æblekage!

eftersom vi bare skulle have rester, syntes jeg at jeg havde tid til at bage lidt. igen. jeg ville ønske jeg var typen med et galloperende stofskifte, så jeg kunne spise kage hver eneste dag, helst slet ikke andet. mette bad om æbler, og det fik hun.
dej:

250 g smør
500 ml mel
300 ml sukker
3 æggeblommer (gem hviderne!)
3 tsk bagepulver
1.5 dl mælk

smør smeltes og afkøles, og blandes godt med resten af ingredienserne. puttes i en lille bradepande el.lign. og bages ved 175 grader i ca. 20 min. den skal stadig være lidt blød når den kommer ud. 3-4 æbler skæres i tynde både og fordeles over kagen.

de tre hvider piskes med 175 ml sukker, til de er luftige og godt stivnede. derefter fordeles marengsmassen over kagen og drysses med lidt kanel. det hele puttes igen i ovnen, ca. 180 grader, godt en halv time.

lasagnen

i aften har jeg lavet lasagne til rikke og mads. min livret siden jeg fik det første gang i rundhøj børnehave engang i slutfirserne, hvor det må have været ret eksotisk. billedet blev ikke så godt, jeg havde lidt travlt med gæsterne, men det blev maden heldigvis. opskrift følger i morgen.

jeg har eksperimenteret en del med lasagnelavning, og det her er min absolutte favorit. opskriften er hjemmestrikket ud fra nogle forskellige internetfund. vistnok er oprindelsen en jamie oliver opskrift, men jeg kan ikke finde den i nogle af mine bøger. godt. man starter med at lave en ordentlig kødsovs. jeg brugte:
800g oksekød
1 pk bacon
1 fed hvidløg
1 stort løg
6 stængler selleri
4 store gulerødder
1/2 flaske hvidvin
2 dåser flået tomat
1 lille dåse koncentreret tomat
og krydder; timian, oregano, laurbærblade, lidt paprika og en tsk fennikelfrø. godt med salt og peber selvfølgelig, og så den obligatoriske skefuld sukker, som undertegnedes søde tænder synes får alting til at smage meget meget bedre.

brun kødet godt af, en halv times tid gerne, sammen med grøntsagerne. hæld derefter væde og alt det andet ved, og lad det stå og simre, helst et par timer. imens stegte jeg 500 g svampe i smør, hvidløg og frisk timian, som jeg brugte som et lag, men det kan man jo gøre som man vil.

derefter "bechamelsovsen", som i det her tilfælde er creme fraiche 38% (og du kan lige så godt lade være med at begynde at eksperimentere med lavere fedtprocent, det blir ikke godt).
500g cremefraiche
4 ansjosfiletter, finthakkede
en god humpel revet ost, jeg brugte pecorino, men parmesan er nok ligeså godt.
og så en slat mælk, så det får en passende konsistens.

og så er det ellers bare at bygge lasagne. jeg bruger friske plader, det gør faktisk en ret stor forskel, og starter ud med olie, en anelse hvid sovs, og så første lag plader. derefter skiftevis kød og plader, for til sidst at dække sidste lag pasta med al den lækre cremefraichehed. jeg puttede en skiveskåren mozzarella på toppen, og rev lidt ekstra pecorino over.

bedste yndlingslasagne, og rigeligt af den. læks.

søndagssmovs

jeg havde gået og tænkt sådan på en ret min mor altid lavede i gamle dage. en måske lidt firseragtig ret med masser af svin og fløde og hasselbackkartofler til. i dag sprang jeg så ud i det, sådan lettere modificeret. og med pasta fordi jeg var så søndagsdvask at jeg ikke engang orkede noget der rigtigt skulle tygges. og fordi hasselbackkartofler alligevel nok er lige rigeligt kitchede.


jeg startede med at brune en mørbrad i olivenolie, salt og peber. derefter stegte jeg et hakket løg, et fed hvidløg, og en bakke brune champignons i svinets efterladte pandesnask. i røg også en stor håndfuld hakkede hasselnødder og en god dusk hakket persille. på panden tilføjede jeg 1/4 l piskefløde og en lille smule mælk (er altid lidt bekymret for ikke at få nok sovs!). jeg lod det koge op, gav det lidt jævner og smagte til med salt og peber. så skar jeg en dyb revne på langs af svinet, stoppede den så meget så muligt ud med fyldet på panden og hældte sovsen over. og så ind i ovnen på 175 grader i 25-30 min cirka. det blev HELT fabelagtigt, og der er også til madpakken i morgen.

i morgen aften er det rikke der står for aftensmad, og det blir egentlig ok. hvis bare hun undlader at lave den ret udelikate specialitet kyllingebryst med fennikel, rødvin og cremefraiche. puh. jeg kunne heldigvis nøjes med at kigge på det, men det var sådan set slemt nok. kryds fingre for mandagskokken og hendes gæster!

lørdagsmiddag

i anledning af gæster med nøddeallergi, måtte jeg naturligvis lave en tabouleh med valnødder. dertil babaganoush og kylling/kartoffelkebab. jeg kunne simpelthen ligesom ikke tænke på andet end nødder. jeg lavede en mettevenlig version også dog.


tabouleh
grov bulgur
et stort bundt bredbladet persille
et bundt mynte
2 små granatæbler
3 bundter forårsløg
2 agurker
100 g valnødder

jeg er ikke så god til at få bulguren perfekt, men idag lykkedes det næsten. jeg lader det komme i kog, og tager det så af blusset og lader det trække under låg en 20 minutters tid. det plejer at passe nogenlunde. når det er kølet lidt af blander jeg det med resten. krydderurter og grøntsager finthakkede, valnødderne grofthakkede.

jeg hælder en dressing over bestående af saften af en citron, en dl olivenolie, 2 fed presset hvidløg og salt og peber.

babaganoush
3 auberginer bages i ovnen ca. 40 min, ved 175 grader. jeg prikker lidt huller i med en gaffel så vandet kan løbe fra. de skal være bløde og rynkede. når de er kølet af, skraber jeg fyldet ud og blender det med lidt persille, 1 fed hvidløg, citronsaft, en spsk tahine og en god sjat olivenolie + salt/peber.

kebab
600g kartofler koges uden salt og moses. 800 g kyllingelår med ben koges til kødet begynder at løsne sig fra benene. når de er kølet af pilles kødet i fine stykker og blandes med kartoflerne. et finthakket løg blandes i. massen krydres med spidskommen, stødt koriander, chilipulver, 1 spsk granatæblepure, lidt citronsaft, hakket frisk koriander + salt og peber. formes til små flade kager og vendes i pisket æg før de steges på panden i godt med olie.

stor succes, og ingen allergiske anfald. imorgen står den på mørbrad med piskefløde og masser af hasselnødder! jeg har også en ordentlig røvfuld kage tilbage, så alle er velkomne på halmtorvet i morgen, hvis de er sultne efter snask og paradise hotel marathon.

chocoladekage galore

jeg har haft sådan en hel vild lyst til nødder idag, altmuligt med nødder. og jeg havde lige besluttet mig for at bage brownies, da jeg kom i tanke om at mette er allergiker, og blir helt mærkeligt hævet i hovedet, hvis hun udsættes for nød. det blev en god snasket chokoladekage istedet.
200 g smør og 200 g mørk chokolade smeltes ved lav varme og afkøles. 200 g sukker, 200 g farin og 6 æg piskes sammen og blandes med choko/smørblandingen. derefter iblandes 160 g mel, 3 spsk kakao, 1 tsk vanilie og 1/2 tsk bagepulver. den fik en 30-40 minutter ved 175 grader og kom ud helt perfekt. fungerer bedst i sofa tilsat american idol, men kan garanteret også du i andre sammenhænge.

græsk kartoffelsalat ala satandyr

du ovnsteger nogle kartoffelbåde med salt, olie og yndlingskrydder. det tager en lille times tid. desuden ovnbager du et par peberfrugter, det tager knap så lang tid. det blandes sammen med feta og persille og voilá. simpelt og godt, kan varieres i det uendelige. jeg håber lillebroren sætter pris på min store indsats, ærligt talt synes jeg selv at det er meget skægt. i morgen kommer der en kage!

chili!

hele familien halmtorvet+gæster har spist en kæmpe grydefuld chili. endda er der til morgenmad i morgen. hvis man opfører sig bare nogenlunde fornuftigt er det nærmest umuligt at få det til at smage andet end fantastisk, og jeg laver det aldrig på helt samme måde. idag brugte jeg:

1.5 kg okseklump skåret i mundrette stykker
1 pk. bacon
2 løg
2 peberfrugter
4-5 stængler selleri
4-5 fed hvidløg
3 grønne chilier
2 dåser flået tomat

krydret med:
stødt koriander
spidskommen
et par kanelstænger
timian
laurbærblade
cayennepeber
chipotle chili

det skal koge mindst et par timer, men meget gerne længere. jo mere jo bedre! til sidst tilføjer man lidt mørk chokolade (20-30 g), et par skefulde stærk kaffe og 2 dåser kidneybønner. og smager til med salt, peber, sukker, evt. lidt eddike eller andet syrlighed, og en eller anden slags chili, hvis ikke det er blevet stærkt nok.

grøn karry

fin ret og travlhedsklassiker, perfekt til dage hvor man har sent fri og skal samle ikeamøbler.nå men man starter med den hellige thaitreenighed: chili, hvidløg og ingefær. jeg bruger også citrongræs. og det steger man så i lidt olivenolie og et par teskefulde grøn karrypasta.
derefter steges kødet med, kylling brugte vi. og så grøntsagerne: rødløg, gulerødder, champignon og peberfrugt. sukkerærterne skal først i til sidst, de skal være krispe. man kan også bruge altmuligt andet, jeg kan godt lide at tænke i farvevariation, jeg er lidt fjollet på den måde.

