1.22.2011

uglen i hulen

jeg er næsten lige kommet hjem fra indien, og jeg er en god kæreste. så jeg havde to gaver med hjem til min mand, pænt nok af mig.

den ene gave er mest til mig selv, advarede jeg. og den anden, den er faktisk også lidt til mig. så hev jeg 2 lækre kogebøger og uglen op ad tasken. min mand var slet ikke særligt glad, utaknemmelige type.

ps. og nu fylder jeg snart 26. et skridt nærmere den lange, kolde død, som min lillebror så poetisk siger. jeg ønsker mig kogebøger. og ugler.

3.04.2010

søsterlagkage, børnebogsforfatter

så jeg har den her veninde, som er bange for at prikke sine øjne ud. det er en fobi, kan man vel sige. og det er ret sjovt, synes jeg. men selvfølgelig også noget frygteligt noget. så nu har jeg fået en (genial) idé. jeg vil skrive en børnebog om ting man slet ikke behøver være bange for. det kunne f.eks. være øjenudprikning, selleri og at komme til at åbne bildøren på motorvejen. andre fobier modtages med kyshånd.

mesterværket skal selvfølgelig krydres med mine flotte/kreative/megetdygtige paintillustrationer:

(det er en hamster)

og så kan i godt begynde at glæde jer!

2.06.2010

lagkage

jeg vil også lige dele den lagkage, jeg lavede til min fødselsdag. den er nem og lækker og pæn, og delvist adapteret fra lutter lagkage-bogen.

lagkagebundene består af 150 g helt fintblendede hasselnødder, 3 dl flormelis og 4 æggehvider. æggehvider piskes stive med flormelisen, og blandes så med hasselnødderne. smøres ud i 3 cirkler på ca. 30 cm i diameter på bagepapir, og bages v. 200 grader i 30-40 min.

cremen består af 1/2 liter stiftpisket fløde blandet med 300g nougat og 50g chokolade, smeltet og afkølet.

lagkagen skal først samles ret kort tid før den spises, ellers blir marengsbundene kedelige. jeg lagde de gode syrlige blommer (8-10stks, skrællet og skåret i både) fra superbrugsen imellem lagene, og lidt blåbær, mest for pyntens skyld. de smager ikke rigtigt af noget på den her tid af året. lidt hakkede valnødder på toppet, og voila.


kagen tog kegler.

fødselsdag

i mandags havde jeg fødselsdag, og jeg fik en virkelig fin ting. min farmor og farfar havde sendt mig et kort. de er nøjsomme vestjydetyper, der ikke kaster om sig med noget som helst. min farmor pisker flødeskum i hånden og laver kogekaffe. min farfar løser bare krydsogtværser, og ser lidt fjollet ud bag ved sine briller styrke +8. han er den bedste jeg kender til at fare vild.

"Kære Ida! Til lykke med fødselsdagen. Vi håber, du får en god dag med god mad og gaver. Du var skyld i at vi fik rundstykker på en hverdag. Det var tidligt om morgenen, din far ringede. Du var smuk og lignede ham. Så kunne vi jo lige så godt stå op og fejre dig. Kærlig hilsen Farfar og Farmor"


en gammel kone (ja, mig, dont remind me) blev helt rørt. jeg kan jo godt lide historier om at blive født. og i sommer fortalte min mormor mig hvordan hun og min morfar havde drukket gammeldansk og tudet ved min ankomst. det illustrerer meget godt forskellen på mine 2 sæt bedsteforældre.

min altid forvirrede farfar sidste år til min fødselsdag

1.13.2010

channa masala

der er stille i køkkenet. velkommen til livet som seriøs og voksenagtig fuldtidsstuderende. og så har vores nylige flytning til københavns kebabbælte medført en lidt for stor glæde ved hurtig/nem/syndig takeaway.

nåmen, jeg har stadig vegetarambitioner, og det blir nok aldrig til mere. men jeg synes helt ærligt, at det er synd for dyrene. at vi spiser dem. den her ret har jeg lavet et par gange, og den får mig til at tro på, at jeg engang kan blive en lykkelig herbivore.

den her karry er nem og billig og sund og smager fantastisk. den har en sådan lidt simpel og skarp smag. Der er heller ikke så mange forskellige krydderier i, som når jeg laver kødkarry, som jeg synes skal være sødere og rundere i det. og så er den ikke så tomatet, det kan jeg godt lide. vi spiste den med mynteraita og gode købenaan fra min nye lokale grønthandler, som ellers er en lumpen type. hans naan er gode dog.

