeg er ikke vært på aftenshowet
og måske heller ikke så sporty som jeg først havde lovet
jeg hænger ikke ud med reimer bo
jeg kan ikke malke min egen ko
jeg kan ikke hive en traktor fri af mudder
jeg bruger ikke dine licenspenge på ligegyldigt sludder
og jeg ved jo godt du synes det er noget møg
selvom jeg har forklaret at hun faktisk er 3 meter høj
at din kæreste ikke hedder sisse fisker, sporten
at du istedet sidder tilbage med bibliotekarlorten
uden tv-tække og landsdækkende charme
blot med slet skjult bitterhed og helt helt uironisk harme
uden en stemme med smuk nordjysk klang
uden rama. og osse nærmest uden sjang
men jeg synes du skal skyde en pind efter romancen
og indse at du alligevel aldrig får chancen
for at vise din ubetingede kærlighed
og nyde hendes hærdebrede herlighed
for hvis du vil være min appelsin
så vil jeg være din turban. blød og rund og fin
glem nu hende sisse. det er mig du har skudt
jeg er din papegøje. og du er min. slut.
2.26.2007
4 måneders krisen
bliver så pinligt evident når det retoriske satandyr begynder at argumentere stædigt for, at sisse fisker er enhver mands drøm. og hans især. fandme tragisk altså.
2.15.2007
så er det nu
at det ellers lidet actionpackede liv pludselig viser sig fra sin allermest foranderlige side. tingene ændrer sig, og det er vel meget naturligt, men samtidig meget uvant og, nåja, sådan lidt angstprovokerende.
ja og så har jeg fået en tur til paris i fødselsdagsgave. ovenstående er det eneste billede superfotografen fik taget hele ugen. det er versailles hvis nogen sku være i tvivl.
(men bare rolig, jeg glemmer stadig at læse, jeg drikker stadig for meget kakao og jeg har stadig jævnlige semierotiske drømme om midaldrende hasbeen-kendisser)
- jeg er meget pludseligt blevet meget gammel. 22. og der er ikke længere nogen undskyldning for den generelle barnagtighed.
- jeg er ved at pakke livet ned og flytte fra min trygge, faste (humørsyge, nævenyttige og lettere belastede) base gennem halvandet år, mads.
- jeg har holdt valentines day med hvad der efterhånden minder om en rigtig fast kæreste, og har delt kærlig/ærlighed og klicheer, istedet for som vanligt at benytte mærkedagen til at dele fastfood, sexandthecitymaraton og slet skjult bitterhed med veninderne.
- min cykel er blevet fikset efter et halvt års punktering, og jeg kommer igen hurtigt langt omkring. jeg kunne godt indrømme at det var rart med lidt daglig motion, men mit aktivitetssky image ville blive nødt til at slå jer ihjel efterfølgende, så det vil jeg undlade.
- og, tada, jeg gået the cold turkey way og har slettet tetris fra computeren efter et heftigt eskalerende misbrug.
ja og så har jeg fået en tur til paris i fødselsdagsgave. ovenstående er det eneste billede superfotografen fik taget hele ugen. det er versailles hvis nogen sku være i tvivl.
(men bare rolig, jeg glemmer stadig at læse, jeg drikker stadig for meget kakao og jeg har stadig jævnlige semierotiske drømme om midaldrende hasbeen-kendisser)
1.04.2007
lidt om livslange skrivekramper
ahem. da jeg var lille ville jeg gerne være pingvinforsker på antarktis. altså. bare sådan forske i pingviner. for nogen skal jo gøre det. senere ville jeg bo i zoologisk have og hjælpe girafunger til verden. eller. bo i en rundkørsel og passe min fine runde have og køre taxa. og der har været alt muligt andet. men midt i, og før og efter, har der altid ligget en tanke om at ville skrive. en meget vag og diffus, men også meget vedholdende tanke.