der skal være godt med varme på når du steger, men husk at skrue ned før du hælder kokosmælk over, ellers kan det finde på at skille. når du har øst en dåse kokosmælk over, lader du det bare simre lidt mens du smager til med fiskesovs, limesaft og sukker. hvis det ikke er stærkt nok, kan du også klatte et par ekstra skefulde karrypasta i. det er en ret nem ret, og også hurtig. hemmeligheden er bare at få den rigtige balance mellem stærkt, sødt, surt og salt. jeg kan godt lide at trække den lige til smagsgrænsen. men jeg er også lidt en gris.

x-faktor og æbletærte

der er mange gode grunde til at tage hjem til det mødrende ophav, og en af dem er at det pludselig blir helt acceptabelt og naturligt for en 24årig at bruge fredag aften på dårligt tv og tomme kalorier. og elske det. jeg gør naturligvis det samme hjemme på halmtorvet, men her er det ligesom lidt mere okay, og især helt vildt dejligt. satandyret og min mindste lillebror spiller fifa, og jeg betaler prisen for at have spist ét stykke for meget af æbletærten. avs. men det smagte godt.
tærtefad fyldes med 5-6 æbler skåret i små stykker. 1dl sukker, 2spsk kartoffelmel, 2-3tsk kanel og en tsk vaniliesukker blandes og strøes over. 100g hakkede hasselnødder hældes over. dejen består af 150 g mel, 125 g blødt smør og 125 g sukker og smuldres over til sidst. 20-30 min ved 230 grader. og en stor klat creme fraiche. bum.

jyskindisk familiefeast

og vi lægger hårdt ud med lillebrorens yndlingsret makhani, faket bedst muligt (og egentlig riiimeligt vellykket) fra min yndlingspakistanerrestaurant og med pilauris, mynteraita og nogle snyde-rotier fra dybfryseren hos den lokale grønthandler.


denne gang lavet med et kilo lammebov, men ligeså godt med kylling.
først marinaden:

4 fed hvidløg
en klump ingefær
2 dl græsk yoghurt
saften fra en lime
1-2 tsk chilipulver
1-2 tsk garammasala
1 tsk gurkemeje
1 tsk salt

og så ellers lade det stå så længe man nu har tid til, gerne en hel nat.

derefter skal man lave sovsen, og jeg starter med at brænde krydderierne af:
1 fed hvidløg
2 chilier
5-8 kardemommekapsler
3-4 nelliker
2 tsk spidskommen
1/2 tsk bukkehornsfrø

og så tilsætter jeg en stor klat smør og et par laurbærblade, kanelstænger og en terning grøntsagsbouillon, som man kan undlade hvis man er for fin til den slags, jeg er ikke.

derefter tilsættes to dåser flået tomat og det hele koger længe til det blir halvtørt, hvorefter kød og marinade hældes i og koger med.

imens kan man lige sætte en håndfuld cashews i blød i varmt vand, blende dem med lidt vand til en glat masse og tilsætte det.

og så skal det ellers bare simre, simre, simre. mindst et par timer. sluttes af med lidt fløde, smages til med salt, peber, sukker og limesaft og pyntes med frisk koriander og et par grønne chilier. jeg kan også godt lide at hælde lidt sultanarosiner i, men da jeg indtil videre ikke har mødt andre der sætter pris på det tiltag, har jeg opgivet det lidt igen.

og så skal man bare spise. indtil man blir en lillebittesmule dårlig.

håber du er glad nu bror lort, og glædelig jul.

tyk er det nye tynd

og madlavning er det nye selvpineri, weltschmerz og virkelig pinlig selvudlevering. i hvert fald her på bloggen. til jul gav jeg min lillebror en notesbog og lovede at fylde den med de opskrifter han altid beder om når han er på besøg. og så gik jeg igang en dag, og det gik egentlig fint, men det blev bare lidt grimt og kikset og megetmeget utjekket. og så besluttede jeg mig for at lave en opskriftsblog til ham istedet. jeg pønsede på navnet temmelig længe, og nåede vist frem til overskriften ovenfor. inspireret af uffe buchardt, og meget passende, min madlavningsstil (og kropsstil) taget i betragtning. men alligevel. er det jo helt nollert at sætte flere blogs i verden når man ikke engang kan holde liv i dem man har i forvejen. så det blir her det sner. med piskefløde og kager.

ægte ambivalens

i hele kroppen. når jeg møder en ananas på min vej. sidst jeg var hos mette, det er jeg for sjældent. spiste jeg ret meget. så meget faktisk, at mine læber gik i opløsning. de blødte og blødte og jeg spiste ufortrødent videre. indtil det sved så jeg troede jeg skulle dø. jeg smurte hele ansigtet ind i creme fraiche, men det hjalp ikke, og jeg var nærmest ikke i stand til at kysse, knap nok spise, i flere dage efter.

nu gør jeg det igen. en kommunikationsbrist i nytårsplanlægningen betød latterligt rå mængder af frugt, og nu stod den der åndssvage ulyksalige frugt i vindueskarmen og kaldte på mig. jeg er alene hjemme, og har ellers ikke andet end en slatten rest barbecuechips at hygge mig med, så det er svært. for mig. og så gjorde jeg det. jeg aflivede den lede kødædende satan, og skar den i tusind stykker. chopchopchop.

jeg har nok spist en fjerdedel nu. min tunge brænder, mine læber hænger i trevler og jeg fortsætter ufortrødent. det smager skidedejligt, og jeg betaler en dyr pris, men det føles sært tilfredsstillende. jeg er ligesom de der tosser der hyggeskærer lidt i sig selv for at få ro. eller plukker deres øjenvipper ud. det føles pisse godt mand. lortefrugt, lortelørdag alene i (overbe)lortet sofa. lortelort. det gør så ondt, av.

32 regler, kvinder ville ønske at mænd vidste......

er navnet på alle tiders mest stupide gruppe på facebook, som bliver ved med at dukke op i min newsfeed.

Regel nr. 7:
Lad være med at spørge os hvad vi tænker på,
hvis du ikke er parat til at diskutere emner som tøj, sko,
makeup, sex and the city, det nyeste udgave af woman, costume osv.

skatter. ikke forstyrre mig lige nu. jeg sidder lige og tænker på makeup og det nye womanblad!

jeg har aldrig før i hele mit liv været så fornærmet.

public displays of affliction

jeg er af og til rigtigt ubehagelig, og idag var jeg det på et rigtigt ubehageligt tidspunkt. i hvert fald i forhold til mit ønske om at virke heltheltsundihovedet upsykotisk og voksenagtig på mit nye alvorlige job.

jeg spiste frokost med medmedhjælper, nærmeste voksenchef og meget alvorlig chefchef, som jeg meget alvorligt prøver at overtale til at beholde mig som kompetent voksen i ægte jobfunktion.

og så var det at medmedhjælper begyndte. jeg er ellers ikke snerpet. sagde han. og så gik snerperiet amoks! der er nemlig sket det. at der er åbnet en butik overfor medmedhjælpers lejlighed. en butik hvor man kan købe kondomer og sexlegetøj! de havde endda haft en (puhha rædselsvækkende!) 5 meter høj oppustelig fallos foran biksen på åbningsdagen. og det hører sig ingen steder hjemme i latinerkvarteret! det hører hjemme på den anden side af hovedbanegården. ligesom dig din lille lede proletar. sagde han og kiggede ondt på mig, eller sådan føltes det.

nu er sexlegetøj jo også noget forfærdeligt noget, der alvorligt kompromitterer "respektabelt" nabolag, men når der er tale om sex & samlivs butik, og ikke en fetishhomobiks med topløs betjening har jeg svært ved at forstå forargelsen. altså ikke engang min far ville dåne. nu hvor dildoer ligner farvestrålende børnelegetøj, og hedder kaninen eller delfinen eller frøen, synes jeg nok at afseksualiseringen har nået et så absolut klimaks at medmedhjælpers bornerthed var helt smertefuldt ufattelig.

og så grinede jeg. længe, højt og hånligt. himmelvendte øjne und alles.

hvorefter jeg råbte og skreg. flyt til gentofte. råbte jeg. eller lolland, ud på en roemark, hvor kondomsalg helt sikkert aldrig bliver rentabelt. nypuritanisme og ligusterhæksmentalitet af værste skuffe din overklassebæ, du slår københavn ihjel! det sidste tror jeg nok, at jeg nøjedes med at tænke.

og så var det at jeg kom i tanke om hvor jeg sad. og kunne høre hvor højt jeg talte. og mærke ophidselsens lækre rødmen i fjæset. og så tiede jeg endelig endelig endelig stille, og kigge skamfuldt ned i min tallerken indtil den uendelige frokostpause omsider sluttede.

resten af eftermiddagen gik med at undgå stakkels forulempet kollega, og meget alvorlig chefchef, og på vej hjem fra arbejde kunne jeg lige vende mig om og vinke farvel.

hejhej og tak for denne gang, kære fastansættelse, du var så tæt på at jeg næsten kunne smage dig.

ida. skal lære at vælge sine kampe.

skjulte fejl og mangler (en god buddhist)

det kan svare sig at vente med at præsentere skjulte fejl og mangler til efter tilbageleveringsfristen er overskredet. og det er den nu. så kan det godt være at jeg skriger mig igennem en hel aftengåtur. fordi jeg er bange for at træde i en usynlig frø. og så kan det godt være at jeg bryder grædende sammen på et fortorv i sydhavnen fordi jeg træder på en snegl (af den knasende slags). men så er der ikke noget at gøre, det er for sent, jeg er købt, og han blir nødt til at beholde mig.