ok. kort og godt:

300 g. kartofler (500g havde været fint, måske endda bedre. jeg blev skrældedoven)
2 dåser kikærter
1 stort løg
en pænt stor klump ingefær
3 store fed hvidløg
2 grønne chilier
4 tomater

1 tsk sennepsfrø
2 tsk hel spidskommen
1 tsk gurkemeje
et par karryblade, smuldrede
3 tsk chaat masala
1 tsk granatæblepulver
saften af en lime
frisk koriander

jeg sagde få krydderier, det ved jeg godt. alt er relativt. chaat masala er en krydderiblanding der har sådan en fantastisk syrlighed, som er virkelig god synes jeg. granatæblepulver giver lidt af det samme sødsyrlige. det kan selvfølgelig godt undværes, eller måske erstattes af lidt garam masala og så noget sødtsyrligt, f.eks. mangopulver, eller bare lidt ekstra lime.

jeg skærer kartoflerne i stykker og putter dem i ovnen, og faktisk får de lige lidt tandoorimasala. men man kan bare giv dem salt, det gør nok ikke den store forskel. du kan også springe over hvor gærdet er allerlavest, og bare koge dem.

så til karryen; først brændes sennepsfrø og spidskommen i en god klat smør eller olie. til de ligesom popper. så tilsættes finthakket løg, hvidløg og ingefær. når det så småt er blankt tilsættes de hakkede chilier og resten af krydderierne. bagefter tilsættes tomaterne, skåret i stykker eller både eller whatevs, og lidt vand. det hele skal bare simre tykt og jævnt.

ca. en halv dåse kikærter skal blendes til en cremet masse. det tilsættes sovsen, og er hemmeligheden bag den nærmest flødede cremighed. måske skal den have en lille smule vand for ikke at blive helt fast, det skulle min. derefter hældes resten af kikærterne og kartoflerne i, der smages til med lime (den kan sagtens trække en hel synes jeg) og salt. til sidst masser af koriander på toppen. afhængigt af chilierne styrke kan man evt. tilføje lidt chilipulver. jeg synes ikke det er nødvendigt, den blir liiiidt stærk som den står her.

det smager helt ærligt virkelig godt. næsten lige så godt som kød, næsten.

12.18.2009

retroblog

som en slags tidlig julegave til min(e) skønne læser(e) (hej mor!), kommer her et lille tilbageblik på min allerede for 4 år siden fabelagtige vid og lune. og hypokondri. take it away ungeida:

"
nå ja. og så er jeg blevet syg. jeg er en raging aspergerssyndrom. jeg har googlet en udmærket
definition, og ligheden med undertegnede er jo decideret rystende.
  • manglende evne til og forståelse af socialt samspil. (vi taler frk. totalt socialt handicappet.herself.)
  • ekstrem egocentricitet (taler jo for sig selv).
  • klodsethed og ukoordineret motorik (jeg ER uden skyld i det 7tal der står som en skamplet på mit eksamensbevis ud for idræt- if only sadistiskidrætslærerpoul knew)
  • begrænsede og/eller usædvanlige interesser (besættelser) (sudoku og kakao og skodtv. den er vist god nok.)
  • gentagelser af rutiner og ritualer (spise, ryge, sove, spise, ryge, sove)
  • usædvanlig sprogbrug og dårlig evne til non-verbal kommunikation. (den er HELT gal med kropssproget. har desuden tendens til at misbruge nye gadesmarte til folk blir sindssyge)
  • glimrende hukommelse og musikalske evner (ja da. hvis jeg selv skal sige det)
  • evnen til total fordybelse i et eller få emner ad gangen (=totalt verdensfjern og umulig at få kontakt med. langt væk i sudokuverden)
  • kan tale i lang tid om deres favoritemner (taler aldrig om andet end mig selv=altoverskyggende interesse)
  • og ofte gentage ord eller sætninger, de særligt holder af (undskyld)
  • Børn med AS opleves ofte at befinde sig i deres egen verden (du har altid virket lidt som om du er faldet ned fra månen. citat; mor (tak for lort))
  • kan underholde sig selv. (ja. her kniber det så lidt. ingen asperger er ufejlbarlig)

som det fremgår helt tydeligt er jeg as asperger as can be. vil føje det til listen over sygdomme lige under narkolepsi. glæder mig faktisk allerede lidt til at komme til lægen og blive diagnosticeret. har hørt det kan bringe førtidspension og lignende fryns med sig. måske er min mission samfundsnasser knap så umulig som først antaget. hurra.

og jeg har kørt med nymodenstransportmiddel idag. med metro. det er ikke noget for mig. for jävla de kører hurtigt. før man får set sig om står man langt ude på amager, selvom man skulle have været af ved nørreport. det var noget værre rod. var nær aldrig kommet tilbage til fastlandet.