og min selvindbildningskraft må jo være enorm. det eneste jeg nogen sinde har kunnet skrive har været små spæde forsøg på dagbogsnotater. altså jeg elsker ord. og sætninger. og jeg elsker at lave dem. jeg har bare ikke rigtigt noget at sige. og alle de stile jeg har skrevet gennem min folkeskole og gymnasietid har været decideret smertefulde at producere. de har været heftigt copypasted fra bøger eller noveller eller opgaver på studienettet, og de har mildt sagt ikke imponeret nogen. mindst af alt mig selv. vi kan vel ligesågodt sige det som det er. jeg har ikke en kreativ knogle i kroppen. jeg har ikke den mindste skabertrang eller vedholdenhed, jeg er født med skriveblokering.
derfor har det også været så virkelig højst usædvanligt at jeg har kunnet blogge så længe. altså i over et år, og endda sådan rimelig regelmæssigt. og det har ikke engang gjort ondt, det har bare været rart. og sjovt. og vanedannende.
men altså det måtte jo gå galt på et tidspunkt. og kombinationen af flere måneders kronisk skrivekrampe som følge af uendelige mængder eksamensopgaver, og store problemer med at opmobilisere tilstrækkelig livslede og frustration midt i satandyrforelskelse har altså gjort mig sådan ret træt af bloggeri.
men fem dage mere, så er skriveriet overstået. og januar er som skabt til weltschmerz, satandyr eller ej. så jeg regner med fornyet skrivelyst inden længe. det er allerede. så småt. gået i gang.
nytårsforsæt 2007 (mangler finpudsning, men klart en forbedring i forhold til nytårsforsæt 2006):
finde ud af hvad det er jeg skal. når nu det er så pinligt evident at jeg ikke skal skrive.
og min selvindbildningskraft må jo være enorm. det eneste jeg nogen sinde har kunnet skrive har været små spæde forsøg på dagbogsnotater. altså jeg elsker ord. og sætninger. og jeg elsker at lave dem. jeg har bare ikke rigtigt noget at sige. og alle de stile jeg har skrevet gennem min folkeskole og gymnasietid har været decideret smertefulde at producere. de har været heftigt copypasted fra bøger eller noveller eller opgaver på studienettet, og de har mildt sagt ikke imponeret nogen. mindst af alt mig selv. vi kan vel ligesågodt sige det som det er. jeg har ikke en kreativ knogle i kroppen. jeg har ikke den mindste skabertrang eller vedholdenhed, jeg er født med skriveblokering.
derfor har det også været så virkelig højst usædvanligt at jeg har kunnet blogge så længe. altså i over et år, og endda sådan rimelig regelmæssigt. og det har ikke engang gjort ondt, det har bare været rart. og sjovt. og vanedannende.
men altså det måtte jo gå galt på et tidspunkt. og kombinationen af flere måneders kronisk skrivekrampe som følge af uendelige mængder eksamensopgaver, og store problemer med at opmobilisere tilstrækkelig livslede og frustration midt i satandyrforelskelse har altså gjort mig sådan ret træt af bloggeri.
men fem dage mere, så er skriveriet overstået. og januar er som skabt til weltschmerz, satandyr eller ej. så jeg regner med fornyet skrivelyst inden længe. det er allerede. så småt. gået i gang.
nytårsforsæt 2007 (mangler finpudsning, men klart en forbedring i forhold til nytårsforsæt 2006):
finde ud af hvad det er jeg skal. når nu det er så pinligt evident at jeg ikke skal skrive.
12.04.2006
lidt om sygelighedens glæder og det ærgerlige ved et velfungerende immunforsvar
jeg er faktisk aldrig nogensinde syg. udover naturligvis de lejlighedsvise madforgiftninger der er obligatoriske når man lever af snask fra steder med suspekte hygiejneforhold. mit eget køkken inklusiv. men derudover. er jeg faktisk nærmest sådan lidt en superwoman.
det er helt klart meget et hit. og det giver en vis frihed, at man som passioneret pjækker kan planlægge helt frit. uden at skulle tage hensyn til de 7 dages ellers ret obligatorisk januarinfluenza.