det første lange stykke tid var jeg glad, ligetil og helthelt uneurotisk. men nu begynder de at poppe op, kan jeg mærke. jeg er ikke tilstrækkeligt opmærksom på at holde dem nede. og det med dyrene er værst. jeg hiver i ham og råber og skriger hver gang han nærmer sig en skovsnegl. og jeg holder mig for øjnene, og ruller mig sammen. som et pindsvin på en motorvej. hvis han lægger an til at kvase en uvelkommen edderkop.

det gør fysisk ondt på mig. sådan føles det. jeg ville have været alletiders fine buddhist. meget sådan levogladleveagtig. for lige meget hvor meget i prøver, vil i aldrig kunne overbevise mig om at min chili con carne engang har været en rigtig ko.

mvh ida- med stormskridt på vej mod nirvana

tirsdagsulækkerhed

noget som jeg holder sært meget af er at ligge fladt på ryggen og kigge lige op i luften når jeg nyser, så spyt/snotblandingen daler ned over mit ansigt som støvregn.

distræt i anden potens

jeg har lige renset mit ansigt med en vatrondel gennemvædet i neglelaksfjerner. nej. det kan ikke anbefales.

lortedag

det har været en af de der dage. hormoner eller sådan noget. stress måske. eller bare almindelige psykiske nerver. i hvert fald har både morgennyhederne og dr phil fået mig til at tude. og. det er som om tingene ikke rigtigt har villet virke. mit hår klasker og jeg har knækket en negl, og jeg fik ikke lige forberedt mig på den der eksamen imorgen. jeg blev vækket to gange i min middagslur. magnus skreg da han så mig. den slags. ikke noget slemt, men helt klart slemt nok. dårlig karma, hvadever.
men så fik jeg uventet gæst. den slags veninde der bare lige går tur, og bare lige kigger forbi. og efter en halv liter is og 3 spil backgammon, syntes jeg næsten jeg havde fejlvurderet dagen. at den måske ikke var så slem. sådan sad jeg og tænke, i min seng, i skrædderstilling, og pillede lidt distræt ved mine fødder. da jeg pludselig piller ved noget som bestemt ikke hører til på dem. noget mærkeligt tørt. og brunt og klumpet viser det sig. et styks absurd stort hundeekskrement som de små sandaler ikke har kunnet skærme for, tværet ud over min fod. hvor det så ellers har siddet fint og tørret ind hele aftenen. den her dag har bare så meget ikke fortjent mig. sådan noget lort.

om erindringer

jeg har engang været på koloni. jeg har osse engang været i ungarn. jeg har engang lavet en fødselsdagskage formet som en hund og jeg har engang sagt noget grimt om min bedste venindes fregner, så hun begyndte at græde.

jeg har engang haft en ven der hed jan, der var stor og stille og gerne ville klædes ud som dame. han var måske min nabo, måske var han ikke. og han havde måske en far der altid lå på sofaen og sov. det var dengang vi boede i et hus der vist var i 3 etager, og hvor vi vist havde et langhåret tæppe, og hvor min mor havde langt krøllet hår og orange fingernegle. senere havde vi et andet hus. der var kun én etage, men til gengæld et solarie. der var osse en ven der hed rené, der gerne ville lege med turtles. han havde vist nok osse en far der altid lå på sofaen og sov.

vi havde osse en dyrekirkegård. der lå en bl.a. død hare. som min far måtte tage op og hente bag skolen. efter jeg havde grædt mig i søvn i 3 nætter i træk. fordi den lå der. helt alene. og måske endda stadig trak vejret. der var osse en hel masse parterede spidsmus og gråspurve. ofre for superkatten robin d. 1. måske var det robin d. 2. eller osse var det krumme. jeg husker det dårligt.

ligesom jeg ikke kan skelne den ene sommerferie fra den anden. ligesom jeg ikke kan huske hvornår jeg tabte min første tand. ligesom jeg ikke kan huske om jeg nogensinde turde kysse henrik, selvom jeg troede vi skulle giftes, og ligesom jeg ikke ved om det var forår eller efterår, den dag i alsace hvor vi fandt tulipaner. ligesom jeg ikke ved hvornår mine forældre stoppede med at være glade, hvis de da nogensinde var det. ligesom jeg ikke ved hvornår jeg selv var det.

jeg har brugt de sidste par dage i jylland på at kigge alle barndomsbillederne igennem. men lige lidt hjælper det. det er væk, det er slettet fra min hukommelse, hvis det da nogensinde har opholdt sig der i mere end et par minutter. billederne er med mennesker jeg kender godt, i omgivelser jeg husker, men i situationer som er forsvundet. jeg kunne ligeså godt aldrig have været til stede.

jeg husker i virkeligheden kun mit liv marginalt bedre end en tilfældig kriminalroman fra en tilfældig ferie. jeg husker måske plottet, måske hovedpersonerne, måske morderen. men alle detaljer, alle årstal, alle logiske sammenhænge, fortaber sig i tågerne. og jeg føler mig erindringsløs, jeg føler mig gammel. jeg føler jeg tabte min barndom, næsten før den rigtigt sluttede.

en glemt ida på en glemt bakke, med en glemt (og meget uklædelig) lårkort. dagen er pist forsvundet.

en kærlig opfordring til en jeg holder af

kære jesper satandyr
min egen kværulerende yndlingsfyr
jeg er ikke vært på aftenshowet
og måske heller ikke så sporty som jeg først havde lovet

jeg hænger ikke ud med reimer bo
jeg kan ikke malke min egen ko
jeg kan ikke hive en traktor fri af mudder
jeg bruger ikke dine licenspenge på ligegyldigt sludder

og jeg ved jo godt du synes det er noget møg
selvom jeg har forklaret at hun faktisk er 3 meter høj
at din kæreste ikke hedder sisse fisker, sporten
at du istedet sidder tilbage med bibliotekarlorten

uden tv-tække og landsdækkende charme
blot med slet skjult bitterhed og helt helt uironisk harme
uden en stemme med smuk nordjysk klang
uden rama. og osse nærmest uden sjang

men jeg synes du skal skyde en pind efter romancen
og indse at du alligevel aldrig får chancen
for at vise din ubetingede kærlighed
og nyde hendes hærdebrede herlighed

for hvis du vil være min appelsin
så vil jeg være din turban. blød og rund og fin
glem nu hende sisse. det er mig du har skudt
jeg er din papegøje. og du er min. slut.

4 måneders krisen

bliver så pinligt evident når det retoriske satandyr begynder at argumentere stædigt for, at sisse fisker er enhver mands drøm. og hans især. fandme tragisk altså.

så er det nu

at det ellers lidet actionpackede liv pludselig viser sig fra sin allermest foranderlige side. tingene ændrer sig, og det er vel meget naturligt, men samtidig meget uvant og, nåja, sådan lidt angstprovokerende.

• jeg er meget pludseligt blevet meget gammel. 22. og der er ikke længere nogen undskyldning for den generelle barnagtighed.
• jeg er ved at pakke livet ned og flytte fra min trygge, faste (humørsyge, nævenyttige og lettere belastede) base gennem halvandet år, mads.
  
• jeg har holdt valentines day med hvad der efterhånden minder om en rigtig fast kæreste, og har delt kærlig/ærlighed og klicheer, istedet for som vanligt at benytte mærkedagen til at dele fastfood, sexandthecitymaraton og slet skjult bitterhed med veninderne.
• min cykel er blevet fikset efter et halvt års punktering, og jeg kommer igen hurtigt langt omkring. jeg kunne godt indrømme at det var rart med lidt daglig motion, men mit aktivitetssky image ville blive nødt til at slå jer ihjel efterfølgende, så det vil jeg undlade.
• og, tada, jeg gået the cold turkey way og har slettet tetris fra computeren efter et heftigt eskalerende misbrug.

ja og så har jeg fået en tur til paris i fødselsdagsgave. ovenstående er det eneste billede superfotografen fik taget hele ugen. det er versailles hvis nogen sku være i tvivl.

(men bare rolig, jeg glemmer stadig at læse, jeg drikker stadig for meget kakao og jeg har stadig jævnlige semierotiske drømme om midaldrende hasbeen-kendisser)

lidt om livslange skrivekramper

ahem. da jeg var lille ville jeg gerne være pingvinforsker på antarktis. altså. bare sådan forske i pingviner. for nogen skal jo gøre det. senere ville jeg bo i zoologisk have og hjælpe girafunger til verden. eller. bo i en rundkørsel og passe min fine runde have og køre taxa. og der har været alt muligt andet. men midt i, og før og efter, har der altid ligget en tanke om at ville skrive. en meget vag og diffus, men også meget vedholdende tanke.

og min selvindbildningskraft må jo være enorm. det eneste jeg nogen sinde har kunnet skrive har været små spæde forsøg på dagbogsnotater. altså jeg elsker ord. og sætninger. og jeg elsker at lave dem. jeg har bare ikke rigtigt noget at sige. og alle de stile jeg har skrevet gennem min folkeskole og gymnasietid har været decideret smertefulde at producere. de har været heftigt copypasted fra bøger eller noveller eller opgaver på studienettet, og de har mildt sagt ikke imponeret nogen. mindst af alt mig selv. vi kan vel ligesågodt sige det som det er. jeg har ikke en kreativ knogle i kroppen. jeg har ikke den mindste skabertrang eller vedholdenhed, jeg er født med skriveblokering.

derfor har det også været så virkelig højst usædvanligt at jeg har kunnet blogge så længe. altså i over et år, og endda sådan rimelig regelmæssigt. og det har ikke engang gjort ondt, det har bare været rart. og sjovt. og vanedannende.