"

11.18.2009

beware, loose canon ahead!

det er kun et par dage siden, at en fin ven kom med en flabet antagelse. du er garanteret sådan en, sagde han. som når du drikker, blir helt kuk. det går helt galt for dig, tror jeg. ja, undskyld, det er jo ikke personligt, men det tror jeg. pinligdamepåudgangtypen, mig? man kan jo ikke have andet end hånlatter tilovers for sådan en kommentar. hånlatter og seriøs bekymring. det er åbenbart så tydeligt. at jeg er et løstgående missil. jens rohde-style.

nåmen, så i eftermiddags havde vi meget alvorlig midtugentlig skoleudstilling med lærere og andre voksne mennesker. altså, præsentation af seriøst eksamensprojekt. på skolens regning kunne man så tage sig et par agurkestænger, en lille chokolade og et glas vin. eller. man kunne bælle en halv flaske hvidvin på en halv time. ren og skær idioti. det er onsdag aften, klokken er kvart over ni, og jeg har tømmermænd. nogen lærer det bare aldrig, og den nogen er mig. ak.

11.02.2009

svulstige cookies

jeg har fået den her opskrift på cookies fra min fars kone, og har brugt den flere gange. de er lige som cookies skal være, store og sprøde og bløde/seje i midten. og selvfølgelig med så meget chokolade og nødder, at det næsten (men altså kun næsten) er lige rigeligt.


240 g blødt smør
1/2 tsk salt
180 ml sukker
180 ml rørsukker
2 æg
560 ml mel
1 tsk bagepulver
1 tsk kogende vand
220 g hasselnødder
300 g mørk chokolade

smør, salt og sukker røres grundigt sammen. tilsæt æg, og pisk godt. tilsæt mel. bland kogende vand med bagepulver og tilsæt til dejen. hak til sidst chokolade og hasselnødder, og bland med resten af dejen. dejen placeres på en bageplade i små halvflade "kugler", lidt større end en bordtennisbold. bag 8-12 minutter ved 175 grader. kagerne er helt bløde når de kommer ud, og skal køle helt af før de blir rigtigt håndtérbare. så holder de sig tilgengæld også lækre og sprøde i flere dage.

cheesecakemarmorerede brownies

jeg har fundet en ny opskrift, som er virkelig fantastisk, hvis man er til det virkelig tunge/søde/chokoladede/syndige. og det er vi vel allesammen engang imellem. idéen er at man laver en browniedej og en cheesecakedej, lægger den sidste oven på den første, marmorerer lidt i det, og bager indtil det forvandler sig til 1000% lækkerhed. og det gør det!


browniedej:
225 g smør
200 g chokolade
5 dl sukker
4 æg
1 tsk vanilie
3.5 dl mel

smør og chokolade smeltes over vandbad, og når det er kølet lidt ned, blandes det sammen med resten af ingredienserne.

cheesecakedej:
400 g flødeost
1.5 dl sukker
2 æggeblommer
1/2 tsk vaniliesukker

det hele røres bare rigtig grundigt sammen, før det spredes oven på browniedejen i et stort lasagnefad, lille bradepande, el.lign. jeg brugte en kniv til at marmorere, og bagte kagen ved 180 i ca. 40 min. den er nemmest at skære pænt, når den er helt iskold. Jeg ventede til dagen efter, og faktisk synes jeg også den smager bedst efter en nat i køleren.

10.30.2009

fødselsdagskalas


vi har efter flere uger endelig fundet vores kamerakabel. nu kommer der billeder og opskrifter som skidt fra en spædekalv. som man siger.