ja altså jeg klager ikke, men det gør jeg så alligevel. for nogle gange, bare engang imellem, ville det være alletiders med en lille halsbetændelse, eller noget bihuleværk, eller måske bare en gang nældefeber, der kunne retfærdiggøre en uge på langs med ineffektivitet og ynk og kakaomælk og underlødigt tv. helt uden samvittighedskvaler.
så måske blev jeg næsten lidt glad da jeg i morges, efter kold nat i satandyrets kolde kollegiehybel, vågnede med en helt umiskendelig begyndende ondt i halsen. og det har bredt sig. der er noget med ørerne nu, utvivlsomt, og jeg mærker helt klart en feberstivhed i musklerne.
ja jeg havde egentlig allerede set for mig hvordan vennerne ville komme springende med suppe og varmedunke og medlidenhed. hvordan jeg ville ligge under dynerne og være tapper og let lidende, men stadig i stand til at nyde oprah. og hvordan sådan en uge på langs bare ville være lige hvad jeg trængte til. og derfor er det bare så pisseærgerligt at tjekke sin temperatur og opdage at man kun lige kan svinge sig op på 36.2. der er tilsyneladende endnu et stykke vej til galopperende influenza.
det er helt klart meget et hit. og det giver en vis frihed, at man som passioneret pjækker kan planlægge helt frit. uden at skulle tage hensyn til de 7 dages ellers ret obligatorisk januarinfluenza.
ja altså jeg klager ikke, men det gør jeg så alligevel. for nogle gange, bare engang imellem, ville det være alletiders med en lille halsbetændelse, eller noget bihuleværk, eller måske bare en gang nældefeber, der kunne retfærdiggøre en uge på langs med ineffektivitet og ynk og kakaomælk og underlødigt tv. helt uden samvittighedskvaler.
så måske blev jeg næsten lidt glad da jeg i morges, efter kold nat i satandyrets kolde kollegiehybel, vågnede med en helt umiskendelig begyndende ondt i halsen. og det har bredt sig. der er noget med ørerne nu, utvivlsomt, og jeg mærker helt klart en feberstivhed i musklerne.
ja jeg havde egentlig allerede set for mig hvordan vennerne ville komme springende med suppe og varmedunke og medlidenhed. hvordan jeg ville ligge under dynerne og være tapper og let lidende, men stadig i stand til at nyde oprah. og hvordan sådan en uge på langs bare ville være lige hvad jeg trængte til. og derfor er det bare så pisseærgerligt at tjekke sin temperatur og opdage at man kun lige kan svinge sig op på 36.2. der er tilsyneladende endnu et stykke vej til galopperende influenza.
11.26.2006
tøsetuderi galore
måske er det bare årstiden. for historien om den efterladte nyfødte dreng er helt klart sørgelig. altså. det er da frygteligt. og bt's bulletin med overskriften "jeg varmede ham i mine arme", er da osse ret rørende. men det er alligevel bare helt definitivt ikke noget der legitimerer pludselig krampegråd på gl. kongevej.
11.25.2006
meget humørforladt meme
jeg er blevet memet af mette. i virkeligheden en velkommen mulighed for at blogge. ligenu. hvor al skrivelyst har forladt mig. desværre er det bare megetmeget kedeligt. bær over, jeg skal gøre det kort.
1. hvad står øverst på din ønskeseddel til jul? en uforskammet billig 2v'er på vesterbro. lige under den står der en laptop. hvis det er over budget kan jeg fint nøjes med verdensfred eller strikkede sokker.
2. hvem er din favoritperson i matador? jeg bruger ikke matador.
3. nævn et blæret fremmedord. jeg bruger heller ikke rigtigt fremmedord.
4. hvad var din senest købte cd? ships med danielson. den er ret god.