men altså det måtte jo gå galt på et tidspunkt. og kombinationen af flere måneders kronisk skrivekrampe som følge af uendelige mængder eksamensopgaver, og store problemer med at opmobilisere tilstrækkelig livslede og frustration midt i satandyrforelskelse har altså gjort mig sådan ret træt af bloggeri.

men fem dage mere, så er skriveriet overstået. og januar er som skabt til weltschmerz, satandyr eller ej. så jeg regner med fornyet skrivelyst inden længe. det er allerede. så småt. gået i gang.

nytårsforsæt 2007 (mangler finpudsning, men klart en forbedring i forhold til nytårsforsæt 2006):

finde ud af hvad det er jeg skal. når nu det er så pinligt evident at jeg ikke skal skrive.

lidt om sygelighedens glæder og det ærgerlige ved et velfungerende immunforsvar

jeg er faktisk aldrig nogensinde syg. udover naturligvis de lejlighedsvise madforgiftninger der er obligatoriske når man lever af snask fra steder med suspekte hygiejneforhold. mit eget køkken inklusiv. men derudover. er jeg faktisk nærmest sådan lidt en superwoman.

det er helt klart meget et hit. og det giver en vis frihed, at man som passioneret pjækker kan planlægge helt frit. uden at skulle tage hensyn til de 7 dages ellers ret obligatorisk januarinfluenza.

ja altså jeg klager ikke, men det gør jeg så alligevel. for nogle gange, bare engang imellem, ville det være alletiders med en lille halsbetændelse, eller noget bihuleværk, eller måske bare en gang nældefeber, der kunne retfærdiggøre en uge på langs med ineffektivitet og ynk og kakaomælk og underlødigt tv. helt uden samvittighedskvaler.

så måske blev jeg næsten lidt glad da jeg i morges, efter kold nat i satandyrets kolde kollegiehybel, vågnede med en helt umiskendelig begyndende ondt i halsen. og det har bredt sig. der er noget med ørerne nu, utvivlsomt, og jeg mærker helt klart en feberstivhed i musklerne.

ja jeg havde egentlig allerede set for mig hvordan vennerne ville komme springende med suppe og varmedunke og medlidenhed. hvordan jeg ville ligge under dynerne og være tapper og let lidende, men stadig i stand til at nyde oprah. og hvordan sådan en uge på langs bare ville være lige hvad jeg trængte til. og derfor er det bare så pisseærgerligt at tjekke sin temperatur og opdage at man kun lige kan svinge sig op på 36.2. der er tilsyneladende endnu et stykke vej til galopperende influenza.

tøsetuderi galore

måske er det bare årstiden. for historien om den efterladte nyfødte dreng er helt klart sørgelig. altså. det er da frygteligt. og bt's bulletin med overskriften "jeg varmede ham i mine arme", er da osse ret rørende. men det er alligevel bare helt definitivt ikke noget der legitimerer pludselig krampegråd på gl. kongevej.

meget humørforladt meme

jeg er blevet memet af mette. i virkeligheden en velkommen mulighed for at blogge. ligenu. hvor al skrivelyst har forladt mig. desværre er det bare megetmeget kedeligt. bær over, jeg skal gøre det kort.

1. hvad står øverst på din ønskeseddel til jul? en uforskammet billig 2v'er på vesterbro. lige under den står der en laptop. hvis det er over budget kan jeg fint nøjes med verdensfred eller strikkede sokker.
2. hvem er din favoritperson i matador? jeg bruger ikke matador.
3. nævn et blæret fremmedord. jeg bruger heller ikke rigtigt fremmedord.
4. hvad var din senest købte cd? ships med danielson. den er ret god.
5. Hvor mange dage siden er det, du oprettede denne meme i forhold til da det blev startet, som er 15. november 2006? jeg er sproglig, og ikke stærk i hovedregning. men det er nok 12. 13. sådan cirka.

sådan. og nu er det meningen at jeg skal tagge 4 andre. synes dog ikke jeg vil byde andre denne ørkenvandring i kedsommelighed. jæs. sådan er jeg en lorteblogger. lover at vende stærkt tilbage med fornyet inspiration. eller blot lidt generel galde og livslede. snart.

name that smell part 2

kan i huske det der med lugten? jeg var måske lige hurtig nok til at konkludere at det i hvert fald ikke stammede fra noget herinde fra. og jeg syntes ellers den var lidt væk. men måske var jeg bare blevet immun. kilden er i hvert fald fundet.

okay. det hele startede med at hamdersatandyret ringede og varslede pludseligt besøg. på det tidspunkt var jeg gået i seng med min fjernbetjening og dåsen med schweizerdrops, og lignede alt andet end lækker kommende kæreste. så jeg gik selvfølgelig i panik. og kastede mig op fra sengen smed dynen til side, og tabte fjernbetjening om bag sengen.

fjernbetjening går selvfølgelig i tusind stykker og taber batterierne og før jeg ved af det ringer det på døren. mens jeg ligger, stadig i gammel tshirt og vaskedagstrusser, og roder desperat bag seng. jeg finder ikke mine batterier, og jeg får ikke slukket for pinligt tvdrama før han står der. tilgengæld når jeg lige at få fingrene i etellerandet blødt-på-den-suspekte-måde.

tilsyneladende havde det engang været en madpakke. en gang for meget længe siden. nu var det en frysepose med ubestemmeligt brungrumset indhold der var så usandsynligt ulækkert at bare tanken giver mig gagreflekser.

der er bare nogle ting man ikke har lyst til at spritnye kærester skal få indblik i. at man ser tvdramaer er vel egentlig slemt nok. at en totaltskadet fjernbetjening kan få en til at gå i panik er helt klart værre. men at man ovenikøbet kan trylle årgangsmadpakker frem må sgu tage prisen.

så jeg gjorde altså det eneste fornuftige. jeg smed den diskret ind bag sengen igen og kastede mig sådan lidt henkastet lækkert i sengen. tror ikke han opdagede det. at jeg i virkeligheden er virkelig ulækker. virkelig ulækker og virkelig meget i gang med at revurdere rengøringsindsats.

endnu et vægtigt argument mod kollektiv trafik

jeg kan godt lide at få øjenkontakt med almindelige mennesker i bussen. sæt-dig-bare-her-øjenkontakt, der minimerer risikoen for at man i stedet skal dele sæde med standardfreak eller gammel mand der lige har tisset i bukserne eller -oh the horror!- et forkølet børnehavebarn.

det plejer at være en ganske succesfuld taktik, og idag resulterede det altså i at helt normal mappeoglæderjakkefyr placerede sig ved siden af mig. lugtede ok, læste lidt i urban, og var endda sød nok til osse at sprede den halvt ud over mig så jeg ku lure lidt med. sad godtnok lidt tæt, men ellers ingen problemer.

jeg nåede sgu lige at tro at jeg havde skudt sidemands-papegøjen. altså indtil han, godt kamufleret af opslået urban, begynder at massere mit lår. først troede jeg det var en fejl, altså. måske troede han det var hans eget. og man vil jeg nødigt være hysterisk og skyde folk skumle hensigter i skoene bare fordi man skal sidde lidt tæt. vi har vel alle været både ophavsmænd til og ofre for lidt ufrivillig myldretidsgramseri.

ja og så var det altså at han begyndte at bevæge sin hånd opad. og jeg vågnede fra min koma og fik fnyst højlydt og klemt mig sådan ret tæt op ad vindue. måske troede han at jeg var klar på lidt action. måske må man bare ikke smile til fremmede mænd i a-busser. i hvert fald steg han af ved næste stop.

ligner jeg en der er frisk på lidt tilfældig promiskuøsitet i overfyldte transportmidler? altså. jeg udsender tydeligvis helt forkerte signaler. og jeg har et gennem-æltet lår og en noget besudlet selvfølelse to prove it.

den slags sker bare altid for mig. jeg har bigtime dårlig buskarma. og nu skal jeg simpelthen have fikset den cykel.

overbebyrdelse

der er sket noget forfærdeligt. jeg har fået travlt- sådan rigtigt ægte travlt. måske endda for første gang i mit liv. det er lige gået op for mig i dag, efter voldsomt besvær med at få kalender til at gå bare nogenlunde op. det ser ud til at jeg har min næste fridag engang i januar. og det huer mig bestemt ikke. får faktisk nærmest ikke tid til at gå i skole.

opgaverne trækker tænder ud, og selvom vi væbner os med tysk chokolade og gemmer fjernbetjeningen, går det bare så langsomt. det er virkelig demoraliserende at bruge en hel lang dag på at skrive 3 sider. principielt er gruppeeksamener jo både hyggelige og svært politisk korrekte, men derfor er de altså stadig en bitch, sådan en dag som i dag, eller. de næste 2 måneder.

jeg har sovet 4 timer i nat. jeg tog afsted hjemmefra kl 8.30 i morges og jeg er lige trådt ind af døren. forstår ikke rigtigt hvordan jeg stadig er vågen, og endnu mindre hvorfor jeg ikke bare er gået i seng. åh. ynk. verden er ond og uretfærdig.

ps. har jeg fortalt at jeg har mødt én? han er sjov og klog og virkelig sød, og det allermest fantastiske er at han tilsyneladende synes det samme om mig. hurra.

vintervejr og vrangforestillinger

kombinationen af meget pludseligt og uvelkomment vejrskift og punkteret cykel har resulteret i, at jeg har spenderet mere end rimelig tid i de københavnske offentlige transportmidler de sidste par dage. det er forfærdeligt.

de overfyldte busser der kører forbi én med et hånligt grin, de hæslige og ildelugtende tosser der puster én i nakken og glemmer alt om intimsfære og almindelig høflighed, og den generelt aggresivt forfærdelige oplevelse det er, at dele transportmiddel med alt for mange andre stressede morgenmennesker. jeg skal helt klart have min cykel fikset. og jeg har på en eller anden måde fået fortrængt det siden sidste vinter. sidste vinter var det sguda nemt og hurtigt og dejlig varmt at sidde i 6a'eren på vej ud i verden.