10.29.2009

thaisuppe med portobellosvampe

jeg laver alvorlige mængder suppe for tiden. vintertid er suppetid. idag har jeg endda fået det til frokost, fordi der var en rest fra igår, hvor jeg havde besøg af majs, katrine og anne. desværre er den ikke nær så pæn i dag, alle farverne er falmet. jeg er dødærgerlig over ikke at have taget et billed igår, hvor den var så fin. men godt smager det.


rigeligt til 4:
2 bakker portobellosvampe
1 bundt porrer
1 dåse bambusskud
2 dåser kokosmælk
evt. lidt fløde
grøntsagsbouillon
hvidløg
ingefær
citrongræs
grøn karrypasta
fiskesovs, lime og sukker
koriander

jeg starter med at svitse 3-4 fed hvidløg og en tilsvarende klump ingefær+ en stængel citrongræs, i lidt olie + grøn karrypasta. jeg havde købt min hos en af thaigrønthandlerne på reverdilsgade, og der er altid godt knald på dem. jeg brugte nok et par spskfulde. supermarkedsgrønkarry er aldrig ligeså stærkt, så hvis jeg havde brugt det, havde jeg nok tilføjet et par chilier. den her suppe blev dog rigeligt stærkt uden.

nå, men så steger man lige sine porrer med, før man hælder lidt vand og bouillon ved, og lader det simre. imens skar jeg portobelloerne i fine store stykker og stegte dem i salt og peber og smør på panden. godt og længe, til de har smidt al væden, og begynder at branke.

når suppen har stået lidt, tilføjer jeg kokosmælk og skruer helt ned for varmen, så det bare minisimrer. i med bambusskuddene, så de kan nå at være med i 10 minutters tid. smage til med masser af lime, fiskesovs, og lidt sukker til at justere. i med et skvæt fløde hvis man har fortjent det. portobelloerne og masser af friskhakket koriander i. og så lige ned i løgneren.

jeg havde købt en pakke kyllingeinderlår som jeg stegte i ovnen i almindelig sød chilisovs. pigerne lagde et par stykker i deres tallerken før de hældte suppe over. jeg undlod pg.a. stædige vegetarambitioner. (og dårlig samvittighed over den gigantiske t-bone, der måtte lade sit liv pg.a. mig dagen før).

10.25.2009

portergryde!

igår lavede jeg portergryde med mette i hendes nye hjem. jeg synes det er en fantastisk ret, og jeg har lavet det 3 gange i løbet af den sidste måned. satandyret er lidt mindre imponeret. og jeg vil godt indrømme at det smager lidt af karolines køkken og 80erflødegryde. så hvis man ikke er til den slags, kan man springe over. men helt ærligt, hvem er ikke det? bare en gang imellem. perfekt ret til en led oktoberaften.

600g choppet okseklump/gullaschkød el.lign.
1/2 liter porter (jeg har prøvet nogen forskellige med cirka ligemeget held)
en stor dåse koncentreret tomatpure
nogen rodfrugter at koge med (evt. bare lidt bouillon istedet)
4 fed hvidløg
en stor bakke svampe, hvilken slags man nu har lyst til.
krydder: enebær (bare et par stykker), allehånde, nelliker og laurbærblade.
lidt fløde

kødet skal brunes i lidt olie sammen med hvidløget. herefter hælder man bare porter og tomat ved, sammen med nogen rodfrugter (jeg bruger halverede løg, gulerødder og pastinak, og tager dem op igen før jeg serverer) og alle krydderierne. kogekogekoge, 3 timers tid. steg svampene i lidt smør og peber på panden. og så i med dem, og et par deciliter fløde, hvor meget man nu synes. jeg serverer rodfrugtmos med stor smørklat i til.

mig, mette, katrine og jannik spiste de første 2 tredjedele, spillede tp i 6 timer, og spiste så den sidste tredjedel ved 3tiden i nat. puh. tp-tømmermænd. jeg har ikke været så sent oppe siden jeg var ganske ung.

når jeg finder vores kabel til kameraet, skal jeg også lige have vist kagebordet til jespers fødselsdag, det var fint.

9.17.2009

fattigrøvssuppe



jeg er pt. meget fattigrøvstypen, og lavede i den anledning fattigrøvssuppe i mandags. som sædvanlig kom jeg til at lave en KÆMPE portion, som ikke kunne være i suppegryden, så jeg måtte koge i to gryder. nu har vi 4 poser suppe i fryseren.
det er hverken avanceret eller raffineret, men det smager dejligt:

1/4 hvidkål
1 blomkål
10-15 mellemstore kartofler
4-5 store gulerødder
3 løg
3 fed hvidløg

grøntsagerne skal koges møre i lidt bouillon og derefter blendes suppen helt glat. til sidst skal den lige have lidt mælk, og en god klat smør hvis man er et smørsvin. fløde ville sikkert heller ikke skade. salt, peber og muskatnød. bacon og persille på toppen. bum. det smager faktisk overraskende fantastisk.