5. Hvor mange dage siden er det, du oprettede denne meme i forhold til da det blev startet, som er 15. november 2006? jeg er sproglig, og ikke stærk i hovedregning. men det er nok 12. 13. sådan cirka.
sådan. og nu er det meningen at jeg skal tagge 4 andre. synes dog ikke jeg vil byde andre denne ørkenvandring i kedsommelighed. jæs. sådan er jeg en lorteblogger. lover at vende stærkt tilbage med fornyet inspiration. eller blot lidt generel galde og livslede. snart.
1. hvad står øverst på din ønskeseddel til jul? en uforskammet billig 2v'er på vesterbro. lige under den står der en laptop. hvis det er over budget kan jeg fint nøjes med verdensfred eller strikkede sokker.
2. hvem er din favoritperson i matador? jeg bruger ikke matador.
3. nævn et blæret fremmedord. jeg bruger heller ikke rigtigt fremmedord.
4. hvad var din senest købte cd? ships med danielson. den er ret god.
5. Hvor mange dage siden er det, du oprettede denne meme i forhold til da det blev startet, som er 15. november 2006? jeg er sproglig, og ikke stærk i hovedregning. men det er nok 12. 13. sådan cirka.
sådan. og nu er det meningen at jeg skal tagge 4 andre. synes dog ikke jeg vil byde andre denne ørkenvandring i kedsommelighed. jæs. sådan er jeg en lorteblogger. lover at vende stærkt tilbage med fornyet inspiration. eller blot lidt generel galde og livslede. snart.
11.16.2006
name that smell part 2
kan i huske det der med lugten? jeg var måske lige hurtig nok til at konkludere at det i hvert fald ikke stammede fra noget herinde fra. og jeg syntes ellers den var lidt væk. men måske var jeg bare blevet immun. kilden er i hvert fald fundet.
okay. det hele startede med at hamdersatandyret ringede og varslede pludseligt besøg. på det tidspunkt var jeg gået i seng med min fjernbetjening og dåsen med schweizerdrops, og lignede alt andet end lækker kommende kæreste. så jeg gik selvfølgelig i panik. og kastede mig op fra sengen smed dynen til side, og tabte fjernbetjening om bag sengen.
fjernbetjening går selvfølgelig i tusind stykker og taber batterierne og før jeg ved af det ringer det på døren. mens jeg ligger, stadig i gammel tshirt og vaskedagstrusser, og roder desperat bag seng. jeg finder ikke mine batterier, og jeg får ikke slukket for pinligt tvdrama før han står der. tilgengæld når jeg lige at få fingrene i etellerandet blødt-på-den-suspekte-måde.
tilsyneladende havde det engang været en madpakke. en gang for meget længe siden. nu var det en frysepose med ubestemmeligt brungrumset indhold der var så usandsynligt ulækkert at bare tanken giver mig gagreflekser.
der er bare nogle ting man ikke har lyst til at spritnye kærester skal få indblik i. at man ser tvdramaer er vel egentlig slemt nok. at en totaltskadet fjernbetjening kan få en til at gå i panik er helt klart værre. men at man ovenikøbet kan trylle årgangsmadpakker frem må sgu tage prisen.
så jeg gjorde altså det eneste fornuftige. jeg smed den diskret ind bag sengen igen og kastede mig sådan lidt henkastet lækkert i sengen. tror ikke han opdagede det. at jeg i virkeligheden er virkelig ulækker. virkelig ulækker og virkelig meget i gang med at revurdere rengøringsindsats.
okay. det hele startede med at hamdersatandyret ringede og varslede pludseligt besøg. på det tidspunkt var jeg gået i seng med min fjernbetjening og dåsen med schweizerdrops, og lignede alt andet end lækker kommende kæreste. så jeg gik selvfølgelig i panik. og kastede mig op fra sengen smed dynen til side, og tabte fjernbetjening om bag sengen.
fjernbetjening går selvfølgelig i tusind stykker og taber batterierne og før jeg ved af det ringer det på døren. mens jeg ligger, stadig i gammel tshirt og vaskedagstrusser, og roder desperat bag seng. jeg finder ikke mine batterier, og jeg får ikke slukket for pinligt tvdrama før han står der. tilgengæld når jeg lige at få fingrene i etellerandet blødt-på-den-suspekte-måde.