jeg har en fantastisk evne til at ændre minder efter forgodtbefindende. det er den slags vrangforestillinger der gør at min barndoms juleaftener altid var fyldt med sne og evig happiness, og den slags vrangforestillinger der gør at jeg i går var uhyggeligt tæt på koldbrand i begge ben fordi jeg helt klart gik i kjole hele sidste vinter.

der må på en eller anden måde være sket noget siden. og jeg er i den grad desillusioneret. desillusioneret og stadig rimeligt bundfrossen. og så vil jeg gerne snart have sommeren tilbage.

mit navn er ida. og jeg har været take that fan.

i et par år var mit værelse tapetseret med plakater. og ja. jeg skammer mig. selvom jeg kun var 10-12 år undrer det mig alligevel at jeg ikke bemærkede de ekstremt bøssede undertoner (og den forfærdelige musik). altså. hvordan kan det her nogensinde have været min romantiske drøm? det må være verdens mest homoerotiske billede nogensinde.


jeg var forelsket i mark. hvis der mod forventning er nogle læsere der ikke har været hardcore takethatfan som jeg, kan det oplyses at det er ham den fine maskumand i midten.

min smag i fyre er måske stadig ikke helt finpudset. men. det er, trodsalt og uden at det siger så meget, gået fremad.

for de nysgerrige er her en video af hvad der satte en 12årig hestepiges hjerte i brand. det er helt fantastisk.

jeg har tømmermænd. de er tilstrækkeligt slemme til at eksamensopgaveskrivning er definitivt uladsiggørligt. men alligevel så relativt meget under kontrol nu, at jeg kan blogge. og spille tetris. og spise schweizerdrops. jeg har ellers brugt hele dagen på at ligge i fosterstilling og kigge ind i væggen og klynke. men mads hentede bagels og cola til mig tidligere, det hjalp. og bitten og anders er på vej med fritter, og jeg ville være prisgivet uden mine madleverandører. jeg synes ellers det går ok med projekt mådehold, men. min mave er helt klart ikke enig.

næste stop er projekt afholdenhed. jeg ser ingen andre alternativer.

ida den frygtløse

nja, eller. ikke helt. inspireret af majas paniske fodfobi kommer her

en liste over ting jeg er bange for. i rimeligt vilkårlig rækkefølge.

• fisk
• tandlæger
• at køre over skovsnegle på cykel
• at komme til at drikke sur mælk
• børnehaver i bybusser
  
• motorveje
  
• næsesprays
  
• at dø ensom og alene

og jeg har en frygteligt kedelig tendens til at kede mig frygteligt.

tavshed er guld og jeg skal simpelthen lære at holde min mund

kender du typen. der altid kommer med fornuftige og velovervejede udtalelser, altid siger passende ting på passende tidspunkter. det er ikke mig.

i torsdags var jeg på århusshopping med bitten. og jeg spottede selvfølgelig to gamle bekendte i salling. den slags som man egentlig har været virkelig gode venner med, men som man alligevel ikke lige orker at smalltalke. den slags der kan få panikgenet op i mig, og få mig til at liste rundt langs hylderne i desperat forsøg på at gemme mig.

jeg burde have lært min lektie- det går galt hver gang. og selvfølgelig ramler jeg lige ind i mandlig del af parret i h&m og når ikke at gemme mig bag tøjstativ før jeg får et knus. hvem der havde en smalltalk-knap man ku skrue op for ved passende lejligheder. jeg har bare ikke, og forvandler mig selvfølgelig til mumlende mytoman idiot. men han er stadig sød, virkelig. og verdens flotteste fyr. og jeg skynder mig op til bitten. og når lige at råbe noget i stil med "føj for satan hvor er han bare møgbeskidt". og etellerandet x-rated. da hans kæreste/min fine veninde prikker mig på skulderen for at sige hej.

man skulle tro at jeg var i stand til at lære af bitter erfaring. men det er jeg ikke. jeg må være rasende ubegavet. det er den oplagte konklusion. da maja og mette idag præsenterede mig for stor forfærdelse over min (jaok, lidt sygelige) fascination af simon cowell, var den kvikkeste comeback-kommentar jeg kunne komme i tanke om et "jaja, jeg har jo også en røvhulsfetisch". sørgeligt men sandt. og vel sagtens udemærket. bortset fra at det vist kunne misforståes. og bortset fra at jeg sad på lille propfyldt kinarestaurant. og bortset fra at jeg vidst stirrede lille genert kinatjener dybt i øjnene mens jeg sagde det. nej. skreg det. hvis jeg nu skal være helt ærligt.

og. jeg tænker lidt på sådan en sy-læberne-sammen-operation. det ville spare mig (og staklerne omkring mig) for så uendeligt meget.

ferie

jeg er god til ferie. afslapning har altid været en af mine absolut stærkeste sider. og jeg ville give næsten hvad som helst for at blive beamet ned på en strand i spanien med en papvin og en knaldroman. men nu er det efterårsferie i jylland, og det er osse heltheltok. jeg savner privatliv, og grønne look og at høre morrissey højt på mit stereoanlæg om morgenen. men det går overraskende godt her. jeg hygger mig.

jeg har besøgt min mormor idag. det er altid en oplevelse. idag, under et spil geni (fattigmands-tp) udviklede mit liv sig lynhurtigt fra den lidet underholdene standardfarce til en horrormusical. fik ikke rigtig opklaret hvorfor min mor og mormor så sig nødsaget til at give os alle syngende hints. men musikalitet er i hvert fald ikke min families stærke side. og mine ører bløder stadig.

min familie er som en logaritmisk skala. når antallet af personer fordobles, ryger tosserierne bare sådan lige op i tredje potens. eller noget. jaok. det er længe siden jeg har haft matematik.

men jeg har kvalme nu. meget kraftig aftenkvalme. det har som altid en ganske naturlig forklaring. jeg er klar til at nedkomme med 200 gram jordbærskum kværnet under kedelig tvkrimi. flot ida.

jeg får aldrig smser om natten. jeg ved ikke om det giver nogen mening at snakke om at savne noget man aldrig har haft. men af og til savner jeg at få smser om natten. til gengæld sender jeg selv natlige smser ud i en lind strøm. tror jeg kan sige med ret stor sikkerhed at de ikke ville blive savnet hvis de udeblev. jeg kan godt selv se at det er en lidt dum situation. og selvom det måske virker fjollet, overvejer jeg om ikke jeg ligeså godt først som sidst bare kan begynde at sende dem til mig selv.

hvis jeg var diktator

ville jeg forbyde folk over halvanden meter at gå til koncert. evt. kunne de stå bagerst i lokalet bag et hegn, så de ikke forstyrrede os lavstammede typer. det obligatoriske post-koncert-holdinakken er allerede på vej.

ryan adams var fantastisk og helt overraskende veloplagt. og selvom jeg kun sjældent kunne se mere end toppen af hans lhasa apso-agtige hårpragt var det alligevel alletiders fine koncert. mit hjerte gik i tusind stykker da han spillede what sin replaces love. og jeg håber at den her aggresive lykke der gerne følger i kølvandet på gode koncertoplevelser vil holde. i hvert fald til i morgen formiddag hvor jeg skal lave ydmygende og pinlig fremlæggelse af et emne jeg endnu ikke rigtigt ved hvad er. jeg kører den hjem på rutinen.

en mytoman i maven

jeps. sådan en har jeg. og den hopper gerne frem på de alleralleruheldigste tidspunkter. som når jeg feks. idag til jobsamtale kommer til at betegne mig selv som computer-superbruger. bare sådan. uden at blinke.

sidder nu og hyperventilerer lidt af panisk angst for at blive proppet på et eller andet it-relateret, så det blir afsløret at jeg kun er superagtig til tetris og overspringshandlinger på underlødige internetsider. og til at lyve naturligvis.

menmen. jeg fik i hvert fald jobbet, og er nu i besiddelse af 4 af slagsen+to eksamensopgaver der skal afleveres indenfor de næste 14 dage. det blir et ubetinget hit.

jeg har haft mit livs til dato mest inaktive dag. næsten. jeg elsker at lave ingenting, men jeg kan bedst lide at lave ingenting med andre har jeg opdaget. i nat har jeg sovet 14 timer og det synes jeg på en eller anden måde er lidt af en bedrift. tine har sagt at jeg ser kernesund ud. det er bestemt ikke sådan jeg føler mig. og jeg har fået mit tastatur til at virke. nu mangler jeg bare noget fornuftigt at skrive med det. det mangler jeg, ligesom jeg generelt mangler mange ting i dag. feks.

• min pung
• min baglygte
• mad i køleskabet (løg og gulerødder ikke iberegnet)
• vaskepulver
• lyst til at arrangere ny aftale med megaloman jurastuderende
• batterier til mit kamera

der er mange ting man først indser at man går og mangler når man blir præsenteret for andre der har det. som sex. og rihannamusik feks. og et stort køkken at danse rundt i. til rihannamusik. det mangler jeg i den grad lige nu.

smadreida

jeg sidder hjemme hos ruth og skriver opgave. eller. det vil sige. vi ville have skrevet opgave hvis ikke jeg lige havde ødelagt rasmus' computer. som alle vores data ligger på.

det er meget frustrerende. så frustrerende faktisk at jeg lige kom til at pille lidt ved min telefons batteri. der er sådan et klistermærke på den. det må man IKKE pille af. øhm. så jeg har osse lige ødelagt min telefon. så hvis der er nogen der vil i kontakt med mig må de benytte messenger eller email. jeg svarer ikke forresten. jeg har nemlig ødelagt mit tastatur også.

så. ja. hav det godt allesammen. jeg vil gå hjem og se fjernsyn og vente på det uundgåelige. er spændt på hvor længe det holder. måske kan jeg ligesågodt bare sætte mig til at kigge tomt ind i væggen først som sidst.