9.16.2009

indsigter

selvom det er sjældent, sker det af og til at jeg lærer noget nyt. i løbet af den sidste uges tid er mit generelle indsigtsniveau steget betragteligt. nye og vigtige erkendelser, september 2009:

1. jeg hader ikke danskvand. faktisk smager det dejligt. alle disse års modstand uden grund.
2. jeg kan løbe 12 minutter i træk uden at dø.
3. hvis man har en virkelig langsom cykel, en lortesneglefartscykel klar til lossepladsen. skal der nogengange ikke andet til end lidt nyt luft i dækkene. før man igen ligger i overhalingsbanen.

så blev man så meget klogere. det er lang vej igen. dog.

9.15.2009

chow mein

så i weekenden syntes jeg, at det var på tide at prøve at kaste sig ud i tofuen. jeg har vegetariske ambitioner, som jeg ikke helt ved hvad skal ende med. men i hvert fald skal man jo starte et sted.

en klump tofu (220g)
en pose flade ægnudler
3 æg
1 rød peber
en håndfuld skåret hvidkål
3 juliennede gulerødder
en håndfuld choppede sukkerærter
en håndfuld bønnespirer
3 fed hvidløg

man lader ægnudler opbløde i varmt vand, de skal være helt aldente når de tages op og skylles i koldt vand og sættes til afdrypning.
bagefter steger man hvidløg og tofu godt i lidt olie, og tilføjer derefter gulerødder, rød peber og hvidkål som lynsteges møre. på en anden pande scrambles æggene, før de tilsættes retten sammen med sukkerærter, bønnerspirer og ægnudler . måske skal der lidt ekstra olie over, og så skal det bare lige have to minutter på panden, før man kan tilføje dressingen og servere.

dressing:
2 spsk soya
1tsk tamarind
2tsk mirin
2tsk risvineddike
et par dråber sesamolie
lidt tørret chili

lækker lynvegetarisk. satandyret craver protein, men jeg er godt tilfreds.

9.09.2009

mandagsmad

ok, så nu har jeg lavet noget virkelig nemt, men godt, og det er altid meget en succesoplevelse den slags. i mandags spiste vi kammuslinger på halmtorvet. købt på frost i super best, så ikke helt den samme oplevelse som når man får det på en restaurant, men det var sådanset ret læks alligevel.

jeg sauterede sådan en pakke kammuslinger i masser af smør og en anelse salt og peber i cirka 5 minutter. derefter tog jeg dem af, og ristede en håndfuld pinjekerner og en håndfuld valnødder. så tog jeg også dem af, og hældte en kvart piske på panden som jeg lod simre tyk og lækker. jeg ville gerne have haft et halvt glas hvidvin i også, men den flaske jeg troede vi havde, er på mystisk vis forsvundet.

nåmen, i mens kogte jeg lidt pasta, og til sidst blandede jeg lige det hele sammen, og kastede også en hel bakke rucola i. det smagte vildt godt, og var næsten budget mad.

ps. dette er indlæg nr. 200 på den legendariske lortelagkageblog. og jeg er begyndt at løbe, hvorfor jeg har tænkt mig at indtage piskefløde hver dag.

9.05.2009

cheesecaken

jeg er helt vildt cheesecakesulten. hvis jeg nu giver en opskrift, er der så ikke én der bager til mig?

150 g havregryn karamelliseres på panden i 50 g smør og 75g sukker. det er vigtigt at sukkeret smelter helt, før man putter smør på, og at smørret er helt smeltet også, før man tilføjer havregryn. ellers bliver det noget rod. det hele kommes i en springform, trykkes fladt med en ske og sættes til afkøling.