tilsyneladende havde det engang været en madpakke. en gang for meget længe siden. nu var det en frysepose med ubestemmeligt brungrumset indhold der var så usandsynligt ulækkert at bare tanken giver mig gagreflekser.
der er bare nogle ting man ikke har lyst til at spritnye kærester skal få indblik i. at man ser tvdramaer er vel egentlig slemt nok. at en totaltskadet fjernbetjening kan få en til at gå i panik er helt klart værre. men at man ovenikøbet kan trylle årgangsmadpakker frem må sgu tage prisen.
så jeg gjorde altså det eneste fornuftige. jeg smed den diskret ind bag sengen igen og kastede mig sådan lidt henkastet lækkert i sengen. tror ikke han opdagede det. at jeg i virkeligheden er virkelig ulækker. virkelig ulækker og virkelig meget i gang med at revurdere rengøringsindsats.
11.13.2006
endnu et vægtigt argument mod kollektiv trafik
jeg kan godt lide at få øjenkontakt med almindelige mennesker i bussen. sæt-dig-bare-her-øjenkontakt, der minimerer risikoen for at man i stedet skal dele sæde med standardfreak eller gammel mand der lige har tisset i bukserne eller -oh the horror!- et forkølet børnehavebarn.
det plejer at være en ganske succesfuld taktik, og idag resulterede det altså i at helt normal mappeoglæderjakkefyr placerede sig ved siden af mig. lugtede ok, læste lidt i urban, og var endda sød nok til osse at sprede den halvt ud over mig så jeg ku lure lidt med. sad godtnok lidt tæt, men ellers ingen problemer.
jeg nåede sgu lige at tro at jeg havde skudt sidemands-papegøjen. altså indtil han, godt kamufleret af opslået urban, begynder at massere mit lår. først troede jeg det var en fejl, altså. måske troede han det var hans eget. og man vil jeg nødigt være hysterisk og skyde folk skumle hensigter i skoene bare fordi man skal sidde lidt tæt. vi har vel alle været både ophavsmænd til og ofre for lidt ufrivillig myldretidsgramseri.
ja og så var det altså at han begyndte at bevæge sin hånd opad. og jeg vågnede fra min koma og fik fnyst højlydt og klemt mig sådan ret tæt op ad vindue. måske troede han at jeg var klar på lidt action. måske må man bare ikke smile til fremmede mænd i a-busser. i hvert fald steg han af ved næste stop.
ligner jeg en der er frisk på lidt tilfældig promiskuøsitet i overfyldte transportmidler? altså. jeg udsender tydeligvis helt forkerte signaler. og jeg har et gennem-æltet lår og en noget besudlet selvfølelse to prove it.
den slags sker bare altid for mig. jeg har bigtime dårlig buskarma. og nu skal jeg simpelthen have fikset den cykel.
det plejer at være en ganske succesfuld taktik, og idag resulterede det altså i at helt normal mappeoglæderjakkefyr placerede sig ved siden af mig. lugtede ok, læste lidt i urban, og var endda sød nok til osse at sprede den halvt ud over mig så jeg ku lure lidt med. sad godtnok lidt tæt, men ellers ingen problemer.
jeg nåede sgu lige at tro at jeg havde skudt sidemands-papegøjen. altså indtil han, godt kamufleret af opslået urban, begynder at massere mit lår. først troede jeg det var en fejl, altså. måske troede han det var hans eget. og man vil jeg nødigt være hysterisk og skyde folk skumle hensigter i skoene bare fordi man skal sidde lidt tæt. vi har vel alle været både ophavsmænd til og ofre for lidt ufrivillig myldretidsgramseri.
ja og så var det altså at han begyndte at bevæge sin hånd opad. og jeg vågnede fra min koma og fik fnyst højlydt og klemt mig sådan ret tæt op ad vindue. måske troede han at jeg var klar på lidt action. måske må man bare ikke smile til fremmede mænd i a-busser. i hvert fald steg han af ved næste stop.
ligner jeg en der er frisk på lidt tilfældig promiskuøsitet i overfyldte transportmidler? altså. jeg udsender tydeligvis helt forkerte signaler. og jeg har et gennem-æltet lår og en noget besudlet selvfølelse to prove it.
den slags sker bare altid for mig. jeg har bigtime dårlig buskarma. og nu skal jeg simpelthen have fikset den cykel.