åh den kærlighed

jeg har boet sammen med mads i over et år nu. og vores forhold er ved at udvikle sig i en lettere bizar retning. en ret så mundhuggende bizar retning that is. selvom de der små latterlige skænderier er noget af det jeg savner mindst fra dengangmanhavdeenkæreste, så er der alligevel noget trygt og genkendeligt ved dem. og jeg får MASSER af tryg genkendelighed for tiden.

således endte en lang diskussion af hvis tur det var til at købe hovedpinepiller i decideret smsterror på tværs af lejligheden den anden dag. og i går brugte vi ti minutter på at diskutere hvorvidt mads havde lungebetændelse ("kold lungebetændelse ida! der er faktisk noget der hedder kold lungebetændelse! jeg er altså lægebarn og jeg har slim i lungerne!"), og om han i så fald kunne have smittet mig.

og nåja, idag gik det så på om vi skulle spille kort før eller efter jeg pakkede min taske. og på hvorvidt jeg var svært overvægtig. og på hvor mange penge jeg skulle have for at være hans kæreste. eller for at blive i jylland for evigt. og jeg sagde jeg ikke kunne købes for penge. men at jeg ville overveje det hvis jeg måtte få en pony.

psst. dette er faktisk en hyldestblog til en sød og fantastisk (men grænsepsykotisk) roommate. og dette er ikke engang skrevet i en paranoid forestilling om at han kunne finde på at læse med. jeg ved at han aldrig ville nedlade sig til at bruge tid på en kornfed jydes ligegyldige skriblerier.

name that smell

hvis jeg ikke har gjort rent i køkkenet inden midnat vil mads ligge nøgen i min seng hele natten. det er da en trussel der er til at få øje på. bare tanken giver mig koldsved, og en hidtil uset rengøringsmotivation. det kommer til at skinne som en cillit bang reklame.

jeg er blevet bedre ellers. til at gøre rent. mit værelse er næsten hele tiden beboeligt. og det er i hvert fald under en uge siden jeg støvsugede. det er helt uhørt. men så er der begyndt at lugte lidt mærkeligt herinde- sådan på en ikkelækker måde. pruttet nærmest. jeg har tømt skraldespand og vasketøj og været omme bag sengen og kigget i ubrugte tasker. der ligger ikke nogen gammel madpakke eller andet der burde generere dårlig lugt. jeg forstår det ikke, men skyder skylden mads' slummede tilstødende værelse og det ulækre springvand nede på torvet.

ærligt talt synes jeg ikke det er særlig fair at en god rengøringsgerning besvares med en dårlig lugt. og så er det klamt osse. på den måde er min fine nye efterårsforkølelse nærmest velkommen.

noget om mand

advarsel: dette indlæg er et tøseblogindlæg, det er selvudleverende og omhandler mit vilde og promiskuøse liv som single.

ok. jeg blir aldrig singleton eller sille. mit liv er nok bare ikke actionpacked nok, og min ekshibitionisme ikke tilstrækkeligt ekstrem. og det er osse helthelt i orden. men jeg skal på date! jæs. og det er ikke en tysk fætter. det er til gengæld en rimeligt bizar historie.

der er sådan en fyr der blir ved med at ringe. og skrive. helt fuldstændig upåagtet at jeg konsekvent ignorerer hans smser og undlader at tage telefonen. jeg har endda, tilsidst, skrevet og indrømmet at jeg ikke engang kan huske hvordan han ser ud og at sådan noget datehallo ville være temmelig omsonst. og det er forresten lyv. det eneste jeg rigtigt kan huske er at han var utroligt flot. og en anelse irriterende.

men han giver altså ikke op. og nu har jeg sådan nærmest opgivet og skal altså mødes med ham i næste uge og jeg ved ikke hvad jeg har rodet mig ud i. manden må jo være helt gak, eftersom jeg temmelig sikkert ikke har givet noget særligt charmerende førstehåndsindtryk i den kl 5 brandert han mødte mig i. men man skal vel osse have noget for stædighed ikke. og han er måske en udemærket bejler til den stilling som personlig stalker der ærligt talt har stået ubesat lige lovligt længe.

jeg ved det ikke. og vil ikke begynde at glæde mig for tidligt. måske skal han bare have fortalt mig at han har mundgonorré.

burkatid

top 1 over ting man aldrig skal sige til en frisør:

"nej jeg er egentlig ikke så sart med mit hår, så bare klip lige som du har lyst til"

pis.

lidt om at være født under en uheldig stjerne

jeg har tilbragt det meste af min søndag i sengen med skodtv og cola. min inaktivitet skyldes, ud over almindelig ladhed, et pænt søvnunderskud efter en rimeligt vild lørdag nat. hvad der startede som hyggelig aften med venner, og forsigtige forslag om drukture, udviklede sig til 8-9 timers kortspilsmarathon.

jeg ælsker at spille kort. og når man er en strateg af guds nåde er det jo en fornøjelse at sidde med det kølige overblik og se hvordan alle de andre dummer sig. jeg var ovenpå- benyttede mine taktiske og analytiske evner og gennemskuede lynhurtigt de andre hvorefter jeg, naturligvis, jordede dem totalt og overlegent. gang på gang. sådan er det bare at være lidt af en kortspilshaj- og jeg bærer egentlig mit talent med en vis ydmyghed hvis jeg selv skal sige det.

derfor er det osse så skide urimeligt og højst uforståeligt hvorfor nemesis giver mig sådan en springskalle. jeg endte, efter at have været nede og snuse til 300 et par gange, på godt 250 kr minus, og dækkede dermed for de 3 amatørers pæne overskud. jæs- jeg betalte simpelthen gildet. mage til urimelighed skal man lede længe efter!

og så vil jeg ikke høre et ord om overtrætte og underbegavede panikmeldinger! hrmf.

humøropsving

de sidste par dage har mit humør været bedre end det har været længelænge. helt upåagtet af

• virkelig elendig økonomi
• noget usikker boligsituation
  
• studie jeg kraftigt overvejer at droppe
• job jeg er voldsomt træt af
• lidt for vedholdende hjertesmerter
  
• og utjekket bule efter kollision med væg

det er i virkeligheden mærkeligt, men også meget velkomment. jeg har fået lasagne til morgenmad. mads har spurgt om ikke vi skal være kærester, og har forsikret mig at han kan lære at elske mig. og tine har efterladt en seddel hvor hun kalder mig sød og fantastisk.

endda har jeg fået at vide af både cæcilie og hendes mor at jeg har "flotte baller". magnus er pludselig stoppet med at skrige og lave grimasser af væmmelse når han ser mig og ruth har omtalt min cykelstil som "meget ala lance armstrong".

så i det hele taget har dag været noget af et selvtillidsboost. solen har resulteret i humørmæssigt kvantespring, og lige pt. kunne tingene næsten ikke været bedre. det er helt ok at være ida.

bøvl med grovmotorikken

jeg vågnede i morges, kiggede på mit ur og opdagede at klokken kun var 8. bestemte mig for at jeg med god samvittighed kunne sove et par timer til, og vendte mig om på den anden side, med den helt urimelige konsekvens, at jeg knaldede mit hoved for fuld kraft ind i væggen. lider pt. af lille bule og stor hovedpine. det kan ikke have sin rigtighed at jeg skal være så motorisk udfordret. og min mor blir voldsomt gal og arrig hver gang jeg nævner det. men jeg hælder altså til føtalt alkoholsyndrom.

ida er så glad for sin cykel

nåmen jeg har fået min cykel tilbage. hun har været stjålet siden januar. og et eller andet sted vidste jeg jo nok godt at det bare var pedellen der havde fundet hende i en snebunke og troet hun var skrot. men jeg fik først lige taget mig sammen til at spørge igår. hun var låst inde i et skur, men har det efter omstændighederne godt. hun er ikke så blank og sort mere, nærmere lidt rustiskt brun, og hun knirker. men hun kører. det er rimelig fantastisk og jeg har nærmest ikke været af hende siden.

farvel til kæmpe klippekortbudget og klamme overfyldte a-busser og hej til god kondi og frisk luft og masser af nærdødssituationer i hasarderede christianiacykeloverhalinger.

lagde stærkt ud med at cykle hen og hente børnene idag. mig og cæcilie snakkede om kærester. hun har to for tiden, men virkede egentlig ikke spor stresset over det. og magnus skreg som sædvanlig som en sindssyg da han så mig. klamrede sig til pædagogen og gik i flitsbue. de må virkelig tro jeg mishandler ham. og det gør jeg altså ikke, så jeg forstår ikke rigtigt mit manglende magnustække. det er ret deprimerende. men jeg gør mit bedste for at bestikke ham med rosiner og sutter. det er desværre pt. ikke den store succes.

jeg har ellers ikke noget dårligt at sige om de børn. ud over lige deres yderst kritisable musiksmag. idag har vi hørt bryan adams til mine ører blødte. det må være tæt på det hæsligste musik nogensinde. han har faktisk lavet et nummer der hedder i wanna be your underwear. hvis du ikke tror mig, kan du opleve det ved selvsyn når han senere på måneden gæster ballerup. jeg ved det, fordi jeg ved et ulykkeligt tilfælde var ved at anskaffe mig to billetter til den forfærdelige forestilling. ignorant fonadame kunne tilsyneladende ikke høre forskel på bryan of ryan. jeg slap udenom i allersidste øjeblik. gudskelov.