3 æggeblommer piskes med 250 g sukker, 25 g maizena og kernerne fra en vaniliestang. gem hviderne, de skal også bruges. vend det sammen med 2 bakker (400g) fuldfed philadelphiaost og 2 dl cremefraiche 38%. de stiftpiskede æggehvider vendes i til sidst.

massen hældes oven på havregrynsbunden og bages i ovnen ved 175 grader i 50-60 minutter. kagen skal afkøle langsomt inde i ovnen, ellers falder den for meget sammen (det er ikke altid man lige har tålmodighed til det, og den blir altså fin og lækker alligevel)

når kagen er afkølet skal den have et lag hindbær. man koger en pose (300-400g) op med lidt sukker og et skvæt vand, og stavblender det. det er et værre svineri! bagefter skal hindbærsovsen sigtes for kerner, og så tilbage i gryden for at få et opkog, og tilsat en spsk maizena. når det er kølet af, hældes det over kagen, og så tilbage i køleskabet indtil den skal spises. mm. cheesecake.

8.31.2009

dal makhani

til mig selv og andre dalfans, kommer her min opskrift på en dal makhani. det er noget af det bedste mad man kan få i verden, og en af de ting man ikke rigtigt kan få til at smage andet end fantastisk, så målene er altså lidt på slump, tag det ikke alt for højtideligt. hvis man vil, kan man sagtens skære ned på smør og fløde, så smager det bare ikke helt så godt. man kan også sagtens gøre det mere simpelt med krydderen, f.eks. med udgangspunkt i garam masala, og så bare lidt ekstra spidskommen, koriander, kardemomme og kanel. og chili for satan, masser af chili.

ok, så jeg ville lave dal til 6 gæster i sidste uge. udover måske at være min livret, er det noget af det allerbilligste mad i verden. og jeg tænkte at jeg lige så godt kunne lave rigeligt. så jeg lagde lige halvandet kilo linser i blød over natten, hvilket (surprise!) nærmest voksede ud af suppegryden. jeg endte med at fryse omkring en tredjedel af dem ned. nedenstående er cirka opskriften som jeg lavede den, og det bliver en GIGANTISK portion. så med mindre man er en 10-12 mennesker kan den med fordel halveres:

1 kg linser - ca. 2/3 hel urad og 1/3 channa dal
god stor klump hakket ingefær, ca. 30 gram
4 chilier
8-10 fed hvidløg

linserne skal ligge i blød, helst natten over. de skal skylles og vandet skiftes 3-4 gange. de koges med ingefær, chili og hvidløg til de er nogenlunde møre og overskydende vand hældes fra.

100 g smør
2 fed hvidløg
4 tsk spidskommen
3 tsk koriander
3 tsk chili
4 tsk chaat masala
4 tsk garam masala
1 tsk bukkehornsfrø
6-8 grønne kardemommer
4-6 nelliker
6 laurbærblade
3 dåser flået tomat
1 stor dåse koncentreret tomatpure

alle de tørrede krydderier skal brændes af på panden før smørret tilsættes. når det er smeltet hælder man tomat ved, og lader det stå og simre mens linserne koger. når linserne er kogt, hældes de sammen med tomatkarryen. måske skal der lidt vand i. og så skal det bare simresimresimre, mindst et par timer, eller til linserne så småt begynder at koge ud. smag til med salt og sukker selvfølgelig, og peber. tilføj evt. ekstra tørret chili.

50 g smør
en kvart piske
frisk koriander

tilsidst tilsætte lidt ekstra fløde og smør, og masser af frisk koriander på toppen. jeg har desværre kun et elendigt billede fra sidste gang jeg lavede det til mig og satandyret, men det er bedre end ingenting:

8.27.2009

folk

for tiden mister jeg en del folk. til udlandet og jylland og andre modbydelige steder. heldigvis får vi også nogen retur. f.eks. dan. jeg er ekstremt taknemmelig for den slags udligninger fra universet. for nylig lavede jeg tærter til ham og mette. en klassiskagtig én med tomat og løg og feta, og et eksperiment med spinat, stegte kantareller og forårsløg og lidt revet parmesan på toppen. det var en ubetinget succes. jeg gør mit bedste for at spise kantareller mindst en gang om ugen, det er nu det skal gøres!

8.25.2009

først blev jeg født og så blev jeg voksen

de to ting skete med ganske kort mellemrum, hvis du spørger min mormor.

jeg har haft besøg af hende i tre dage, og vi har været på louisiana og havnerundfart og ude at spise indisk. den slags eksotiske ting. det har været virkelig hyggeligt.

min mormor fortalte om den gang jeg blev født. min far ringede og fortalte det. og så satte min mormor og morfar sig ind i sofaen og drak en gammeldansk og holdt hinanden i hånden og tudede. den historie kunne jeg godt lide.