11.10.2006
overbebyrdelse
der er sket noget forfærdeligt. jeg har fået travlt- sådan rigtigt ægte travlt. måske endda for første gang i mit liv. det er lige gået op for mig i dag, efter voldsomt besvær med at få kalender til at gå bare nogenlunde op. det ser ud til at jeg har min næste fridag engang i januar. og det huer mig bestemt ikke. får faktisk nærmest ikke tid til at gå i skole.
opgaverne trækker tænder ud, og selvom vi væbner os med tysk chokolade og gemmer fjernbetjeningen, går det bare så langsomt. det er virkelig demoraliserende at bruge en hel lang dag på at skrive 3 sider. principielt er gruppeeksamener jo både hyggelige og svært politisk korrekte, men derfor er de altså stadig en bitch, sådan en dag som i dag, eller. de næste 2 måneder.
jeg har sovet 4 timer i nat. jeg tog afsted hjemmefra kl 8.30 i morges og jeg er lige trådt ind af døren. forstår ikke rigtigt hvordan jeg stadig er vågen, og endnu mindre hvorfor jeg ikke bare er gået i seng. åh. ynk. verden er ond og uretfærdig.
ps. har jeg fortalt at jeg har mødt én? han er sjov og klog og virkelig sød, og det allermest fantastiske er at han tilsyneladende synes det samme om mig. hurra.
opgaverne trækker tænder ud, og selvom vi væbner os med tysk chokolade og gemmer fjernbetjeningen, går det bare så langsomt. det er virkelig demoraliserende at bruge en hel lang dag på at skrive 3 sider. principielt er gruppeeksamener jo både hyggelige og svært politisk korrekte, men derfor er de altså stadig en bitch, sådan en dag som i dag, eller. de næste 2 måneder.
jeg har sovet 4 timer i nat. jeg tog afsted hjemmefra kl 8.30 i morges og jeg er lige trådt ind af døren. forstår ikke rigtigt hvordan jeg stadig er vågen, og endnu mindre hvorfor jeg ikke bare er gået i seng. åh. ynk. verden er ond og uretfærdig.
ps. har jeg fortalt at jeg har mødt én? han er sjov og klog og virkelig sød, og det allermest fantastiske er at han tilsyneladende synes det samme om mig. hurra.
11.02.2006
vintervejr og vrangforestillinger
kombinationen af meget pludseligt og uvelkomment vejrskift og punkteret cykel har resulteret i, at jeg har spenderet mere end rimelig tid i de københavnske offentlige transportmidler de sidste par dage. det er forfærdeligt.
de overfyldte busser der kører forbi én med et hånligt grin, de hæslige og ildelugtende tosser der puster én i nakken og glemmer alt om intimsfære og almindelig høflighed, og den generelt aggresivt forfærdelige oplevelse det er, at dele transportmiddel med alt for mange andre stressede morgenmennesker. jeg skal helt klart have min cykel fikset. og jeg har på en eller anden måde fået fortrængt det siden sidste vinter. sidste vinter var det sguda nemt og hurtigt og dejlig varmt at sidde i 6a'eren på vej ud i verden.
jeg har en fantastisk evne til at ændre minder efter forgodtbefindende. det er den slags vrangforestillinger der gør at min barndoms juleaftener altid var fyldt med sne og evig happiness, og den slags vrangforestillinger der gør at jeg i går var uhyggeligt tæt på koldbrand i begge ben fordi jeg helt klart gik i kjole hele sidste vinter.