fobisten får oprejsning

jeg er ikke bange for højder. jeg er heller ikke bange for mørke, eller edderkopper, eller slanger eller små rum. faktisk er jeg slet ikke nogen angst type. der er kun (cirka) én ting i hele verden som gør mig rædselslagen. fisk. jeg hader hader hader fisk og bader derfor kun nødigt andre steder end i pools og min mors badekar. jeg er blevet mobbet og latterliggjort hele mit liv, men nu må det være slut.

den brave australier steve irwin har battlet krokodiller og tigre og giftslanger. han har levet på kanten og set døden i øjnene. men det var en fisk der slog ham ihjel. jeg så det komme. og jeg vil aldrig mere høre at fisk fandme ikke gør en sjæl fortræd. aldrig mere "kom nu ida, det er bare en fisk" eller "helt ærligt din hystade, fisk er sguda ikke farlige". for det er de nemlig! og jeg har vidst det hele tiden.

søndagsstatus

- det forekommer mig at enelleranden har stjålet 7000 fra min konto. og jeg kan ikke anmelde det, da stærke beviser peger på mig selv og ebay
- jeg starter på studie igen i morgen og lægger hårdt ud med 7 timer med ekstern lektor fra helvede/bornholm
- og jeg er stadigvæk i syv sind i forhold til om jeg overhovedet gider det
- mit cdromdrev er gået i baglås og nægter at give slip på min cat power cd
- mit skrivebord er gået i baglås, og nægter at give slip på mine koncertbilletter og alt andet jeg ejer af værdi. har prøvet at lirke, lokke, liste, skrige, snige og sparke
- jeg har jokket på mine hørebøffer og nu vil der ikke komme lyd ud af dem
- mads har lige åbnet mit skrivebord så let som ingenting, og sendt mig hånligt+overlegent smil
- jeg kom til at sige at jeg elskede ham. og kunne godt med det samme høre at det måske var lige voldsomt nok
- en eller anden har stjålet mit lagen fra tørreloftet
- og min seng er købt brugt af kvinde med ulækre uhumske børn, så i nat skal jeg sove på rullemadras med lorte- og ørlepletter
- sommeren er endegyldigt slut

opsummering: jeg er en bitter gammel kone. lortesøndag.

datinghelvede

jeg har en (eks)ven der hedder dan. han har en blog, og uendeligt mange fine ideer. og så er han bare skide god til at lokke andre med ned i sølet. f.eks. fik han én, som jeg bestemt skulle være med i. han reklamerede med fine begreber som "sociologisk eksperiment" "prøve grænser af" og "stof til uendelige blogposter". og, idiot som jeg er, hoppede jeg selvfølgelig på den. ideen hedder dating.dk.

efter min date med tyskeren fra helvede tænkte jeg at jeg ville kunne overleve hvad som helst, og i et anfald af overmod og silkeborgkedsomhed fik jeg så lavet mig en profil. den er ganske kort, ikke særligt spændende og uden nøgenbillede.

alligevel bliver man på det nærmeste bestormet. 5 mails fik jeg i løbet af den første times tid. og hvilken skuffelse! mage til intellektuelt lavvande skal man lede længe efter. alle mine fordomme, og flere til, er blevet bekræftiget. der er alt lige fra lumre tilbud til elengante icebreakers som "hvad betyder drømme for dig?". og lingoen er præget af tusindvis af smileys, 20-30 udråbstegn efter hver sætning og den helt obligatoriske heyza søde. du godeste en elendighed!

jeg har brugt mine to dages gratis plusprofil til at lure efter folk jeg kender og grine lidt af trusseløs, wellhung og dreamboy. men underholdningsværdien er altså til at overse.

jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med, men jeg er under alle omstændigheder pisseskuffet.

hvis dan tror jeg har i sinde at betale penge for det her idéforladte desperate datinghelvede tager han grueligt fejl, men han har tilsyneladende forladt den synkende skude, og nægter at svare på mine hademails.

kære dan. hvis du læser dette, vil jeg bare fortælle at du er i bigtime badstanding. knuzzer ida.

har just modtaget sms fra tysken

hi ida. hope you picked up your brother in time! iam back in hamburg. weather awfull. farvel. olaf.

efter den længste og kedeligste time i mit liv håber jeg at det er et endegyldigt farvel. det var alligevel dødsdømt fra starten. hamborg-københavn er en dårlig kombo, og alle ved jo at den slags romancer får en hurtig og smertefuld død. især når den ene del af romancen går i for korte hørbukser og strikcardiganer, og afslutter alle sætninger med "jAA" eller "Ne".

to fluer med et smæk

jeg er sulten og overvejer at tage mig lidt natmad. en klapsammen med tatarkylling måske. dejlig mæthedsfornemmelse i aften, kraftigt ørleri der umuliggør datenfrahelvede i morgen. det er jo nogle gevinster der er til at forstå.

oh the horror!

jeg har været til barnedåb i dag. min eneste søster fik det fine mundrette navn luise. et udemærket bevis på at min far og hans kone ikke vil hende det godt. det svarer jo til at kalde sit barn christophpher eller stiina eller pehrnille. og det er ikke engang fordi de har været til numerolog. det er bare fordi de er tossede.

men hun er nu sød, og stemningen var fin indtil jeg kom til at sige til min far at hun havde unibrow. og et tungt underansigt. men det har hun. og han måtte give mig ret. på den betingelse at jeg gav ham ret i at hun er det mest bedårende væsen nogensinde.

i tilgift med sin nye kone har min far, og dermed mig, fået en stor tysk familie. de hedder gerhardt og dietmar og den slags. og så hedder de fætter olaf. fætter olaf er sådan en to meter høj tysker med vigende tindinger og strikcardiganer der hører new order og føler sig meget ung og flot. i virkeligheden er han bare meget gammel. og kæmpe stor. og så ringer han jævnligt til mig "just to hear how life is in copenhagen ida". og så skriver han mails og smser i linde strømme og sender fødselsdagsgaver og udviser en generelt unaturligt stor interesse.

det er noget af en prøvelse. til min fars 50års fødselsdag erklærede han desuden at jeg var "the most amazingly fotogenic girl he had ever seen". hvilket for evigt ødelagde hans troværdighed. han hev mig endda ud på dansegulvet til unchained melody hvor han vuggede mig blidt og kyssede mig i håret på trods af mine højlydte "ich tanze nie!"-protester.

håber det fremgår tydeligt. at fætter olaf er kæmpestor, kæmpeklam og kæmpebelastende. og så inviterede han mig på frokost i morgen. "but ida (indsæt selv kraftig tysk accent), i will just drive by silkeborg tomorrow. and envite you to lunch! yes! that is an amazing idea!"

what to do?! jeg mindes stadig med gru dengang han ville have mig til at vise ham århus by night. eller dengang han ringede og lige tilfældigvis var taget et smut fra hamborg til silkeborg og virkelig trængte til en kop kaffe. og jeg magter det ikke. skal inden i morgen have fundet enten

- pludselig fullbodylammelse, salmonellaforgiftning eller anden indiskutabelt alvorlig sygdom der umuliggør date
- rygrad. eller bare evnen til at sige nej
-virkelig besidderisk kæreste der er klar til at springe på enorm tysker hvis han nærmer sig silkeborg

vurderer umiddelbart mine chancer til at være ret dårlige.

hår fra helvede

kedsomhed er dødsens farligt. feks. har det just resulteret i hjemmepermanent. med puddelhår af david hasselhoffske dimensioner til følge. det er fandme ikke særlig flot. når nu jeg måske har fundet ud af at det her bibliotekarhalløj ikke er noget for mig, skulle jeg måske overveje en karriere som puddelrocker i stedet.

jeg ved ikke hvad det er med august og mig. men det er ikke godt. jeg blir så rastløs. feks. er det gerne i august jeg får mine eksistentielle kriser og feks. pludselig dropper pladsen på idehistorie i århus for at pakke mine ting, skride fra kæreste og fælles lejlighed og flytte til københavn.

og nu er det så tilsyneladende i august jeg pludselig blir i tvivl om jeg overhovedet skal være bibliotekar. for det første er strukturering og organisering jo ikke lige mine stærke sider. og for det andet er det osse bare ret kedeligt i længden. men hvad fanden skal jeg så?

jeg ender med at blive oldgammel og bruge al min SU på de første 2 semestre af alle mulige obskure uddannelser. christ. jegvedikke. heldigvis gør omstændighederne at jeg den her gang har længere tid til at tænke over det. og det er jo nok meget godt i virkeligheden. mig og beslutninger. jeg ville bare så gerne brænde for noget. sådan rigtigt.

og så har jeg forfinet mit brandsårslook så jeg nu ud over to store væskende vabler på fingrene også kan blære mig med et halvt afbrændt øjenbryn. i morgen må helt sikkert blive bedre.