der må på en eller anden måde være sket noget siden. og jeg er i den grad desillusioneret. desillusioneret og stadig rimeligt bundfrossen. og så vil jeg gerne snart have sommeren tilbage.
de overfyldte busser der kører forbi én med et hånligt grin, de hæslige og ildelugtende tosser der puster én i nakken og glemmer alt om intimsfære og almindelig høflighed, og den generelt aggresivt forfærdelige oplevelse det er, at dele transportmiddel med alt for mange andre stressede morgenmennesker. jeg skal helt klart have min cykel fikset. og jeg har på en eller anden måde fået fortrængt det siden sidste vinter. sidste vinter var det sguda nemt og hurtigt og dejlig varmt at sidde i 6a'eren på vej ud i verden.
jeg har en fantastisk evne til at ændre minder efter forgodtbefindende. det er den slags vrangforestillinger der gør at min barndoms juleaftener altid var fyldt med sne og evig happiness, og den slags vrangforestillinger der gør at jeg i går var uhyggeligt tæt på koldbrand i begge ben fordi jeg helt klart gik i kjole hele sidste vinter.
der må på en eller anden måde være sket noget siden. og jeg er i den grad desillusioneret. desillusioneret og stadig rimeligt bundfrossen. og så vil jeg gerne snart have sommeren tilbage.
10.29.2006
mit navn er ida. og jeg har været take that fan.
i et par år var mit værelse tapetseret med plakater. og ja. jeg skammer mig. selvom jeg kun var 10-12 år undrer det mig alligevel at jeg ikke bemærkede de ekstremt bøssede undertoner (og den forfærdelige musik). altså. hvordan kan det her nogensinde have været min romantiske drøm? det må være verdens mest homoerotiske billede nogensinde.
jeg var forelsket i mark. hvis der mod forventning er nogle læsere der ikke har været hardcore takethatfan som jeg, kan det oplyses at det er ham den fine maskumand i midten.
min smag i fyre er måske stadig ikke helt finpudset. men. det er, trodsalt og uden at det siger så meget, gået fremad.
for de nysgerrige er her en video af hvad der satte en 12årig hestepiges hjerte i brand. det er helt fantastisk.
jeg var forelsket i mark. hvis der mod forventning er nogle læsere der ikke har været hardcore takethatfan som jeg, kan det oplyses at det er ham den fine maskumand i midten.
min smag i fyre er måske stadig ikke helt finpudset. men. det er, trodsalt og uden at det siger så meget, gået fremad.
for de nysgerrige er her en video af hvad der satte en 12årig hestepiges hjerte i brand. det er helt fantastisk.
10.28.2006
jeg har tømmermænd. de er tilstrækkeligt slemme til at eksamensopgaveskrivning er definitivt uladsiggørligt. men alligevel så relativt meget under kontrol nu, at jeg kan blogge. og spille tetris. og spise schweizerdrops. jeg har ellers brugt hele dagen på at ligge i fosterstilling og kigge ind i væggen og klynke. men mads hentede bagels og cola til mig tidligere, det hjalp. og bitten og anders er på vej med fritter, og jeg ville være prisgivet uden mine madleverandører. jeg synes ellers det går ok med projekt mådehold, men. min mave er helt klart ikke enig.
næste stop er projekt afholdenhed. jeg ser ingen andre alternativer.
næste stop er projekt afholdenhed. jeg ser ingen andre alternativer.
10.23.2006
ida den frygtløse
nja, eller. ikke helt. inspireret af majas paniske fodfobi kommer her
en liste over ting jeg er bange for. i rimeligt vilkårlig rækkefølge.
en liste over ting jeg er bange for. i rimeligt vilkårlig rækkefølge.
- fisk
- tandlæger
- at køre over skovsnegle på cykel
- at komme til at drikke sur mælk
- børnehaver i bybusser
- motorveje
- næsesprays
- at dø ensom og alene
10.21.2006
tavshed er guld og jeg skal simpelthen lære at holde min mund
kender du typen. der altid kommer med fornuftige og velovervejede udtalelser, altid siger passende ting på passende tidspunkter. det er ikke mig.
i torsdags var jeg på århusshopping med bitten. og jeg spottede selvfølgelig to gamle bekendte i salling. den slags som man egentlig har været virkelig gode venner med, men som man alligevel ikke lige orker at smalltalke. den slags der kan få panikgenet op i mig, og få mig til at liste rundt langs hylderne i desperat forsøg på at gemme mig.
jeg burde have lært min lektie- det går galt hver gang. og selvfølgelig ramler jeg lige ind i mandlig del af parret i h&m og når ikke at gemme mig bag tøjstativ før jeg får et knus. hvem der havde en smalltalk-knap man ku skrue op for ved passende lejligheder. jeg har bare ikke, og forvandler mig selvfølgelig til mumlende mytoman idiot. men han er stadig sød, virkelig. og verdens flotteste fyr. og jeg skynder mig op til bitten. og når lige at råbe noget i stil med "føj for satan hvor er han bare møgbeskidt". og etellerandet x-rated. da hans kæreste/min fine veninde prikker mig på skulderen for at sige hej.
man skulle tro at jeg var i stand til at lære af bitter erfaring. men det er jeg ikke. jeg må være rasende ubegavet. det er den oplagte konklusion. da maja og mette idag præsenterede mig for stor forfærdelse over min (jaok, lidt sygelige) fascination af simon cowell, var den kvikkeste comeback-kommentar jeg kunne komme i tanke om et "jaja, jeg har jo også en røvhulsfetisch". sørgeligt men sandt. og vel sagtens udemærket. bortset fra at det vist kunne misforståes. og bortset fra at jeg sad på lille propfyldt kinarestaurant. og bortset fra at jeg vidst stirrede lille genert kinatjener dybt i øjnene mens jeg sagde det. nej. skreg det. hvis jeg nu skal være helt ærligt.
og. jeg tænker lidt på sådan en sy-læberne-sammen-operation. det ville spare mig (og staklerne omkring mig) for så uendeligt meget.
i torsdags var jeg på århusshopping med bitten. og jeg spottede selvfølgelig to gamle bekendte i salling. den slags som man egentlig har været virkelig gode venner med, men som man alligevel ikke lige orker at smalltalke. den slags der kan få panikgenet op i mig, og få mig til at liste rundt langs hylderne i desperat forsøg på at gemme mig.
jeg burde have lært min lektie- det går galt hver gang. og selvfølgelig ramler jeg lige ind i mandlig del af parret i h&m og når ikke at gemme mig bag tøjstativ før jeg får et knus. hvem der havde en smalltalk-knap man ku skrue op for ved passende lejligheder. jeg har bare ikke, og forvandler mig selvfølgelig til mumlende mytoman idiot. men han er stadig sød, virkelig. og verdens flotteste fyr. og jeg skynder mig op til bitten. og når lige at råbe noget i stil med "føj for satan hvor er han bare møgbeskidt". og etellerandet x-rated. da hans kæreste/min fine veninde prikker mig på skulderen for at sige hej.
man skulle tro at jeg var i stand til at lære af bitter erfaring. men det er jeg ikke. jeg må være rasende ubegavet. det er den oplagte konklusion. da maja og mette idag præsenterede mig for stor forfærdelse over min (jaok, lidt sygelige) fascination af simon cowell, var den kvikkeste comeback-kommentar jeg kunne komme i tanke om et "jaja, jeg har jo også en røvhulsfetisch". sørgeligt men sandt. og vel sagtens udemærket. bortset fra at det vist kunne misforståes. og bortset fra at jeg sad på lille propfyldt kinarestaurant. og bortset fra at jeg vidst stirrede lille genert kinatjener dybt i øjnene mens jeg sagde det. nej. skreg det. hvis jeg nu skal være helt ærligt.
og. jeg tænker lidt på sådan en sy-læberne-sammen-operation. det ville spare mig (og staklerne omkring mig) for så uendeligt meget.
Subscribe to:
Posts (Atom)