5 gode grunde til at jeg aldrig skal have kørekort

1. privatchauffør er bare lige den tand mere cool
2. jeg vil meget hellere have en macbook
3. jeg har 3 gange kørt frontalt ind i parkerede biler. gudskelov på cykel.
4. jeg har en grim tendens til at sætte hænderne for øjnene når jeg blir bange/stresset/chokeret.
5. min far har totalskadet sin bil og idag har min mor kørt tværs gennem naboens hæk i forgæves forsøg på at ramme (virkelig bred) indkørsel. biler er bare ikke vores ting.

det kan godt være at det er skide besværligt og det kan godt være at der er mere streetcred i en bil end i en ht-bus. men jeg har det heltok på passagersædet, og det tror jeg egentlig er meget fornuftigt.

og det rabler i silkeborg. det er ikke så meget det der er mærkeligt som det er det faktum at jeg formår at fortrænge det hver gang jeg er alle andre steder. er ved at være sådan rimeligt klar til at komme hjem.

det er ingen skam at skifte ham

jeg har skiftet hud mindst et par gange denne sommer. og det sker hvert år. prøver at passe på, men så snart min albinohud bliver andet end blåhvid forlader den mig. nu er det tilsyneladende slut, endelig. efter at have vandsmægtet indendørs i et par uger. det er godt det samme.

tilgengæld er majas hud begyndt at falde af nu, efter en lidt overmodig tur til amager strandpark i sidste uge (det blæser, klokken er kun 12, solen brænder ikke så hårdt i danmark osv). hun er simpelthen i gang med et fullbody hamskifte. og jeg føler en kraftig men klam trang til at hive hudflagerne af hende. det er virkelig ulækkert. og hun blir gal og skriger når jeg kigger lystent på hendes skallende skuldre. måske har jeg været chimpanse i et tidligere liv.


jeg har en tiltrængt og lidtforsjælden fridag idag. jeg er ellers god til at fortrænge mit værelses generelt klamme tilstand. men mit trægulv var begyndt at føles lidt uldent- også de (få) steder hvor der ikke lå tøj. så jeg har altså ryddet op. så meget at mit værelse er nærmest rent og nærmest feng shui nu. selvom det er ret angstprovokerende for mig at skille mig af med ting har jeg smidt ud og smidt ud. kan næsten ikke kende det. det føles godt.

og i morgen tager jeg hjem på ferie i silkeborg. og besøger min familie som jeg har savnet helt forfærdeligt mens de har været på ferie. jeg skal på helpension på terrassen, rippe kirsebærtræet og hænge ud med jyderne. og jeg glæder mig. københavn er bare ikke et hit om sommeren. adjø.

at være eller ikke at være (en kæmpe idiot)

jeg ved at jeg har klynket over det før. men nu gør jeg det altså igen. og det blir nok ikke sidste gang. det er min hjerne - den er helt gal. jeg er ærligt talt ved at være rimelig træt af den. den er under al kritik.
3 skide gode eksempler fra en helt almindelig mandag:

- jeg møder en time for tidligt på arbejde fordi jeg lige har kigget 14 dage forkert i kalenderen
- jeg låser mig ude for anden gang i denne uge. når at panikke, forberede mig på nat på en bænk på halmtorvet med de andre tosser og ringer og vækker roommate før det går op for mig at nøgle ligger i min pung
- (og jeg opdager at mine trusser vender med vrangen ud)

jeg forstår simpelthen ikke hvordan i andre formår at holde styr på al den slags kedelige praktiskheder. og jeg gad virkelig godt vide hvad jeg har i hovedet der hvor i andre har sund fornuft. et tomrum ville nok være det bedste bud. det er op ad bakke med mig.

tudeprinsesse!

jeg blir aldrig klogere. måske har jeg en eller anden absurd glæde ved at pine mig selv. har i hvert fald i aften set både sporløst og extreme makeover home edition. og hulket i halvanden time. selvpineri er så meget mit game.

heldet tilsmiler den pessimistiske

jeg sad i metroen på vej ud til arbejde og læste i dag. det gør jeg tit og det er okagtigt. der sad endda en nydelig ung mand med krøller overfor. og først da han står sådan lige foran mig ser jeg kontrolløren. og finder jeg mit klippekort frem. og opdager til min store forbløffelse at jeg ikke har klippet. jeg fatter det ikke. men går sådan rimeligt meget i panik.

heldigvis skal den unge mand overfor have en bøde og jeg når lige at gribe mine ting og rejse mig for at stikke af ved sundby da kontrollør vender sig om og nikker insisterende til mig. føler mig i den grad afsløret i ynkeligt flugtforsøg og smiler mit allerynkeligste og skamfuldeste smil. en skideelendig måde at brænde 500 kr af hvis du spørger mig. og hvad gør manden så? kigger på altfor tydeligt uklippet klippekort, kigger på mig, kigger igen på altfor tydeligt uklippet klippekort, kigger igen på mig, der er på grænsen til krampegråd. og så smiler han. smiler, nikker og går videre.

det allerutænkeligste er sket. jeg har været heldig. bigtime. selv når man trækker de 2 white russians fra som jeg tabte i væddemål i går og de 70 dollars jeg tabte i internetpoker med anders. det er et ret pænt overskud i held. føler faktisk nærmest at jeg har vundet 500 kroner. som jeg med god samvittighed lige kan lynformøble på det store vilde nets evige pladebutikker.

hurra!

lidt om når ens liv er så trivielt at selv ens underbevisthed keder sig

min hjerne er hullet. så jeg har fået en god idé. hvis jeg selv skal sige det. skidtogkanel hedder den. jeg får muligvis aldrig skrevet noget. det er meningen at den skal handle om andet end mig selv. fordi den her handler om- well. kun mig selv. desværre er det jo bare det eneste jeg synes er rigtig spændende.

jeg starter blødt ud med en lille mavesur anmeldelse hér. af mig selv selvfølgelig. af idas drømmeverden. jeg kan ligeså godt allerede nu advare: det er hundred procent spild af tid. i går nat drømte jeg at jeg var ude at handle ind til spagetti med kødsovs. morten og maja var med. vi købte kød, piskefløde, løg, tomat og oregano. vi glemte at købe spagetti. historien foldede sig på en måde aldrig rigtigt ud. i nat drømte jeg at mads havde købt den samme tandbørste som min fine spanske blend'a'dent. det var herrebesværligt. men den forløsende pointe dukkede ikke op nej.

i nat vil jeg have action fandme. det ville i hvert fald være et hit hvis mine drømme var bare marginalt mere underholdende end mit liv.

en hård landing

har det været. ærligt talt. og det ser ikke ud til at der blir spor mere ferie til mig i år. de snedige bibliotekarer har benyttet sig af at jeg var for langt væk til at brokke mig og har givet mig tusind ekstra vagter. jeg skal nu arbejde cirka hver anden dag frem til studiestart og er dermed stortset stavnsbundet til sydende storby. jeg er ikke tilfreds.

heldigvis har jeg rikke på besøg. det hjælper en del på humøret. hun skal flytte til københavn nu, efter 2 år som eksildansker i salamanca og den store værelsesjagt er gået ind. jeg er ligenu meget lykkelig og glad for min smadrede lejlighed og neurotiske roommate. boligjagt i københavn er en bitch.

har været med hende ude at se på et par ting, som ærligt talt lod lidt tilbage at ønske. og så spolerede jeg måske det ene lidt. fyren var så usandsynligt langsom til at reagere på vores kimeri på dørtelefonen. og jeg er måske en lidt utålmodig type. nåede i hvert fald at brøle "han er nok ude at lægge en kæmpekage". lige i det sekund han svarede. han lod pænt som om han intet havde hørt, men velnokikke den bedste icebreaker historien har set. fandme flot ida. vi leder videre i morgen.

rikke er en tolerant og tålmodig veninde. jeg vågnede i nat ved at jeg befamlede hende. jeg havde mast hende helt op ad væggen i en heftig spooning og vågnede først da jeg nåede så langt i mit nusseri at det gik op for mig at hendes overkrop mærkedes helt helt forkert. hun tog det pænt. men jeg tror nu alligevel at jeg lægger the hoff mellem os i nat. for en sikkerheds skyld.

tilbage til virkeligheden

blog og jeg har holdt ferie relativt længe nu. det har været alletiders. 14 dage sydpå der godtnok var farligt og grænseoverskridende men også mest bare rart og hyggeligt. og bagefter lige en uge på mine forældres terasse i silkeborg. jeg kan tåle virkelig meget ferie. men nu sidder jeg i københavn. jeg er træt og grim og ligner en stiknarkoman.

jeg tog afsted i morges virkelig tidlig kl 12 (er på ferietid). efterlod bombet hus, overtisset tøj (lortehund!) og ferieflirten som ikke vil have mig. var allerede da i pænt ærgerligt humør. humør blir ikke just bedre af at sidde i tog i næsten 5 timer. tog koger og jeg sidder ved siden af smalltalkende helvedeskvinde. min ipod løber tør for strøm og min toblerone smelter og jeg sætter mig på en vandflaske jeg ikke har fået lukket ordentligt. og dér sidder jeg så. svedende, gennemblødt og indebrændt. og hader sådan lidt mit liv.

jeg kommer så meget for sent til københavn at jeg må tage direkte ud til vaccinationsprojektet med mine 3 tons bagage, og derude spidder stor klodset sygeplejerske min arm med kæmpenål så jeg nu har stort klamt blåt mærke på armen- stiknarkomanstyle.

jeg tager bussen hjem til lejlighed. tilsyneladende har enelleranden brudt ind og smadret værelse+resten af lejlighed. lægger mig på bunkerne i sengen og ser tourdefrancehøjdepunkter før jeg lige skal i bad og gøre mig lækker og ud at spise med the usual suspects. vågner svedig og med hovedpine 15 minutter før restaurantaftale, kaster mig i ikke helt ren og usandsynligt krøllet kjole og løber ned på spicylicious. kommer kun 5 minutter for sent, og sidder så alene i 15 minutter og venter på hængerøvene. ville ønske jeg kunne være henkastet lækker og afslappet i mit eget selskab men det er bare så svært på en ikkerygerrestaurant. med svedoverskæg og stikmærker. de andre kommer til sidst. og maden smagte godt. alt andet lige en formildende omstændighed ved en dag jeg ellers godt kunne have undværet.

ak. nåmen. jeg er tilbage. mere bitter end nogensinde før. verden er skide ond og uretfærdig.

hilsen fra vildmarken

jeg er paa overlevelsestur paa den raa og barske costa brava. ligger ved stranden, spiller kort og drikker sangria i vaskeaegte b.s.-stil. vender frygteligt og gennemstegt tilbage om et par uger.